Ban kritiserer Bahrain

0
444
ban ki-moon Bahrain

ban ki-moon Bahrain

FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon er bekymret over de strenge domme mod 20 bahrainske politiske aktivister, herunder livstidsfængsling, som en bahrainsk appeldomstol har stadfæstet, siger hans talsperson.

”Han opfordrer de bahrainske myndigheder til at lade alle de tiltalte udøve deres ret til at appellere og sikre, at proceduren bliver overholdt”, tilføjer hans talsperson i en udtalelse. ”Generalsekretæren gentager sin appel til de bahrainske myndigheder for at sikre anvendelsen af internationale menneskerettighedsnormer, herunder retten til en fair rettergang, ytringsfrihed og fredelig forsamling”.

Mændene, som inkluderer aktivisterne Abdulhadi al-Khawaja og Ebrahim Sharif blev sidste sommer oprindeligt idømt mellem to års fængsel og livstid, ifølge medierapporter. Anklagerne var blandt andet spionage og ”etablering af terrorgrupper for at vælte det kongelige regime og ændre forfatningen”.

Siden februar har der i Bahrain været sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter, et år efter at de omfattende civile protester begyndte i golfstaten.