Ban: FN fejlede i Sri Lanka

0
463
Sri Ban

Sri Ban

16. november 2012. “FN levede ikke op til sit ansvar”, sagde Generalsekretæren Ban Ki-moon i forgårs, da FN udgav en rapport, der granskede verdensorganisationens handlinger de sidste måneder af 2009-krigen på Sri Lanka.

 

I en tidligere FN-rapport hedder det, at der er muligt at op til 40.000 mennesker blev dræbt de sidste fem måneder alene. Andre vurderinger siger, at dødstallet kan være endda højere.

 

Udover at konkludere, at FN-systemet ikke levede op til sit ansvar, indeholdte rapporten en gennemgang af rollerne spillet af sekretariatet, agenturerne og FN’s Sri Lanka-teams programmer samt Sikkerhedsrådets og Menneskerettighedsrådets medlemmer.

I en udtalelse aflagde Ban et løfte om, at verdensorganisationen skal lære af disse opdagelser for bedre at kunne tjene menneskeheden, specielt mennesker fanget i konflikter.

 

“Disse fund har dybdegående konsekvenser for vores arbejde verden over, og jeg er fast besluttet på, at FN skal lære af dette og gøre sit yderste for at fortjene verdensbefolkningens tillid, specielt tillid fra de, som er fanget i konflikter og ser til organisationen for hjælp”, sagde han.

 

Srilankanske myndighedsstyrker erklærede sejr over oprørerne Tamil-tigerne (LTTE) i maj 2009, efter en konflikt, som havde raseret landet gennem næsten tre årtier og som havde krævet tusindvis af liv. Konfliktens sidste måneder var genstand for bekymringer om påståede brud  på internationale menneskerettigheder og international humanitær ret.

 

Rapporten er udarbejdet af Internal Review Panel, som for nyligt afsluttede sit otte måneder lange studie. Panelets leder, Charles Petrie, præsenterede sine resultater og anbefalinger til Generalsekretæren i forgårs.