UNCTAD-rapport for 2007 lanceres i dag

0
429

 

Statusrapporten for verdens mindst udviklede lande udarbejdet af FN-konferencen for handel og udvilking (UNCTAD) lanceres i dag.

I rapporten konkluderer UNCTAD, at teknologi, videnskab og innovation og evnen til at holde på faglærte arbejdere, kan hjælpe landene udvikle deres økonomier og kæmpe sig ud af fattigdom.

2007-rapporten konkluderer at i hvert fald fem af verdens mindst udviklede lande har mistet mere end halvdelen af deres universitetsuddannede i de seneste år. De mindst udviklede lande, der er mest påvirkede af hjerneflugt, ligger i Afrika og i Stillehavet.

En uddannet person er i en grad fristet af højere lønninger i de udviklede lande og er samtidig presset til at flytte på grund af dårlige muligheder for at komme i arbejde i hjemlandet. Rapporten konkluderer, at hjerneflugt har alvorlige konsekvenser for de mindst udviklede lande. Der er brug for faglærte til at forbedre landenes økonomiske strukturer, deres eksportmuligheder, uddannelsessystemer og sundhedssystemer. Sker det ikke er det svært for virksomheder, at konkurrere på internationalt plan – derfor skader hjerneflugten fra de mindst udviklede lande den økonomiske vækst på længere sigt.

Selvom de mindst udviklede lande har åbnet deres markeder, øget eksporten og tiltrukket flere udenlandske investorer, forhindrer manglen på viden og teknologi muligheden for at reducere fattigdom. Rapporten fastslår, at landene må finde nye og innovative måder at tackle problemet på og generelt blive bedre til at investere i ny teknologisk udvikling og viden.

Læs mere her:  http://www.unctad.org/Templates/meeting.asp?intItemID=2068&lang=1&m=13586