Ban Ki-moon: Nytænkning vejen frem, hvis verdens klimaproblemer skal bekæmpes

0
465

Verden har brug for nytænkning, når farerne skabt af klimaforandringer skal bekæmpes. Det siger FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i forbindelse med verdens miljødag. Kun handling på globalt plan vil sikre fremskridt, ikke mindst i udviklingslandene.

Løsninger på global opvarmning foreslået af udviklede lande kan ikke gennemføres på bekostning af eventuelt mindre heldige nationer. Global opvarmning har indflydelse på os alle, men på forskellige måder, siger Ban.

Generalsekretæren er ankommet til Heiligendamm i Tyskland for at mødes med lederne af G8-landene. Op til mødet har USA og europæiske lande foreslået modsættende strategier, der har til formål at bekæmpe klimaforandringer.

”Vi får se, hvordan det udvikler sig, men lad os ikke glemme at en G8-aftale i sig selv er ineffektiv, når formålet er bekæmpelsen af et globalt problem. Derfor har vi brug for nytænkning og at flere involverer sig.”

Endvidere er Ban tilfreds med, at USA har fremsat en erklæring om skabelsen af et nyt klimainitiativ, men han ser gerne, at diskussionerne finder sted indenfor FN-systemet.

I forlængelse af det fremlagde han planer om et møde i New York, som netop skal fokusere på klimaforandringer verden over. Det vil finde sted i september måned.