Spørgsmål og svar på hvordan FN er bygget op, og hvilke opgaver de forskellige FN-organer har. Desuden en forklaring på delegationernes arbejde i generalforsamlingen, hvilke lande som er medlemmer af sikkerhedsrådet, hvad formynderskabsrådet beskæftiger sig med, og hvordan Den internationale domstol og sekretariatet fungerer.
Den grundlæggende viden om FN’s opbygning.
{mospagebreak title=Generalforsamlingen}
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er FNs centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag. Alle FN’s medlemmer har sæde i generalforsamlingen. Rig eller fattig, stor eller lille – hver nation har én stemme. Vigtige spørgsmål afgøres ved to tredjedeles flertal. Selv om hvert land kun har én stemme, repræsenteres det af en delegation bestående af flere mennesker. En delegation ledes normalt af en diplomat med rang af ambassadør.
|
|
|
 |
|
| Generalforsamlingens møderum. | |
|
|
Generalforsamlingen åbner en ny session hvert år – det sker altid den tredje tirsdag i september – for en periode af mindst tre måneder. Ekstraordinære sessioner kan indkaldes på andre tider af året, og hastemøder kan indkaldes når som helst.
Forsamlingen vælger ved åbningen af hver ny session en præsident, der leder forhandlingerne.
Stemmeafgivning
Resolutionerne, som vedtages i generalforsamlingen, er bare opfordringer til medlemslandene. Alligevel har de stor betydning. Generalforsamlingen repræsenterer nemlig verdenssamfundets stemme, og dermed den internationale offentlige mening.
Møder
Den årlige samling i generalforsamlingen begynder med en generaldebat, hvor talerne ofte holdes af statsoverhoveder eller højtstående medlemmer af landenes regeringer. I 1995 under FNs 50 års jubilæum var lederne for alle medlemsstaterne samlet i hovedkvarteret i New York.
Funktioner:
|
FNs faste hovedkomiteer
Til sidst under generaldebatten diskuterer man de fleste sager i generalforsamlingens seks faste hovedkomiteer:
- Første komité (Nedrustning og international sikkerhed)
- Andre komité (Økonomiske og finansielle spørgsmål)
- Tredje komité (Sociale, menneskelige, og kulturelle spørgsmål)
- Fjerde komité (Spørgsmål om særlige politiske sager og afkolonisering)
- Femte komité (Spørgsmål om administrative sager og budget)
- Sjette komité (Juridiske spørgsmål)
For mere information på engelsk: www.un.org/ga
{mospagebreak title=Sikkerhedsrådet}
Sikkerhedsrådet
Sikkerhedsrådet blev oprettet i den hensigt, at det skulle være den vigtigste vogter af verdensfreden. Mens generalforsamlingen kan drøfte alle problemer, tager sikkerhedsrådet sig kun af spørgsmål i forbindelse med fred og sikkerhed. Alle FNs medlemmer har forpligtet sig til at efterleve sikkerhedsrådet beslutninger.
|
|
|
 |
|
| Sikkerhedsrådet. Rådets sal, en gave fra Norge, blev udformet af den norske kunstner Arnstein Arneberg. Et stort vægmaleri af Per Krogh (Norge) symboliserende løftet om fremtidig fred og frihed for alle dækker det meste af væggen mod øst. | |
Medlemskab
Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer. Fem af disse er faste medlemmer, nemlig: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. De øvrige ti ikke-faste medlemmer vælges af generalforsamlingen for perioder på to år. Ved valget af dem tages der hensyn til kravet om en ligelig geografisk repræsentation.
Møder
I modsætning til generalforsamlingen holder sikkerhedsrådet ikke regelmæssige møder. Det kan derimod blive indkaldt på et hvilket som helst tidspunkt med kort varsel. Ethvert land kan – også selv om det ikke er medlem af FN – henlede sikkerhedsrådets opmærksomhed på en konflikt eller trussel mod freden. Samme ret har FNs generalsekretær.
Medlemmerne skiftes for en måned ad gangen til at være formand for rådet. Det sker efter navnene på de pågældende lande i (engelsk) alfabetisk orden.
Stemmeafgivning
Funktioner:
|
Afstemningen i sikkerhedsrådet afviger fra generalforsamlingens afstemningsregler. Vedtagelse af en vigtig resolution i sikkerhedsrådet kræver, at ni medlemmer stemmer “ja”, men hvis et af de fem faste medlemmer stemmer “nej”, kaldes det et veto (vetoretten) og resolutionsforslaget kan ikke vedtages.
For mere information på engelsk: http://www.un.org/Docs/sc/
{mospagebreak title=Det økonomiske og sociale råd}
Det økonomiske og sociale råd
Det økonomiske og sociale råd (Economic and Social Council) omtales almindeligvis som ECOSOC.
Det beskæftiger sig bl.a. med økonomiske problemer som handel, transport, industrialisering og økonomisk udvikling. Desuden med sociale spørgsmål som befolkning, børn, boligforhold, kvinders rettigheder, racediskrimination, narkotika, kriminalitet, social velfærd, ungdomsproblemer, miljø og fødevarer. Rådet fremsætter også henstillinger vedrørende forbedring af uddannelser og den almene sundhedstilstand. Det beskæftiger sig meget med at fremme respekten for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder overalt i verden.
Der er 54 lande, som er medlemmer af ECOSOC. De vælges af generalforsamlingen for perioder af tre år. Rådet træder normalt sammen til en session om året. Beslutninger tages ved flertalsafgørelser.
 |
|
| Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC). Som en gave fra Sverige er rådets sal udformet af svenskeren Sven Markelius. | |
Kommissioner
ECOSOCs arbejde er for omfattende til, at det alene kan behandle alle sager i detaljer. Det har derfor mange kommissioner til at bidrage til arbejdet.
Nogle af dem har at gøre med bestemte emner, som de rådgiver ECOSOC om. Disse organer er:
- Kommissionen for menneskerettigheder
- Kommissionen vedrørende narkotika
- Kommissionen for social udvikling
- Kommissionen for befolkning og udvikling
- Kommissionen vedrørende kvinders status
- Den statistiske kommission
- Kommissionen for kriminalitetsforebyggelse og retfærdighed
- Kommissionen for holdbar udvikling
- Kommissionen om videnskab og teknologi for udvikling
Funktioner:
|
|
Derudover findes der flere regionale kommissioner, der beskæftiger sig med specifikke problemer i de forskellige geografiske områder. De er:
ECA, Den økonomiske kommission for Afrika
ECE, Den økonomiske kommission for Europa
ECLAC, Den økonomiske kommission for Latinamerika og Caraibien
ESCAP, Den økonomiske og sociale kommission for Asien og Stillehavsområdet
ESCWA, Den økonomiske og sociale kommission for det vestlige Asien
ECOSOC bygger ikke sit arbejde alene på anbefalinger fra de ovennævnte kommissioner. Rådet samarbejder i udstrakt grad med særorganisationerne og med FNs forskellige underorganisationer og programmer. Ofte sker det med henblik på gennemførelse af bestemte projekter.
{mospagebreak title=Formynderskabsrådet}
Formynderskabsrådet
Da FN begyndte sit arbejde, var der flere steder i verden, hvor befolkningerne ikke var frie. Nogle af dem var blevet placeret under mandater oprettet allerede efter Første Verdenskrig. Andre blev løsrevet fra deres tilhørsstater som resultat af Anden Verdenskrig. Ved FNs oprettelse blev disse områder lagt ind under FNs beskyttelse som formynderskabsområder.
Formynderskabsrådet blev etableret som et af FNs organer med det formål at overvåge den sociale udvikling for indbyggerne. Oprindelig var der 11 sådanne områder, flest i Afrika og Stillehavet.
 |
|
| Formynderskabsrådet. Rådssalen blev doneret af Danmark og indrettet af møbelarkitekten Finn Juhl. Ved en af væggene findes en statue af en kvinde med hævede arme, udført i teak af billedhuggeren Henrik Starcke. | |
Medlemskab
Formynderskabsrådet består af sikkerhedsrådets fem faste medlemmer, dvs. Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. Hvert medlem har en stemme og beslutninger tages ved flertalsafgørelser.
Møder
Formynderskabsrådet har indtil for få år siden (se nedenfor) normalt haft møde en gang om året i maj og juni. Rådet har skulle studere rapporter fra de stater, der administrerede formynderskabsområder, kontrollere at disse områder blev ført frem mod uafhængighed eller selvstyre, undersøge klager fra området og sende repræsentanter for at konstatere, hvad der kunne gøres for at bistå. Efter at det sidste formynderskabsområde – Palau, hidtil administreret af USA – fik sin egen regering i oktober 1994, har rådet formelt suspenderet sin virksomhed efter næsten et halvt århundredes arbejde. Det vil nu kun træde sammen, når eller hvis der bliver behov for det.
FN beskæftiger sig også med folkene i andre områder, der ikke er selvstyrende. Disse ikke-selvstyrende områder eller kolonier, regeres af en stat, som tager beslutninger for dem. Eftersom formynderskabsrådet kun tog sig af bestemte områder, vedtog generalforsamlingen i 1960 en erklæring om uafhængighed for kolonilande og -folk. Det følgende år oprettede forsamlingen en særlig komité for afkolonialisering. Staterne, der styrer disse koloniområder, sender regelmæssigt rapporter til komiteen om forholdene i områderne. Siden vedtagelsen af erklæringen er omkring 60 kolonier blevet uafhængige, og de er alle blevet medlemmer af FN.
| Afkolonisering
I 1945 levede halvdelen af alle mennesker i verden i lande, som var kontrolleret af udenforstående. Disse lande, kendt som kolonier, var delt mellem en håndfuld stormagter, inklusiv Frankrig, Portugal og Storbritannien. Gennem en proces kaldet afkolonisering, hjalp FN de fleste af disse kolonier til at blive uafhængige. I 1960 vedtog generalforsamlingen en resolution om snarlig uafhængighed for alle kolonilande og -folk. Som et resultat af FNs engagement er mere end 80 tidligere kolonier i dag medlemmer af organisationen. Nu er der kun 1.5 millioner mennesker, som lever i lande, som ikke er selvstændige. |
{mospagebreak title=Den internationale domstol}
Den internationale domstol
Den internationale domstol, også kaldet Den mellemfolkelige domstol, er FNs vigtigste dømmende organ.
Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelse. Herudover kan andre organer inden for FN bede om rådgivende udtalelser fra domstolen.
Hvordan er domstolen sammensat?
Domstolen har hovedkvarter i Haag i Holland og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som vælges af sikkerhedsrådet og generalforsamlingen. Der kan ikke være to dommere fra samme land. Ni dommere må være enige, før en beslutning kan tages.
 |
Domstolen har bidraget til at løse mange stridigheder. I 1992 traf den beslutning om grænsedragning både til lands og til vands mellem El Salvador og Honduras. Domstolen har også afgivet kendelse om en havretslig grænsestrid mellem Danmark og Norge, der drejede sig om kontinentalsoklen og fiskerizoner. En tredje nylig domstolsafgørelse angik anvendelsen af FNs konvention om folkedrab i det tidligere Jugoslavien (1993). | |||
| Den internationale domstol i Haag, Holland. | ||||
Statut for Den Internationale Domstol
For mere information på engelsk: www.icj-cij.org
{mospagebreak title=Sekretariatet}
Sekretariatet
FNs ansatte er medlemmer af sekretariatet. Den øverste chef er generalsekretæren. Han samarbejder med en stab af internationale tjenestemænd, som udfører FNs daglige arbejde. Sekretariatet har hovedkvarter og kontorer over hele verden, hvorfra der ydes service til FNs andre organer og deres programmer og planer administreres.
Hvordan sekretariatet er sammensat?
Medlemmer af sekretariatet udarbejder baggrundsinformation om foreliggende problemer, så regeringsdelegationer kan sætte sig ind i kendsgerningerne og fremsætte henstillinger. Sekretariatet bidrager derefter til udførelsen af FNs beslutninger.
FN-systemet som helhed – dvs. sekretariatet i New York, kontorerne rundt om i verden plus særorganisationerne og FN-programmer og -organisationer – beskæftiger over 50.000 mennesker.
Omkring 4.800 af dem arbejder ved hovedkvarteret i New York. De indbefatter bl.a. økonomer, jurister, journalister, bibliotekarer, oversættere og eksperter på mange forskellige områder. For at sikre repræsentation fra alle regioner ansætter FN kvalificerede mennesker fra så mange forskellige lande som muligt. Som hovedregel anvender man kvalifikationsprøver ved ansættelse af professionelle medarbejdere. Personaleafdelingen har lister over kvalificerede personer, og de kan alle komme i betragtning ved besættelse af ledige poster.
 |
Funktioner:
|
||
| Sekretariatet. Som et resultat af internationalt samarbejde blev sekretariats-bygningen tegnet af en gruppe verdensberømte arkitekter under ledelse af amerikaneren Wallace K. Harrison. | |||
For mere information på engelsk: www.un.org/documents/st.htm
{mospagebreak title=Nogle af FNs underorganisationer}
Nogle af FNs underorganisationer og særorganisationer
UNDP: FNs udviklingsprogram hjælper lande med at opbygge en holdbar udvikling. Det støtter programmer i 174 udviklingslande og territorier, gennem et netværk af 132 lokalkontorer.
For mere information på engelsk: www.undp.org
UNICEF: FNs børnefond er den hovedorganisation i FN som forsvarer, fremmer og beskytter børns rettigheter. Den arbejder også for at sikre at verdens mest udsatte børn får beskyttelse.
For mere information på engelsk: www.unicef.org
UNEP: FNs miljøprogram har til formål at lede og støtte samarbejde i miljøbeskyttelsesarbejde. Den støtter overvågning af miljøsituationen, miljøbeskatning og varslingsrutiner.
For mere information på engelsk: www.unep.org
UNFPA: FNs befolkningsfond bistår ved indføring af reproduktiv sundhed, herunder programmer for familieplanlægning og seksual sundhed. Den påpeger også de problemer, som en rask befolkningstilvækst medfører.
For mere information på engelsk: www.unfpa.org
WFP: Verdensfødevareprogram anvender fødevarer til at redde liv under humanitære kriser. Bidrager til, at mennesker og samfund kan klare sig selv gennem fødevarer-for-arbejde projekter. Hjælper med at skaffe mad til børn – især piger – så de kan passe deres skolegang.
For mere information på engelsk: www.wfp.org
UNHCR: FNs højkommissær for flygtninge yder retslig beskyttelse til flygtninge og søger varige løsninger på deres problemer, enten ved at hjælpe dem med frivilligt at vende hjem eller ved at bistå med bosættelse i et andet land. Bistår også andre grupper af mennesker, som er fordrevne i eget land og sørger for særlige ydelser, som f. eks. mad i nødsituationer, hjælpeydelser fra lokalsamfundene, medicinsk bistand og mulighed for uddannelse
For mere information på engelsk: www.unhcr.org
ILO: Den internationale arbejdsorganisation udformer strategier og programmer, som fremmer grundlæggende menneskerettigheder, forbedrer arbejds- og levevilkår og øger beskæftigelsesmulighederne.
For mere information på engelsk: www.ilo.org
FAO: FNs organisation for ernæring og landbrug arbejder for at udrydde sult og fejlernæring samt at øge ernæringstilstanden i det hele taget. FAO hjælper medlemslandene med at skabe en holdbar udvikling indenfor landbrugssektoren.
For mere information på engelsk: www.fao.org
UNESCO: FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur skal fremme forståelsen for udviklingstendenserne i dag og udstikke intellektuelle og etiske retningslinjer. UNESCO skal desuden være et internationalt center for udveksling af information om udviklingen indenfor områderne uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.
For mere information på engelsk: www.unesco.org
WHO: Verdenssundhedsorganisation leder og koordinerer internationalt sundhedsarbejde og fremmer fagligt smarbejde på området. Organisationen fremmer bestræbelser på at hindre og kontrollere epidemiske og andre sygdomme, bistår regeringer – på deres egen anmodning – med at forbedre sundhedsvæsenet og yder faglig bistand og hjælpeindsatser i nødsituationer.
For mere information på engelsk: www.who.org
