Søndag, 21 december 2014

FN på dit sprog

Hans Corell: Årets svenske FN-ven

Corell cropped

Ambassadør Hans Corell er blevet udnævn til året svenske FN-ven i 2013 af det svenske FN-forbund. Hans Corell, tidligere under-generalsekretær i FN for juridiske anliggende, har fortsat med at være engageret i verdensanliggende siden sin pension i 2004.

Da hans Corell sidste september blev introduceret for en islandsk FN-embedsmand, svarede Corell ved at recitere vers fra Middelalderens islandske litteratur, som han havde lært, da han var ung. Først stod han ved Dag Hammarskjölds grav i Uppsala, hvor han havde sluttet sig til Kronprinsesse Victoria, FN’s vicegeneralsekretær Jan Eliasson og tidligere generalsekretær Kofi Annan i en kransnedlæggelsesceremoni. En halv time senere opfordrede han studerende til, som kommentator i en debat mellem Annan og Eliasson på Uppsala Universitet, at bombardere de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet på de sociale medier og udfordre dem til at påtage sig deres ansvar angående situationen i Syrien.

I et interview med Nyhedsbrevet, blev Sveriges FN-ven spurgt, hvorfor han var så kritisk overfor Sikkerhedsrådet. Hvad bør der, efter din mening, gøres?

Situationen i Syrien er en sørgelig påmindelse om Rådets svigt i at handle samlet, når der er mest brug for det – denne gang for at beskytte en befolkning, som er offer for alvorlige internationale forbrydelser. Jeg foreslår ikke på nogen måde, at Rådet skulle have grebet til magtanvendelse, da begivenhederne fandt sted. Men en øjeblikkelig, bestemt og samlet reaktion fra Rådet, ville have gjort en stor forskel, og måske kunne den nuværende situation være blevet undgået. De permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet må simpelthen engagere sig i en principiel diskussion om, hvordan de vil samarbejde i fremtiden. De permanente medlemmer bør især trække en steg for at signalere, at hvis stregen overtrædes i en konflikt, må Rådet gribe ind, hvis nødvendigt med magtanvendelse. Ikke at sende dette signal er bare at læne sig tilbage og vente på det næste ’Syrien’ et sted i verden, hvor demokrati og retsstaten ikke findes. Jeg diskuterede dette i en tale sidste december.

Vestsahara er en af sagerne, du har udtalt dig ret meget om. Hvad mener du om den sag?

Her må jeg først refere til brevet fra mig i min kapacitet som under-generalsekretær for juridiske anliggender og FN’s Juridiske Råd til præsidenten for Sikkerhedsrådet, der er dateret den 29. januar 2002. Rådet havde bedt om min mening om de retslige aspekter for de handlinger, som angiveligt blev taget af de marokkanske autoriteter og bestod af at tilbyde og underskrive kontrakter med udenlandske forretninger om udnyttelsen af mineralressourcer i Vestsahara. Min konklusion var, at hvis yderligere udnyttelse og aktiviteter fandt sted i strid med Vestsaharas befolknings interesser og ønsker, ville de være overtrædelse af principperne for folkeretten, der kan anvendes til aktiviteter indenfor mineralressourcer i ikke-selvstyrende territorier.

I min private kapacitet har jeg senere udviklet mine tanker i forhold til naturressourcer i territoriet. Læs mere her - her - og her.

Noget, der er særligt foruroligende på mig, er den måde hvorpå EU har ageret i forhold til fiskeri i havene ud for kysten. Kendsgerningen, at protokollen for EU-Marokko fiskerisamarbejdsaftalen (FPA) fra 2013 ikke engang nævner Vestsahara, og endnu mindre parternes retslige forpligtigelser i situationen, taler for sig selv. Helt uacceptabelt fra et juridisk synspunkt! Og typisk, kun et par dage før Europa-Parlamentet godkendte protokollen den 10. december 2013, refererede den marokkanske repræsentant til Vestsahara som ”marokkansk Sahara” i FN’s Generalforsamling. Min anbefaling er, at alle parlamentsmedlemmerne læser den korte udgivelse, Retstaten – en guide for politikere.

Som under-generalsekretær for juridiske anliggender var du involveret i grundlæggelsen af krigsforbrydelsesdomstole. Domstolen for ex-Jugoslavien er under afvikling. Har disse domstole tjent deres formål?

Det har de i høj grad! Det er meget vigtigt at vise, at straffrihed bliver behandlet effektivt. Som krigsforbrydelsesrapportør i det tidligere Jugoslavien i 1992-93 blev jeg totalt overbevist om, at det var absolut nødvendigt at skabe en international krigsdomstol for at håndtere situationen i Balkan. Efter jeg tilsluttede mig FN i 1994, var jeg involveret i etableringen af den Internationale domstol for Rwanda og senere Specialretten for Sierra Leone og de Ekstraordinære afdelinger i Cambodjas nationale retssystem. Og i 1998 var jeg Generalsekretærens repræsentant ved Rom-konferencen, der vedtog Rom-vedtægten for den International strafferetsdomstol (ICC). Snart vil denne permanente domstol være den eneste internationale domstol, der håndterer de alvorlige forbrydelser, som falder ind under dens jurisdiktion. Lad os håbe, at ICC kan opfylde dens vigtige rolle i fremtiden. Men, her er jeg lidt bekymret, ikke mindst i betragtning af måden på hvilken ICC har håndteret situationen i Kenya, som jeg har fulgt på daglig basis i seks år som juridisk rådgiver for Kofi Annan og andre medlemmer af Panelet for eminente afrikanske personligheder udnævnt af den Afrikanske Union med at hjælpe Kenya i efterspillet af volden efter valget i 2007.

Du har arbejdet tæt med to generalsekretærer og er godt kendt med andres arbejde. Hvem har, ifølge dig, været den mest bemærkelsesværdig?

Jeg tøver med at svare på spørgsmål af sådan natur, især da jeg ikke har arbejdet med dem alle sammen. Jeg har aldrig mødt Dag Hammarskjöld, men jeg var studerende i hans hjemby Uppsala og var opsynsmand i katedralen ved hans begravelse i 1961. Bagefter lærte jeg ham at kende gennem hans posthume bog Markings (på dansk Vejmærker) og også gennem hans berømte tale om den internationale embedsmands rolle, som han gav i Oxford i 1961. Jeg mener, at han var en bemærkelsesværdig mand. Jeg nød i høj grad også at arbejde for Boutros Botros-Ghali i tre år og Kofi Annan i syv år, efterfulgt af samarbejdet med ham i relation til Kenya fra 2008-13. Det er en selvfølge, at et langt arbejdsforhold som det, gør indtryk.

Min vurdering er, at Hammarskjöld og Annan vil blive fremhævet blandt generalsekretærerne i fremtidens historiebøger. Som medlem af Hammarskjöld-kommissionen er det selvfølgelig mit håb, at Generalforsamlingen vil følge rådet i vores rapport fra september 2013 om at genåbne undersøgelsen om hans død ved Ndola i Nordrhodesia, nuværende Zambia, i 1961. Der er nyt bevismateriale, der burde blive undersøgt.


Om Hans Corell

Efter en karriere i den svenske Justitsministerium og Udenrigsministerium, var Ambassadør Hans Corell under-generalsekretær for juridiske anliggende og FN’s Juridiske Råd fra marts 1994 til marts 2004.

Siden sin pension fra offentlig tjeneste i 2004 har han været engageret i mange forskellige aktiviteter i den juridiske felt. Blandt andet er han involveret i International Bar Association, International Center for Ethics, Justice and Public life ved Brandeis Universitete og Hague Institute for the Internationalisation of Law. Han var formand for bestyrelsen for Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarien Law ved Lunds Universitet i Sverige fra 2006-2012.  
 


 

I dag er den internationale migrationsdagen. 
#IAmAMigrant #MigrantsDay

Banner
Banner
Banner
Banner