Ban Ki-moon deltager i Sydsudans uafhængighedsceremoni

0
403

Generalsekretær Ban Ki-moon rejser i dag til Sydsudan, verdens nyeste land, for at fejre landets uafhængighed.

Ban Ki-moon ankommer i dag til Juba, som er hovedstaden i den nye stat, her skal han mødes med den Sydsudanesiske præsident Salva Kiir Mayardit og de fredsbevarende styrker, personale og direktionen for FN’s mission til Sudan (UNMIS).

I morgen (lørdag) vil han deltage i uafhængighedsceremonien i Juba for at markere den formelle grundlæggelse af Sydsudan, seks måneder efter at befolkningen stemte i en folkeafstemning, støttet af FN, om at løsrive sig fra resten af Sudan.

Udviklingsminister, Søren Pind, vil også besøge Sydsudan og Uganda. I 2010 var Danmarks støtte til Sydsudan på 36 millioner dollars. Besøget vil have fokus på resultaterne af den danske støtte. I Uganda vil Udviklingsministeren besøge Gulu i den nordlige del af landet samt hovedstaden Kampala. Hovedemnet som Pind vil diskuterer med Ugandas regering er agendaen for vækst og udvikling, resultaterne af en strammere privat sektor og seksuelle minoriteters rettigheder og forhold i Uganda.  

Kilde: http://www.u-landsnyt.dk/