5.12.2015 – … men ikke turde spørge om.
Klimakonferencen COP21 i Paris er den 21. af sin slags – klimaforhandlingerne har foregået længe, og det kan være svært at finde hoved og hale i de begreber, der bliver brugt. Derfor har vi samlet en række ofte stillede spørgsmål og svar.
Hvorfor hedder konferencen COP21?
Det officielle navn for klimakonferencen i Paris er den 21. partskonference under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) eller på engelsk ”the 21st Conference of the Parties” – deraf COP21. UNFCCC er det FN-organ, der har ansvaret for klima, og det har sit hovedsæde i Bonn i Tyskland. Partskonferencerne finder sted hvert år for at styrke implementeringen af rammekonventionen og modvirke klimaændringerne.
Hvor og hvornår bliver COP21 afholdt?
Klimakonferencen i Paris, COP21, afholdes fra 30. november til 11. december 2015 på et konferenceområde ved lufthavnen Paris-Le Bourget.
Hvem deltager i konferencen?
I alt forventes det, at 45.000 mennesker vil tage del i COP21 og være til stede på konferenceområdet i løbet af hele konferencen. Dette inkluderer landenes repræsentanter, observatører, civilsamfundet og journalister.
Vil COP21 kunne løse verdens problemer med klimaændringer?
Der er ingen magisk eller øjeblikkelig løsning på klimaændringerne. Udfordringen med klimaændringer er en af de mest komplekse, som verden nogensinde har stået overfor.
Som en del af forberedelserne til klimakonferencen har omkring 170 lande indsendt deres klimamål, der tilsammen dækker næsten 90 % af de globale udledninger. En aftale i Paris bliver ikke slutpunktet, men den kan blive et afgørende vendepunkt, hvis verdens lande med en gennemsigtig juridisk ramme i fællesskab viser vejen til at nå målet på en maksimal temperaturstigning på to grader – det fælles internationale mål, som man er blevet enige om.
Hvorfor er to grader grænsen for temperaturstigninger i verden?
Målet om at holde de globale temperaturstigninger på under to grader celsius inden slutningen af dette århundrede blev første gang vedtaget i København, og siden vedtog alle lande målet ved klimakonferencen i Cancún i 2010. Det er et mål, der anerkender, at klimaændringerne allerede finder sted, men det anerkender også, at hvis vi handler nu, så kan vi undgå de værste konsekvenser af dem.
FN’s mellemstatslige panel for klimaændringer (IPCC) har udarbejdet forskellige scenarier alt efter, hvor meget der bliver gjort for at modvirke klimaændringerne. Hvis der ikke bliver gjort noget, og verden fortsætter på sin nuværende kurs, er vi på vej i mod en gennemsnitlig temperaturstigning på fire grader celsius inden slutningen af dette århundrede.
På grund af de udledninger af drivhusgasser, der indtil videre har fundet sted, er den gennemsnitlige globale temperatur steget med 0,85 grader celsius. Denne relativt lille stigning har allerede haft store konsekvenser: Næsten halvdelen af den permanente is på Arktis er smeltet, millioner af hektar af træer i Syd- og Nordamerika er døde på grund af varmerelaterede skadedyrsangreb, og visse af de store gletsjere i Vestantarktis bestående af titusinder kubikkilometer is er begyndt at gå i opløsning
Kan vi stadig nå at handle?
Ja, ifølge rapporten fra IPCC – FN’s mellemstatlige panel for klimaændringer – kan vi stadig nå at holde den globale temperaturstigning på under to grader celsius. Men vi må handle med det samme og med fuld deltagelse fra alle lande og alle samfundets sektorer. Jo længere vi venter, desto sværere og dyrere bliver det at begrænse klimaændringerne.
Stoppede global opvarmning ikke i 1998?
Denne påstand kommer fra Hadley Center-rapporten, som viser, at den gennemsnitlige temperatur er steget kun 0,02 grader fra 1998 til 2008. Den har siden fået meget medieopmærksomhed bland klimaskeptikere og er fejlagtigt blevet taget som et tegn på, at global opvarmning er stoppet. Men det statistiske materiale inkluderer ikke Arktis, hvor temperaturerne er steget markant i løbet af de seneste år.
Der har været en lang række temperaturrekorder i det 21. århundrede: 2014 er det varmeste år siden 1850, og 2015 sætter med al sandsynlighed en ny rekord.
Hvad sker der, hvis landene ikke kan blive enige i Paris?
Uden en global aftale vil det blive sværere, hvis ikke umuligt, at lede et internationalt samarbejde om at modvirke klimaændringerne. Da klimaændringerne er et problem, der ikke respekterer landegrænser, formindskes vores muligheder for at begrænse klimaændringerne til et relativt sikkert niveau.
Hvad bliver resultatet af konferencen?
Paris bliver nødt til at resultere i en aftale, der skaber en juridisk ramme for at bevæge sig fremad. Derudover vil aftalen i Paris også inkludere nationale klimaplaner (INDC’erne eller Intended Nationally Determined Contributions), som landene frivilligt har indsendt som et grundlag for at mindske udledninger og styrke vores modstandsdygtighed.
Paris bliver også nødt til at resultere i en troværdig finansieringspakke. Mange udviklingslande får brug for at indgå i et internationalt samarbejde om blandt andet finansiering og teknologi som en hjælp til at omstille sig til en fremtid med lavere udledninger af drivhusgasser. Som en del af denne pakke vil udviklede lande blive nødt til at redegøre udførligt for, hvordan de agter at indfri deres tidligere løfter om at mobilisere 100 milliarder dollars årligt inden 2020 i støtte til udviklingslande. Og finansieringen for perioden efter 2020 må de også tage fat på.
Hvad er INDC’erne?
INDC’erne står for ”Intended Nationally Determined Contributions” eller på dansk tilsigtede nationalt bestemte bidrag. Det er klimaplaner, som hvert land har indsendt op til COP21. De opridser, hvordan og hvor meget landene vil nedbringe deres udledninger, og de tiltag, som skal styrke modstandsdygtigheden overfor klimaændringer.
Vil INDC’erne være nok?
Nej. INDC’erne giver rum for handling, men er ikke et loft. Nuværende skøn indikerer, at selvom landene gennemfører INDC’erne vil planeten alligevel blive udsat for en temperaturstigning på mellem 2,7 og 3,5 grader (afhængigt af forudsætningerne benyttet i modelleringen). Dette er stadig for højt, men også bedre end at fortsætte på den nuværende vej, der ville resultere i en global temperaturstigning på mere end 4 grader. Forhandlingerne sigter efter at holde ambitionsniveauet i landene på et mål på 2 grader eller mindre.
Hvad vil aftalen bestå af?
Aftalen vil fungere som spilleregler for, hvordan landene skal arbejde videre. Den vil give landene en mulighed for at vurdere konsekvenserne af INDC’erne, og hvornår de skal revurdere dem og sige: “Okay, vi er nødt til at hæve ambitionsniveauet for at nå 2-graders-målet.”
Vil aftalen blive juridisk bindende?
Aftalen i sig selv er et retligt instrument, der vil føre den internationale proces om klimaændringer fremad. Forhandlingerne fortsætter på det samme juridiske grundlag som finansierings- og klimatilpasningsforpligtelserne under aftalen.
Hvordan vil finansieringspakken se ud?
I København lovede udviklede lande at give 100 milliarder dollars årligt til udviklingslande i klimafinansiering i 2020. En del af disse midler er blevet mobiliseret, men ikke alle.
Er global opvarmning et naturligt fænomen, der allerede har fundet sted?
Det globale klima er komplekst og ændrer sig på grund af mange forskellige parametre. Solaktivitet, vulkanudbrud og havstrømme øver stor indflydelse både på kort og lang sigt.
Findes der ikke fordele ved global opvarmning?
Det er sandt, at milde vintre kan give kortsigtede fordele som for eksempel lavere energiforbrug. Men på lang sigt er der rigtig mange ulemper ved dette fænomen. Flere milde vintre i træk kan have en varig effekt på kvaliteten af landbrugsjorden, fordi grundvandsspejlet, der tilfører jorden vand, falder. Varmere vintre kan også gøre skade på økosystemer og give nye sygdomme, da kulden dræber insekter, som er smittebærere.
Bliver global opvarmning stadig debatteret blandt videnskabsmænd?
Der er ikke længere debat om, hvorvidt global opvarmning findes – i det mindste ikke bland videnskabsmænd. Der er bred videnskabelig enighed: 90 % mener, at temperaturstigning er et alarmerende og bevist faktum, mens 82 % er enige i, at global opvarmning hænger stærkt sammen med menneskelig aktivitet.
