2015 i FN – et tilbageblik

0
447

Summit global goals

30.12.2015 –”Vi står foran det vigtigste år for verdens udvikling siden FN blev grundlagt”, lød det fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon inden 2015. Nu er 2015 ved at være ovre, og UNRIC ser tilbage på nogle af de vigtigste begivenheder i FN.

FN-konferencen om udviklingsfinansiering i Addis Ababa

Ban Ki-Moon til Addis-konference. Foto: FN-fotoFN-konferencen om udviklingsfinansiering var af afgørende betydning for finansieringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling og fandt sted i Etiopiens hovedstad, Addis Abba. Efter måneders forhandlinger kom man i midten af juli frem til en aftale.

Her forpligtede landene sig til at nå et mål om, at 0,7% af bruttonationalindkomsten skal gå til udviklingsbistand og 0,15-0,20% skal gå til de mindst udviklede lande. Dette mål er en helt central del af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. ”Aftalen er et stort skridt fremad i opbygningen af en bæredygtig fremtid for alle,” fastslog FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i sin erklæring.

Konferencen førte dog ikke til oprettelsen af et nyt FN-organ med mandat til at regulere international skatteunddragelse, selvom forslaget fik opbakning fra mange fattige lande og NGO’er. I stedet blev det tilføjet, at medlemmer af komitéen for skattespørgsmål i OECD skal udpeges af FN’s generalsekretær i samarbejde med medlemslandene.

Vedtagelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling

Lars Løkke25. september 2015 blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget – og det var endda med to danskere i hovedrollerne. Mogens Lykketoft var netop blevet indsat som formand for FN’s generalforsamling, og Lars Løkke fik lov at banke med hammern og vedtage verdensmålene, da Danmark var formænd for topmødet.

”Vi er fast besluttede på at befri alle mennesker fra fattigdom, og vi ønsker at sikre vores planet for fremtiden,” fastslog de 193 medlemslande, da de nåede frem til et aftaledokument, der har fået navnet “Transforming our World: the 2030 Agenda for Sustainable Development”.

Målene bygger videre på FN’s succesfulde 2015-mål, der hjalp med at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom. De indeholder 169 delmål.

UNBLUE lille havfrueFN fyldte 70 år, og Norden lyste blåt!

Blandt de store og vigtige konference måtte der også en fejring til, da nogle af Nordens mest ikoniske bygninger og monumenter blev oplyst i blå for at markere FN’s 70-års jubilæum lørdag den 24. oktober. Det skete som en del af den globale kampagne ”Turn the World UN Blue”, hvor over 220 monumenter bliver badet i blåt lys – FN’s officielle farve. Se billeder fra både Norden og hele verden her.

COP21 – klimakonferencen i Paris

Klimaaftalen i Paris blev vedtaget lørdag 12. december ved slutningen af COP21. Aftalen bliver af de allerfleste regnet som en succes og indeholder et ambitiøst mål om at holde den globale temperaturstigning på mellem 1,5 og 2 grader.

Paris agreementSamtidig vil landenes klimaindsatser blive evalueret hvert femte år med det formål, at tiltagene bliver gjort mere ambitiøse.

Aftalen, som træder i kraft i 2020, bliver beskrevet som en ”monumental triumf for mennesker og planeten” af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon. ”Den viser vejen til fremskridt i kampen for at gøre en ende på fattigdom, styrke fred og sikre værdige liv med muligheder for alle”.