Verdensdagen for social retfærdighed

0
865
Foto: Flickr / 'avivi / 2.0 Generic (CC BY-SA 2.0)

Foto: Flickr / 'avivi / 2.0 Generic (CC BY-SA 2.0)

20. februar 2014 – Ulighed mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen, stigende arbejdsløshed, mennesker der kæmper for at få adgang til social velfærd, etc. Det er åbenlyst at verden af i dag stadig møder store udfordringer indenfor social retfærdighed.

Men hvad er helt præcist social retfærdighed? Det kunne, for eksempel, blive opsummeret som værende menneskers muligheder for at realisere deres potentiale i det samfund, som de lever i. Udtrykket ”social retfærdighed” indebærer retfærdighed og gensidige forpligtelser i samfundet: at vi har ansvar for hinanden, og at vi skal sørge for at alle har lige muligheder for at lykkes i livet.

Imens konceptet om social retfærdighed kan føres tilbage til oldtidens og renæssancens filosofi, som ved Sokrates, Thomas Aquinas, Spinoza og Tom Paine, er begrebet ”social retfærdighed” først blevet brugt eksplicit siden 1840’erne. I dag, næsten 200 år senere, er social uretfærdighed stadig tilstede i vores samfund og kulturer verden over. For at understrege vigtigheden af de fortsatte kampe mod social uretfærdighed, fejrer vi Verdensdagen for social retfærdighed den 20. februar.

Organisationer fra hele verden, som for eksempel FN og den internationale arbejdsorganisation (ILO), vil være værter for arrangementer for at fejre Verdensdagen for social retfærdighed. Fagbevægelser, skoler og universiteter forventes at planlægge en serie af arrangementer om sociale temaer, som for eksempel fuld beskæftigelse og retfærdighed for alle.

Ifølge FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon, er social retfærdighed mere end en etisk nødvendighed – det er et grundlag for national stabilitet og global fremgang.

“Lige muligheder, solidaritet og respekt for menneskerettighederne – disse er essentielle for at kunne frigøre nationer og menneskers fulde potentiale.”, siger Ban Ki-Moon. ”Verdensdagen for social retfærdighed er en opfordring til alle lande, til at tage konkrete skridt som giver mening i forhold til de universelle værdier om menneskelig værdighed og muligheder for alle.”