A-Ø webstedsindeks

Formynderskabsrådet

Da FN begyndte sit arbejde, var der flere steder i verden, hvor befolkningerne ikke var frie. Nogle af dem var blevet placeret under mandater oprettet efter Første Verdenskrig. Andre blev løsrevet fra deres tilhørsstater som resultat af Anden Verdenskrig. Ved FN’s oprettelse blev disse områder lagt ind under FN’s beskyttelse som formynderskabsområder.

Formynderskabsrådet blev etableret som et af FN’s organer med det formål at overvåge den sociale udvikling for indbyggerne. Oprindelig var der 11 sådanne områder, flest i Afrika og Stillehavet.

Medlemskab

Formynderskabsrådet består af Sikkerhedsrådets fem faste medlemmer, dvs. Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. Hvert medlem har en stemme og beslutninger tages ved flertalsafgørelser.

Møder

Formynderskabsrådet har indtil for få år siden (se nedenfor) normalt haft møde en gang om året i maj og juni. Rådet har studeret rapporter fra de stater, der administrerede formynderskabsområder, kontrollere at disse områder blev ført frem mod uafhængighed eller selvstyre, undersøge klager fra området og sende repræsentanter for at konstatere, hvad der kunne gøres for at bistå. Efter det sidste formynderskabsområde – Palau, hidtil administreret af USA – fik sin egen regering i oktober 1994, har rådet formelt suspenderet sin virksomhed efter næsten et halvt århundredes arbejde. Det vil nu kun træde sammen, når eller hvis der bliver behov for det.

FN beskæftiger sig også med befolkninger i andre områder, der ikke er selvstyrende. Disse ikke-selvstyrende områder eller kolonier, regeres af en stat, som tager beslutninger for dem. Eftersom Formynderskabsrådet kun tog sig af bestemte områder, vedtog Generalforsamlingen i 1960 en erklæring om uafhængighed for kolonilande og -folk. Det følgende år oprettede forsamlingen en særlig komité for afkolonialisering. Staterne, der styrer disse koloniområder, sender regelmæssigt rapporter til komiteen om forholdene i områderne. Siden vedtagelsen af erklæringen er omkring 60 kolonier blevet uafhængige, og de er alle blevet medlemmer af FN.

Afkolonisering

I 1945 levede halvdelen af alle mennesker i verden i lande, som var kontrolleret af udenforstående. Disse lande, kendt som kolonier, var delt mellem en håndfuld stormagter, inklusiv Frankrig, Portugal og Storbritannien. Gennem en proces kaldet afkolonisering, hjalp FN de fleste af disse kolonier til at blive uafhængige. I 1960 vedtog Generalforsamlingen en resolution om snarlig uafhængighed for alle kolonilande og -folk. Som et resultat af FN’s engagement er mere end 80 tidligere kolonier i dag medlemmer af organisationen. Nu er der kun 1,5 millioner mennesker, som lever i lande, der ikke er selvstændige.

FN-familien

De Forenede Nationers pagt

FN's opbygning