25 år siden ozonlaget blev reddet

0
750
globe

globe

17. september 2012 – Det er blevet kaldt den vigtigste miljøaftale nogensinde. Søndag den 16. september var det 25 år siden, verdens ledere reddede ozonlaget.

Montreal-protekollen er verden over kendt som en af de mest effektive miljøaftaler, der nogensinde er blevet forhandlet frem til.

”Montreal-protekollen er et eksempel på at verdens lande kan blive enige om de allerstørste miljøudfordringer”, siger Torbjørn Urfjell, kommunikationschef for det norske FN-forbund, FN-sambandet.

Udslippet af såkaldte CFC- og freongasser i 1970- og 1980erne truede med at nedbryde hele ozonlaget, er nu næsten på 0. konsekvensen er, at ozonlaget, som længe så ud til at blive ødelagt, nu er i gang med at blive repareret.

”Vi løste udfordringen med ozonlaget, så vi ved, at det også er muligt for verdens nationer at løse klimaforandringen med CO2-udslip”, siger Urfjell

USA var et af de lande som først tog truslen alvorligt og indførte et forbud mod CFC-gasser, blandt andet i spraydåser. Men i Europa gik det langsommere. Store producenter af CFC- og freongasser i England, Frankrig og Tyskland var imod et forbud. De mente, hele teorien om at CFC-gassen ødelagde ozonlaget var nonsens.

i 1985 mødtes 20 lande, heriblandt de største produktionsnationer, i Wien for at diskutere hvad man skulle gøre. Resultatet blev Wien-konventionen, som etablerede et rammeprogram, og en enighed om at noget måtte gøres.

Men det var to år senere det store gennembrud kom. Den 16. september 1987 underskrev en række statsledere den såkaldte Montreal-protokol. Der blev man enige om, at nedbringe både produktion og forbrug af ozonødelæggende stoffer med 50% inden en givet tidsfrist. Denne frist løb fra, når det enkelte land havde ratificeret aftalen.

Alice Gaustad arbejder dagligt med Norges opfølgning af protokollen, som ansat i det norske klima og forureningsdirektorat. De mener at aftalen, som man indgik dengang var helt afgørende for at redde ozonlaget:

”Vi tror aftalen var helt afgørende. Det, at det blev opsat et langsigtet regime for nedtrapning af brugen, viste producenterne at om 20 år, så havde de ikke noget at leve af, hvis de ikke ændrede produktionen. Mange af selskaberne som før producerede ozonødelæggende stoffer, har siden udviklet alternativer”, siger Gaustad. Hun tror også det var vigtigt at man etablerede en pengefond, som hjalp u-lande med at nedbringe sine udslip.

”En vigtig faktor for, at man kunne lykkes var, at man etablerede en fond, som siden har betalt for u-landenes ekstraudgifter tilknyttet aftalen”, siger hun og fortæller at i i-lande forsat indbetaler 150 millioner dollar om året til denne fond.

”Tror du, at de som i dag forhandler om klimaproblemet kan lære noget af Montreal?”

”De kan i hvert fald lade sig inspirere. Montreal viser, at det er muligt at forhandle komplekse og internationale miljøaftaler på tværs af landegrænser. Desuden viste Montreal, at det var vigtigt at tage forskningen alvorligt. Det tror jeg vil være et godt udgangspunkt for klimaforhandlingerne også!, siger Gaustad.

Kilde: FN-sambandet (norske FN-samfundet)