Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler beskatning af sukker

0
67
SugarDrinks1 main photo

SugarDrinks1 main photo

12.10.2016 – Beskatning af sukker kan høste store sundhedsfordele i form af blandt andet reducering af fedme, type 2-diabetes og huller i tænderne, lyder det ifølge en ny rapport lanceret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) på den internationale dag for overvægt i går.

Usund kost står for mere end 11 millioner dødsfald årligt – med fire millioner dødsfald på grund af overvægt, angives det i den nye rapport fra FN’s sundhedsagentur. Rapporten angiver endvidere, at beskatning af sukkerholdige drikkevarer kan give betydelige sundhedsmæssige fordele.

”Hvis regeringer beskatter produkter såsom sukkerholdige drikkevarer, kan de reducere lidelse og redde liv,” siger Dr. Douglas Bettcher, direktør for WHO’s afdeling for forebyggelse af ikke-smitsomme sygdomme (NCD’s) i en pressemeddelelse. ”De kan også skære ned på udgifter til sundhedsvæsenet og øge indtægterne til at investere i sundhedsforvaltning,” tilføjer han.

Den nye WHO-rapport, Finanspolitik for Kost og Forebyggelse af Ikke-smitsomme Sygdomme, hævder at finanspolitikken, der fører til mindst en 20 procent stigning i detailprisen på sukkerholdige drikkevarer ville resultere i proportionale reduktioner i forbruget af sådanne produkter.

WHO forklarer, at sådan et reduceret forbrug vil betyde lavere indtag af ”frie sukkerarter” og kalorier generelt, forbedret ernæring og dermed færre mennesker, der lider af overvægt, fedme, diabetes og huller i tænderne.

Frie sukkerarter referer til monosakkarider – såsom glukose eller fruktose – og disakkarider – såsom sakkarose eller bordsukker – tilføjet til fødevarer og drikkevarer af producenten, kokken eller forbrugeren, sammen med sukker, der naturligt forekommer i honning, sirup, frugtsaft og koncentrater.

Fedme på fremmarch:

”Forbrug af frie sukkerarter, herunder produkter såsom sukkerholdige drikkevarer, er en væsentlig faktor i den globale stigning af mennesker, der lider af fedme og diabetes,” understregede Dr. Bettcher.

Mellem 1980 og 2014 blev den globale forekomst af fedme mere end fordoblet med mere end en halv milliard voksne mennesker – 11 procent af mænd og 15 procent af kvinder falder under fedme-klassificeringen. I 2014 var mere end hver tredje eller 39 procent af voksne over hele verden i alderen 18 år og opefter overvægtige.

Andre opdagelser inkluderer:

  • Tilskud til friske frugter og grøntsager, der reducerer priserne med 10-30 procent kan øge frugt- og grøntsagsindtagelse;
  • En række lande har truffet finanspolitiske foranstaltninger for at beskytte folk fra usunde produkter – herunder Mexico, der har implementeret en punktafgift på ikke alkoholholdige drikkevarer med tilsat sukker; og Ungarn, der har indført en afgift på emballerede produkter med høje sukker-, salt- og koffeinindhold;
  • Lande, såsom Filippinerne, Sydafrika og UK, har også annonceret planer om at gennemføre afgifter på sukkerholdige drikkevarer.