”Cancún har gjort sit arbejde”

0
421

FN’s klimakonference i Cancún, Mexico, endte lørdag 11. december med vedtagelsen af en afbalanceret pakke af beslutninger, der kører alle regeringer mere fast på vejen mod en fremtid med mindre udslip og som støtter en øget indsats mod klimaændringerne i udviklingslandene.

Pakken, døbt ”Cancún aftalerne” (Cancún Agreements), blev hilst velkommen med gentagne, høje og langvarige klapsalver og anerkendelse fra parterne i den endelige plenarforsamling.

”Cancún har gjort sit arbejde. Håbet og troen på at opnå resultater er blevet genoprettet”, sagde UNFCCC sekretariatschefen, Christiana Figueres. ”Aftalerne ansporer landene til at blive mere ambitiøse med tiden”, sagde hun. 

De deltagende nationer iværksætter en række initiativer og institutioner til at beskytte de fattige og sårbare mod klimaforandringer, og til at indsamle de penge og den teknologi, som udviklingslandene har brug for til at planlægge en bæredygtig fremtid. Ydermere blev de enige om at iværksætte konkrete tiltag for bevarelse af skovområder i udviklingslandene.

De blev også enige om, at landene skal arbejde for at holde sig under en to graders temperaturstigning, og de har fastsat en klar tidsplan, for at sikre, at den globale indsats mod klimaændringernes er tilstrækkelig.
 
”Dette er ikke afslutningen, men det er en ny begyndelse. Det er ikke, hvad der i sidste ende er nødvendigt, men det er det afgørende grundlag for at bygge større, kollektive ambitioner”, udtalte Figueres.

Den næste partskonference er planlagt til at finde sted i Sydafrika, fra den 28. november – 9. december 2011