Tirsdag, 19 februar 2019

FN på dit sprog

Det forsvinder jo?

Foto: Flickr/Justin Tallaksen 2.0 Generic (CC BY-ND 2.0)

Der har længe hersket en udbredt tankegang om, at affald i havet blot findes i små mængder som er spredt langs kysterne, med få – eller ingen – skadevirkninger, da naturen nedbryder det med tiden.

Desværre har vi taget fejl.

Meget plastik nedbrydes slet ikke, men opløses i stedet til mindre og mindre stykker. Stykkerne ender med at blive spist af små fisk, som ender med at blive spist af større fisk – som så bliver spist af os. Affald i havet er blevet et enormt forureningsproblem, som i dag påvirker alle verdens have.

Problemets størrelse er så stort, at mange taler om skabelse af nye kontinenter, bestående af plastik der er brudt ned til små bider, hvilket også kaldes mikroplast.

For eksempel er Stillehavets affaldsø, eller Stillehavets affaldshvirvel, på størrelse med den amerikanske stat Texas.

For mange mennesker frembringer udtrykket ”affaldsø” billeder af en ø bestående af affald som flyder på havet. I virkeligheden består disse øer sædvanligvis af mikroplast som ikke altid kan ses med det blotte øje. Satellitbilleder over havet viser ikke en kæmpe ø af plastik, derimod er der tale om en antaget mængde af 6 kilo plastik pr. kilo plankton, sammen med andet langsomt nedbrydeligt affald, som samler sig i en hvirvel. Hvirvelen er stoppet til med døde fisk, havpattedyr og fugle som bliver fanget.

Da Stillehavet er så langt fra nogen specifik kystlinje, er der ingen lande der vil påtage sig ansvaret, eller finansiere oprydningen. Og Stillehavets affaldsø er ikke den eneste af sin slags, der findes hele fem i verden.

Den nordatlantiske affaldsø, som ikke blev opdaget før 1972, antages at være flere hundrede kilometer i diameter, med en tæthed på over 200.000 affaldsstykker pr. kvadratkilometer. Affaldszonen forskyder sig op til 16.000 kilometer i nordlig eller sydlig retning, afhængig af årstiden.

Det er ikke kun havoverfladen som bliver påvirket. Havbunden, specielt nær kysten bliver også forurenet – hovedsageligt af plastikposer. Plastik er også udbredt på strandene, uanset om de ligger i tætbefolkede områder eller på øde og ubeboede øer.

Plastikposer driver til havs og ender ofte med at blive fortæret af dyr i havet eller af fugle. Konsekvenserne kan være fatale for hvaler, sæler og måger, og også for truede skildpadder. I Nordsøen har 94 % af alle fugle plastik i mavesækken. På den anden side af Europa udgør plastikposer 73 % af alt plastaffald som bliver samlet op af trawlere ved Toscanas kyst.

Verden begynder nu gradvist, men ifølge miljøforkæmpere alt for sent, at forstå størrelsen af problemet og den indvirkning det har på fødekæden.

Hvor kommer det fra?

Det estimeres at omkring 80 % af affaldet i havet stammer fra land, de resterende 20 % stammer fra kilder der opholder sig på havet. Kilderne kan inddeles i fire hovedgrupper:

-         Turismerelateret affald ved kysten: Affald som bliver efterladt af gæster på strandene, som for eksempel mad- og drikkeemballage, cigaretter og plastiklegetøj.

-         Kloakrelateret affald: Gadeaffald fra vandrensningssystemer. Dræningssystemer som leder vand direkte ud i havet eller floder under kraftigt regnfald, kan føre affald fra gaden med sig.

-         Fiskerirelateret affald: Fiskeriudstyr som enten tilfældigt bliver tabt eller intentionelt bliver smidt i havet.

-         Affald fra skibe og både: Affald som bliver smidt overbord ved uheld eller intentionelt.

 

 

Banner
Banner
Banner
Banner