”Vi ønsker at tale et sprog, som folk kan forstå”

0
165

Solheim main photoSolheim i Somalia.

Norsk diplomat og tidligere politiker, Erik Solheim, blev udnævnt som generalsekretær for FN’s miljøprogram (UNEP) i juni i år. Solheim var tidligere Norges miljøminister (2007-2012) og udviklingsminister (2005-2012), og efterfølgende formand for OECD’s udvalg for udviklingsbistand (DAC). Under et besøg til Bruxelles blev Solheim interviewet af UNRIC Nyhedsbrev som månedens nordiske person.

– Du har en baggrund som både miljøminister og udviklingsminister. Kan du sige lidt om, hvordan disse to områder –miljø og udvikling – hænger sammen, og hvad vejen er frem for at forene dem?

”De skal være forenet på alle måder, og vi har en stor opgave at udføre, fordi FN, ministerier og ngo’er har meget delte meninger – nogle arbejder med udvikling og nogle arbejder med miljøet. Alle indser, at de er nødt til at stå sammen, men vi har en stor udfordring foran os for at opnå dette i praksis. Hvad dette betyder er, at når man opretter en udviklingsplan for et land, skal man prøve at få landet til at anvende sol- og vindenergi i stedet for kul. Hvis man opretter en udviklingsstrategi, skal man også tage højde for ikke at ødelægge biodiversiteten og levesteder for tigre og isbjørne. Det er vigtigt, at man ser på det som en helhed, og at man overvejer de konstante muligheder. At tage sig af miljøet skaber ofte muligheder for at starte nye virksomheder, der for eksempel udnytter affaldsressourcer på en bedre måde. Det skal ses som én, ikke to.”

– Du har tidligere brugt oceanerne som et godt eksempel på, hvordan overfiskning og forurening ødelægger eksistensgrundlaget for mange mennesker…

”Det er et meget godt eksempel. Overfiskning ødelægger miljøet, men det ødelægger også eksistensgrundlaget for fattige mennesker. Jeg kan huske, at jeg var i Liberia og talte med præsident Ellen Johnson Sirleaf. Hun pegede mod havnen, og der var så mange europæiske og asiatiske fiskerbåde, der bare plyndrede ressourcerne, fordi der ingen kystvagt var. Så jeg spurgte hende: ”Hvad kan vi gøre for at hjælpe?”, hvortil hun svarede: ”Send os Jeres kystvagt”. Denne (overfiskning) ødelægger eksistensgrundlag, udviklingen, og miljøet.Solheim photo Environment1

– Du har været åbenmundet om sammenhængen mellem miljø, konflikt, migration og flygtninge. Kan du sige noget om denne sammenhæng, og hvad UNEP kan gøre for at løse dette problem?

”Vi skal passe på ikke at forsimple tingene; det er ikke sådan, at alle konflikter skyldes miljøproblemer. Jeg var i mange år beskæftiget med fredsprocessen i Sri Lanka, og her var miljø ingen drivkraft bag konflikten. Men hvis du tager til Somalia eller Sudan eller områder omkring søen, Tchad, i Vestafrika, så er miljøødelæggelse en af de vigtigste underliggende faktorer for konflikt. Det har gjort folk hjemløse, og det giver giver krigsherrer noget at drage fordel af. Så helt afgørende er det at løse de miljømæssige problemer og konflikterne på samme tid. Samtidig er det selvfølgelig således, at des mere krig der er, des sværere er det at løse miljøproblemerne, og des mere miljøødelæggelse vil man opleve over tid. Derfor er vores ambition at bringe den miljømæssige dimension ind i alle disse fredsprocesser, sammen med de øvrige FN-organer, der beskæftiger sig med dette, som for eksempel FN-udsendingen til Somalia. Meget interessant hvordan vi kan bringe den miljømæssige dimension ind i konfliktløsningen i Somalia…blot som et eksempel.”

– Dette er naturligvis et meget relevant problem i forhold til vores nyhedsbrev, som omhandler FN-topmødet om flygtninge og migranter den 19. september, 2016…

”Strømmen af flygtninge er selvfølgelig på grund af konflikt, men det er også på grund af klimaændringer, og disse ting er ikke altid så lette at adskille – tingene hænger sammen. Hvis folk bliver desperate, så flygter de af flere grunde, så vi er nødt til at se på det på en helt anden måde og håndtere det som en helhed.”

– Dette er noget, som mange mennesker frygter; at vi vil se flere og flere ”klimaflygtninge” i de kommende år…

”Med ekstreme stigninger i havniveauet, for eksempel, er der store områder, som bliver ubeboelige. Der er også mange stater, som kan blive ubeboelige som følge af cykloner og andre former for ekstreme vejrforhold, såsom tørke. På den anden side er staterne de fleste steder også meget stærkere end før og bedre i stand til at forberede folk. Et eksempel er Bangladesh, hvor der i 1970’erne var en cyklon, der dræbte 500.000 mennesker. I dag er Bangladesh langt bedre forberedt, og der er ingen vejrforhold, der kan dræbe 500.000 mennesker på så kort tid. Og det er selvfølgelig, fordi fattige mennesker har mobiltelefoner, og der er systemer i landsbyerne for, hvad man skal gøre under ekstreme vejrforhold. Så det er en regering og et civilsamfund, der er langt mere forberedt, men samtidig man kan forvente endnu mere ekstremt vejr.”

– Siden du blev en del af UNEP, har du henvist til organisationen som FN’s miljø?

”Det er ikke en ændring af navnet, men vi ønsker at henvise til os selv som FN’s miljø, simpelthen fordi vi ønsker at tale et sprog, som folk derude kan forstå. Vi talte i dag om konventionen omkring den biologiske mangfoldighed, CBD, og udgangspunktet er, at hvis man begynder at rejse rundt i verden og tale om CBD og COP (partiernes konference) – hvor mange mennesker vil så forstår det? Ingen vil. Men det er en selvfølge i FN-systemet at tale om CBP og COP, som om folk forstår det, i stedet for at tale om, hvad det egentlig handler om; nemlig hvordan man passer på og redder tigre og isbjørne og elefanter. Det handler ikke om akronymer men om at tale et sprog, som folk kan engagere sig i, og det handler om at italesætte miljøproblemer, som folk forstår og kan relatere til.”

Solheim1 portræt

– Er der noget særligt norsk eller nordisk, som du bringer med dig ind i jobbet som leder af UNEP?

”Jeg tror, at vi i de nordiske lande er gode til at uddelegere og ikke tro, at chefen skal gøre alt selv. Du kan få en masse mere fra hånden, hvis du har tillid til andre mennesker og uddelegerer ansvar til dem. Og jeg tror, at vi samtidig er meget specifikke og ivrige efter at gennemføre noget konkret i virkeligheden og ikke bare tale om det. Så hvis jeg kan bidrage med disse to ting, vil jeg være meget glad.”

– Hvad er din vision for UNEP?
”At være den globale drivkraft inden for miljøpolitikken, der giver både politiske ledere og erhvervsledere den viden, videnskab, og politiske redskaber, der er nødvendige for at handle, men som også driver handling nedefra; fra almindelige mennesker. Det kan være alt fra folk, der rydder op på stranden i Indien for at slippe af med det tilstedeværende plastik til folk, der forsøger at bevare regnskoven i Brasilien. Der er et væld af ting at gøre, og du er nødt til at inspirere. Vi skal være gode mod vores planet, og vi er nødt til at inspirere folk til at være sådan.”