Fredag, 22 marts 2019

FN på dit sprog

Vi har ikke brug for trædesten, vi har brug for en trampolin

MAIN Trampoline House Photo UNRIC Petra HongellDecember 2017 - Asylprocessen i de nordiske lande er i mange tilfælde bureaukratisk og kompliceret. For flygtninge og migranter der når til de nordiske breddegrader, kan ventetiden virke langvarig og stressende. Derfor har en gruppe danske kunstnere, asylansøgere, studenter og andre frivillige besluttet sig for at gøre ventetiden mere produktiv. Sammen dannede de et uafhængigt frivilligcenter i København, som de døbte Trampolinhuset.

MortenGoll Photo Kajsa Bottcher”Vi var bare blevet trætte af den danske asylpolitik, især måden hvorpå mennesker placeres i asylcentre på ubestemt tid. Deres ophold kan vare alt mellem 6 måneder og 17 år,” udtaler Morten Goll, medstifter af Trampolinhuset, til UNRIC. I 2016 boede asylansøgere i gennemsnit på danske centre i 550 dage, mens sagernes behandlingstid varierede helt fra en måned til 18 år.

Trampolinhuset er blevet et sted hvor flygtninge og andre beboere i Danmark kan mødes, dele oplevelser og arbejde sammen for en retfærdig og human flygtninge- og asylpolitik. Siden 2010 har det brugerdrevne frivilligcenter hjulpet asylansøgere med juridisk og medicinsk rådgivning, samt organiseret danskundervisning, fællesspisning, rengøring, børnepasning, kreative workshops, debatter, kampagner og kunstudstillinger. Hver tirsdag kan tidligere og nuværende medlemmer af huset deltage i diskussioner om flygtningepolitik og om den daglige organisering af huset. Hver lørdag organiserer husets ”Women’s Club” aktiviteter for kvindelige asylansøgere og deres børn.

Ifølge Goll bygger Trampolinhuset på ideen om, at man kun kan opnå produktive resultater ved at snakke med asylansøgere i stedet for udelukkende at tale om dem. Det første Goll og hans kolleger gjorde var derfor at rejse rundt til forskellige asylcentre, hvor de afholdt workshops og snakkede med beboerne om deres oplevelser med det danske asylsystem. Samtalerne bekræftede, at mange af beboerne savnede rekreationsmuligheder, socialt liv og arbejde, hvilket for manges tilfælde førte til følelser af isolation og desperation.

”Jeg ved at de officielt kaldes asylcentre, men beboerne kalder dem for lejre. De føler at de er i et slags fængsel. De er ikke fængslet af tremmer, men i realiteten er de fængslet af fattigdom, isolation og manglende muligheder,” udtaler Goll. Det blev hurtigt klart at asylansøgerne havde behov for et sted i København – langt væk fra isolationen i forstæderne – hvor dialogen kunne fortsættes.

Mens frivilligcentret stadig var i gang med at blive etableret, fortalte en af de frivillige om en artikel han havde læst, hvor daværende social- og integrationsminister Karen Hækkerup diskuterede sine holdninger til integration. ”Den frivillige fortalte os, at ministeren udtalte at hendes job var at lægge trædesten ud i floden, så nytilkomne kunne krydse floden uden at få våde fødder,” genkalder Goll. ”Det her var en mand der selv havde boet i et asylcenter i ni år, og han sagde til sig selv: ’Det er en meget fin metafor, men jeg har brug for lidt mere end trædesten – jeg skal bruge en trampolin.’ Derfor endte vi med at kalde centret for Trampolinhuset.”

Trampolinhuset er åbent for alle, der har lyst til at bidrage, og er baseret på ideen om, at forbedring af asylansøgeres forhold bør være en fælles opgave for danske borgere og asylansøgere. ”Forskellen på det vi gør og indsatsen andre steder i Europa er, at konceptet aldrig har været baseret på almisser. I stedet for at vælge velgørenhed har vi valgt demokrati,” understreger Goll. 

Trampolinhuset er en del af FN’s TOGETHER-kampagne, hvis formål er at ændre det negative narrativ om migration og styrke den sociale sammenhængskraft mellem værtslande og flygtninge.

logo all lang

 

 

Banner
Banner
Banner
Banner