Danmark har længe spillet en ledende rolle inden for minerydning på internationalt plan. I dag er danskere og svenskere helt i front, når det gælder minerydning – ikke mindst i Ukraine.
Minekonventionen (også kendt som Ottawa-konventionen) blev af en lang række lande indgået d. 3.-4. december 1997 og erklæret bindende ifølge international lov 1. marts 1998. Erklæringen var et opgør med brugen af antipersonel-miner, der under Anden Verdenskrig og sidenhen under Den Kolde Krig havde været vidt udbredt.
Et kynisk våben
Det særligt ondskabsfulde ved landminer er, at de oftest ikke er tiltænkt at dræbe. Derimod er deres funktion at invalidere offeret, som ikke alene mister sin kampdygtighed, men også kræver lægehjælp. På den måde kræves der flere resurser for at komme offeret til undsætning, og dermed sættes en militær styrke potentielt under pres.
Konsekvenserne for civile er forfærdelige. Et område, som indbyggerne er flygtet fra som følge af krig, kan længe være påvirket af mineudlægninger. Det betyder, at krigen ikke alene kræver ofre under og umiddelbart efter kamphandlingerne. For de civile forlænges den potentielt i årtier efter, at den officielt er slut – med yderligere traumer, dødsfald, lemlæstelser, fordrivelse fra hjemstavnen og manglende personlig tilknytning til følge. Almindelige menneskers hjem kan praktisk talt blive ubeboelige.
Dansk-svensk samarbejde
Minekonventionen førte til oprettelsen af diverse indsatser både i og uden for FN-regi. Inden for FN findes tjenesten UNMAS; fra dansk og svensk side er DDG et eksempel.
I 2002 gav FN DDG (Danish Demining Group), der er en del af Dansk Flygtningehjælp, lederrollen inden for minerydning i Afghanistan. Danske og svenske eksperter i DDG var nemlig anerkendt som yderst professionelle og kompetente på området.
DDG’s minerydningsteams udgjordes i perioden af større og mindre teams, op til omkring 30 mand. Udover miner tog eksperterne sig også af ueksploderet ammunition, der ligesom miner er et kæmpe problem i krigshærgede områder. Selvom DDG fra visse sider af og til er blevet beskyldt for ikke at samarbejde nok med andre bistandsorganisationer, anerkendes minerydningsenhedens arbejde universelt som professionelt og kompetent udført.
Afghanistan og Ukraine i dag
I dag spiller DDG en meget vigtig rolle i både Afghanistan og Ukraine – samt i flere andre lande. Organisationen er den første til at påbegynde minerydningen og rydningen af ueksploderet ammunition i det nordøstlige Ukraine siden krigen begyndte i 2022. Fra FN’s side har man i snart ti år, siden den russiske annektering af Krim i 2014, destrueret tusindvis af miner og andre sprængstoffer på ukrainsk jord.
I september 2022 tildeltes Dansk Flygtningehjælp retten til igen at udføre minerydninger i Afghanistan. Dette arbejde pågår stadig i marts 2023, og det sker i samarbejde med de lokale afghanske myndigheder på området, DMAC, og FN’s UNMAS.
FN og generalsekretærens vision
I 2019 udtalte generalsekretær Antònio Guterres i forbindelse med Den Internationale Dag for Bevidsthed om Miner og Minerydning, at “vejen mod at nå 2030 målene skal være fri for miner, sprængfarlige efterladenskaber og improviseret sprængstof.”
