Tirsdag, 23 april 2019

FN på dit sprog

Omstilling i energi er det største verdensmål

Icelandic PM

Islands statsminister Katrín Jakobsdóttir sagde at islændinge stille og roligt begynder at indse at verdensmålene for bæredygtig udvikling ikke kun er forbeholdt til udviklingslandene, men er også relevant for dem nu. 

UNRIC´s nordiske nyhedsbrev snakkede for nyligt med statsministeren om verdensmålene. Den islandske regering har for et par måneder siden udgivet en rapport om implementeringen af vidensmålene og en større program for handling mod klimaforandringer.

”Jeg tror at islændinge ser på verdensmålene og tænker i første omgang, at de henvender sig til udviklingslande. Men derefter forstår de, at der er meget, som er relevant for hvad vi gør i dette land i dag. Hvad der er mest relevant for os, islændinge, er klimaudfordringerne, men vi prioriterer også ligestilling for eksempel.”

Statusrapporten på verdensmålene, der blev udgivet sidste juni, viser bestemte prioriteringsområder nåde lokalt og globalt.

”Jeg ser verdensmålene som uadskillelige. Vi er begyndt at integrere dem mere og mere ind i regeringens politik. Jeg synes det er meget spændende og ikke mindst på grund af, at det ser meget eksotisk ud i øjeblikket, men dette ændres. Vi ser at folk er mere og mere opmærksomme på målene. Vi lavede en undersøgelse hvor 60% af islændinge havde hørt om verdensmålene, hvilket er relativt meget. For nyligt diskuterede jeg verdensmålene i et møde med virksomheder og fandt ud af at mange af dem overvejer, hvordan de kan integrere dem ind i deres egen virksomhed.”

Dog pointerer Jakobsdóttir at det er klimaudfordringerne, som på nuværende tidspunkt er det overvejende spørgsmål i hendes regerings aktiviteter. Først at implementere Paris-aftalen inden 2030 og så at blive karbon-neutral inden 2040.

“Den største udfordring vi for vores første handlingsplan er energiomstillingen i transportsektoren, skiftet fra fossilebrændstoffer til elektricitet; at styrke den offentligePM participates in coastal cleaning transport og så opsamle CO2´en ved at genudvinde vådområder, jordgendannelse og træplantning for at balancere udledningen. Dette er hovedpunkterne. Vi vil også finansiere klimainnovation, fordi det står klart at disse handlinger ikke er nok. Vi vil gerne finde ud af hvordan vi hurtigere kan skabe en transformation i energi i andre sektorer. Lad os tage vores shippingflåde f.eks. Der har der være en radikal reduktion af CO2-udledning i de seneste par år, takket været ny teknologi. Er det muligt at lave en total energitransformation? Vi har brug for forskning og vi sigter efter at afsætte et væsentligt budget for det.“

Meget fokus på det seneste har været plastikforurening i vores oceaner, som hænger sammen med verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion.

“Island vil bringe oceanerne på dagsordenen ved vores kommende formandskab i Nordisk Råd og Arktisk Råd. Som en fiskerination er vi meget opmærksomme af vigtigheden af havene og plastikforureningen i oceanerne er selvfølgelig et kæmpe problem.“

Hun siger at hun selv, som forbruger, er forbløffet over mængden af plastik, der skal genbruges når hun har været ude og købe ind. Selvom man kan bidrage som en enkelt person, fastholder hun “vi kan ikke gøre de enkelte ansvarlige, myndighederne er nødt til at vise vejen. Vi har skræddersyet reglerne og lovene så bliver nemmere, at være en ansvarlig forbruger.“

Nogen af verdensmålene fokuserer på sult og fattigdom, men det skal ikke kun være et fokus i udviklingslandene. Statsministeren påpeger at på globalt plan er det verdensmål 4, uddannelse, der nøglen til de andre mål.

PM with youth advocates of SDGs“Ifølge min mening er vi nødt til at se verdensmålene i et helhedsbillede. Verdensmålene for sundhed og trivsel og uddannelse for alle, er begge med til at bekæmpe fattigdom. WHO har påpeget at lige adgang til sundhedspleje, er en af de bedste måder til opnå ligestilling i verden. Uddannelse er et andet magtfuldt redskab for ligestilling. Island er selvfølgelig en af de ledende lande i verden, når det handler om ligestilling i indkomster, men det er stadig et relevant og vigtigt politiskspørgsmål for os. Her ligesom alle andre steder, kæmper dem med lavest indkomst at få enderne til at mødes.“

Det 17. Verdensmål fokuserer på globale partnerskaber for at realisere målene. Medlemslandene har forpligtet sig til at bidrage med 0.7% af deres bruttonationalindkomst til udviklingssamarbejde. Et mål som det islandske parlament faktisk allerede blev enige om i starten af 1970´erne.

“Vi har faktisk lige afsluttet et nyt program for udviklingssamarbejde i regeringen. Vores mål er forøge det fra 0.26% til 0.35% inden for 5 år. I det mindste er målet blevet aftalt, men det har taget lang tid.“

Hun påpeger at udviklingshjælp kan blive set i et forsvars- og sikkerhedspolitisk perspektiv.

“Dette var et spørgsmål der blev diskuteret ved seneste NATO-topmøde, hvor man bliver forlangt at bidrage mere til forsvaret konstant. Det er et legitimt spørgsmål, hvis bidrag til internationalt udviklingssamarbejde ikke er en bedre måde at styrke global sikkerhed og forsvar. Der kigger vi på at stoppe flygtningene og migranterne, ved at hjælpe dem, så de ikke tager fra deres hjem. Før talte vi om klimaet, og vi kan måske snart se, ikke kun mennesker der flygter fra konflikter, men flygter fra klimaet. Der er selvfølgelig et kæmpe problem.“

Statsministeren udtrykte hendes tilfredsstillelse med den øgede offentlige bevidsthed for verdensmålene, selvom hun godt kunne tænke sig mere debat. Hun siger at både kommuner og virksomheder har startet på at integrere verdensmålene ind i deres politikområder og forretninger.

“Jeg vil gerne se dem tage initiativet og integrere dette ind i deres forretningsmodeller og skoleaktiviteter.“

Og apropos skolerne, sluttede vi interviewet ved at præsentere statsministeren for et nyt brætspil omkring verdensmålene, designet af UNRIC for at skabe viden omkring målene.

Denne artikel indgår i UNRIC´s nyhedsbrev for december 2018. Læs de andre artikler her

 

 

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner