Lørdag, 19 oktober 2019

FN på dit sprog

FN, EU og Smølferne er gået sammen om kystoprydning

eu smurf picks up plastic bottle

3. september 2019 - Den Europæiske Union, De Forenede Nationers regionale informationscenter for Vesteuropa (UNRIC) og dets partnere er gået sammen om at lancere kampagnen #EUBeachCleanUp.

Målet er at øge den globale bevidsthed om disse spørgsmål og inspirere til aktiviteter.

Uden for Europa samarbejder FN’s informationscentre (UNIC’er) med EU.

Mere end 80 EU-delegationer, repræsentationer og UNIC'er har allerede bekræftet sin deltagelse for at rydde op kystlinjer over hele kloden fra Belgien, Fiji til Kap Verde sammen med lokale organisationer, skoler og ungdomsorganisationer.

FN’s ungeudsending er også med i kampagnen som en del af den månedlange kampagne #31daysofyouth som falder sammen med ungdommens klimatopmøde 21. september.

Kampagnen sigter mod at inspirere mennesker i hele verden til at arrangere aktiviteter på og omkring den internationale kystoprydningsdag, som er lørdag 21. september 2019 for at styrke de involverede i lokale strandoprydningsaktioner i deres lande.

Kampagnen kommer i en tid med stadig nye bevis for hurtigt stigende niveauer af plast i verdenshavene. Hvert år havner millioner af tons skrald i havet. Plastaffald - uanset om det er i en flod, havet eller på land - kan tage århundreder at nedbryde. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, kan vores hav indeholde mere plast end fisk i 2050. I EU alene er 80 til 85% af skrald langs kysten plast.

Foruden EU og FN har Smølferne tilsluttet sig kystoprydningskampagnen. De har i mere end 60 år formidlet universelle værdier som respekt for naturen og miljøet og er derfor naturlige partnere i rengøring af hav og strande.

For mere information kan du besøge kampagnes hjemmeside.

 

nordic newsletter 253x60 banner dk

Banner
Banner
Banner
Banner