Så er det toilettid!

toilet day

toilet day

18.11.2015 – En ud af tre mennesker har brug for forbedrede hygiejnemuligheder, og en ud af otte må finde udendørs alternativer til toiletter på steder, der ikke er beregnet til det. Men toiletter er afgørende for miljøet samt menneskers muligheder for udvikling.

Nye muligheder er netop det, som det indiske par Hamsaveni og Rajesh fik ud af at bygge et nyt toilet i deres hjem. Nu behøver de ikke længere gå i op til 45 minutter for at nå frem til et toilet, og de sparer nok tid og penge til at støtte deres døtre og sende dem i skole hver dag. Se videoen, hvor de fortæller om, hvordan et toilet ændrede deres liv!

Den internationale toiletdag, som bliver markeret i dag, har netop til formål at skabe opmærksomhed omkring de mennesker i verden, der ikke har adgang til toiletter. Faktisk er det en menneskerettighed at have adgang til rent vand og sanitetsvæsen. De nyligt vedtagne verdensmål for bæredygtig udvikling sætter netop fokus på dette i mål nummer 6: ”Adgang til vand og sanitet for alle.”

Fakta om toiletter og hygiejne:

– Investeringer i sanitetsvæsen er en god økonomisk investering for både social og økonomisk udvikling og giver i gennemsnit 5,50 amerikanske dollar tilbage for hver dollar investeret. Investeringer i uddannelse bliver også langt mere effektive: Børn går hvert af glip af 272 millioner skoledage på grund af diarré.

– Diarré er ikke det eneste helbredsproblem forbundet med dårlig hygiejne og sanitetsvæsen – kolera, dysenteri, lungebetændelse og ormeinfektioner er blot nogle af de få sygdomme, der kunne nedbringes igennem forbedret hygiejne.

– Adgangen til rene og sikre toiletter er især vigtig for kvinder og piger, der risikerer seksuelle overgreb og voldtægt, når de bliver nødt til at vente, indtil det bliver mørkt for at finde et alternativ til et rigtigt toilet.

– Diarré er den næstmest hyppige dødsårsag for børn under fem år i verden.

– I udviklingslande bliver omtrent 90 procent af kloakvandet ledt urenset ud i floder, søer og kystområder. I Sydøstasien koster forurenet vand forårsaget af dårligt sanitetsvæsen mere end to milliarder dollars om året.