Ban Ki-Moon står overfor fremtidens ledere

0
445
Foto: UNRIC

Foto: UNRIC

28.05.2015 – Unge fra 125 forskellige nationaliteter skød igår skarpt med kritiske spørgsmål til FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon i Bruxelles, idet 16 ungdomsambassadører fra hele verden debatterede bæredygtig udvikling og andre spørgsmål med relevans for dagens unge. Begivenheden blev streamet live og set af folk fra 80 lande. 1500 tweets med hasttagget #AskBanKiMoon nåede ud til 5,5 millioner folk i 50 lande.

Foto: UNRIC

Begivenheden, som blev organiseret af FN og EU Kommissionen, gik under temaet ”Vores verden, vores værdighed, vores planet”, og centrerede sig om ungdommens rolle for bæredygtig udvikling.  

For mange unge, står arbejdsløshed dog højere på dagsordenen end de nye bæredygtige udviklingsmål. ”Vi er den mest veluddannede generation til dags dato, men alligevel slår vi alle rekorder for arbejdsløshed”, bemærkede én af deltagerne. I sin anerkendelse af den omfattende problemstilling udtalte generalsekretæren, at ”I er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af den økonomiske krise”, og pegede på arbejdsløsheden i Spanien og Grækenland, som ligger på omkring 50 % og 35-40 % i Portugal og Italien.

Mens hashtagget #AskBanKimoon trendede på sociale medier, blev Ban stillet en række kritiske spørgsmål af unge. ”Hvordan kan vi få vækst i udviklingslande – som er energikrævende – og på samme tid begrænse klimaudledningen?”. ”Hvordan kan en kvinde, som bliver gjort til genstand for misbrug og diskrimination i Indien, og en anden kvinde, som bliver som bliver misbrugt og diskrimineret i New York, samarbejde?”. ”Hvordan kan accepten fra LGBT-samfundet nå ud til afrikanske lande?”  

Foto: UNRIC.

I sin besvarelse af disse spørgsmål, understregede generalsekretæren sit løfte om at opnå kønsligestilling før 2030, og tilføjede at ”før det, må vi udrydde al vold mod kvinder. Det er et fast løfte.”

Generalsekretæren forsikrede, at han arbejder for, at FN går kraftigt til værks for at skabe det bedste arbejdsmiljø for LGBT-personer. 

”I er allerede dagens ledere. Hæv deres stemme, kræv jeres ret, hvad end det gælder jeres politiske, sociale, økonomiske, menneskerettigheder, eller retten til uddannelse”, fastslog generalsekretæren.