Zeid appellerer til Saudi Arabien om at stoppe afstraffelsen af blogger

0
195
zeid, fn, unric, journalist, saudi arabien, ytringsfrihed, Badawi, tortur, menneskerettigheder, FN's menneskerettighedskomité, FN's torturkomité

zeid, fn, unric, journalist, saudi arabien, ytringsfrihed, Badawi, tortur, menneskerettigheder, FN's menneskerettighedskomité, FN's torturkomité

16.januar 2015 – FN’s højkommissær for menneskerettigheder Zeid Ra’ad Al Hussein appellerer til Saudi Arabien om at stoppe afstraffelsen af Raif Badawi, der er blevet tævet offentligt mindst 50 gange siden sidste fredag, og som også i dag står til at pisket. Denne straf vil ske hver fredag indtil han har afsonet sin straf på 1.000 piskeslag.

“Piskeslag er efter min mening en utrolig ondskabsfuld og umenneskelig form for afstraffelse. En sådan straf er ulovlig ifølge menneskerettighederne og specielt ifølge Torturkonventionen som Saudi Arabien i øvrigt har ratificeret. Jeg appellerer derfor til kongen af Saudi Arabien om at bruge sin magt til at stoppe den offentlige afstraffelse af Raif Badawi ved at benåde ham og til at afskaffe denne ekstremt hårde straf.

Badawi, som er en online blogger og aktivist er blevet dømt for at udøve sin ret til ytringsfrihed og til at sige sin mening. Han er blevet idømt 10 års fængsel, 1.000 piskeslag og bøde på 1 million riyal (svarende til 1,7 millioner kroner).

Badawis sag er den seneste en række sager mod civile aktivister i Saudi Arabien. I mandags fastholdt appelretten også dommen af Badawis advokat og svoger, Waleed Abu Al-Khair, der er dømt for at have fornærmet retten og at have understøttet en ulovlig organisation. Al-Khairs dom blev også udvidet fra 10 til 15 år.

FN’s torturkomité og FN’s menneskerettighedskomité har gentagende gange udtrykt deres bekymring over statens brug af piskeslag og har opmuntret til at stoppe denne form for straf. Saudi Arabiens rapport om implementeringen af Torturkonventionen bliver vurderet næste år.

Relaterede artikler

Hver syvende dag bliver en journalist dræbt for at udføre sit arbejde

FN’s sikkerhedsråd fordømmer Charlie Hebdo angreb

Fortæl sandheden og risiker livet