FN’s generalsekretær lovede søndag, at han ikke ville opgive at appellere om en humanitær våbenhvile i Gaza og tilføjede, at manglende handling i Sikkerhedsrådet underminerer dets troværdighed.
António Guterres udtalte på Doha Forum i Qatar: “Forummet for en fredelig løsning på de internationale konflikter er lammet af geostrategiske opdelinger.” Han refererede til mødet i New York, hvor USA nedlagde veto mod en resolution. En resolution som krævede, at Israel og palæstinensiske militante afsluttede de intense kampe, der brød ud den 7. oktober med Hamas’ terrorangreb.
“Jeg opfordrede Sikkerhedsrådet til at presse på for at forhindre en humanitær katastrofe, og jeg gentog min appel om humanitær våbenhvile”, udtalte FN’s generalsekretær.
“Desværre mislykkedes Sikkerhedsrådet i at gøre det, men det gør det ikke mindre nødvendigt. Så jeg kan love, at jeg ikke vil give op,” fortalte han på den globale platform i Qatar, der samler verdensledere for at diskutere kollektiv sikkerhed og andre udfordringer.
Han sagde, at et sklerotisk Sikkerhedsråd, som er præget af splittelse mellem de permanente medlemmer, Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA, kun har produceret én resolution, der snævert fokuserer på nødhjælp, og kalder på reformering. Reformer af global styring må være forankret i Verdenserklæringen og værdierne i FN’s charter, tilføjede Guterres.
WHO vedtager resolution om adgang til livreddende nødhjælp
I en særlig nødssession afholdt søndag i Genève vedtog Verdenssundhedsorganisationens (WHO) bestyrelse en resolution for at tackle den katastrofale humanitære situation i Gazastriben. WHO’s generaldirektør, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus beklagede “de barbariske og uundskyldelige angreb fra Hamas mod Israel den 7. oktober, som dræbte mere end 1.200 mennesker” Han tilføjede, at han var “forfærdet over rapporter om kønsbaseret vold under angrebene og mishandlingen af gidsler.” Han udtrykte lettelse over, at 114 gidsler er blevet frigivet og gentog sit krav om, at alle gidsler skal løslades.
Siden den 7. oktober har WHO verificeret mere end 449 angreb på sundhedsvæsenet i Gaza og i Vestbredden samt 60 angreb på sundhedsvæsenet i Israel, sagde Tedros og tilføjede, at “sundhedspleje bør aldrig være et mål.”
Afrapportering af sundhedsvæsnet i resolution
Resolutionen opfordrer WHO til at rapportere om de offentlige sundhedsmæssige konsekvenser af krisen; styrke teknisk og materiel bistand samt styrke partnerskaber med andre sundhedsudbydere. “Men jeg må være ærlig over for jer: disse opgaver er næsten umulige under de nuværende omstændigheder,” beklagede Tedros. Han bifaldt FN-chefens anvendelse af det kraftfulde værktøj, Artikel 99, i sidste uge, og António Guterres’ opfordring til en humanitær våbenhvile.
Tedros forklarede, at det var “den eneste måde at virkelig beskytte og fremme sundheden for befolkningen i Gaza på.” Tedros udtrykte dyb beklagelse over, at Sikkerhedsrådet ikke var i stand til at vedtage en resolution om en sådan våbenhvile sidste fredag.
Opdateret d. 11. Dec. 2023:
Efter USA’s nedlæggelse af veto mod det udkast til resolutionen fra FN’s Sikkerhedsråd, der opfordrede til en humanitær våbenhvile i Gaza, mødes de 193 FN-medlemsstater igen for at beslutte, hvordan man skal håndtere den fortsatte israelsk-palæstinensiske krise.
Denne gang vil den ekstraordinære nødssession i FN’s Generalforsamling genoptage den 12. december 2023 på anmodning fra de permanente repræsentanter for Egypten, Osama Mahmoud Abdelkhalek, og Mauretanien, Mohamed Laghdaf, som formand for den arabiske gruppe og formand for Organisationen for Islamisk Samarbejde. Dette blev annonceret af generalforsamlingens præsident, hr. Dennis Francis.
Hvad er en ekstraordinær nødssession i FN’s Generalforsamling, og hvorfor er den vigtig?
Fredag d. 8 dec nedlagde USA veto mod et udkast til FN’s Sikkerhedsrådsresolution, der opfordrede til øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gazastriben.
Når FN’s Sikkerhedsråd ikke er i stand til at påtage sig sit primære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed, kan Generalforsamlingen straks overveje sagen i en ekstraordinær nødsession. Gennem dette kan Generalforsamlingen anbefale dens medlemmer at lave kollektive foranstaltninger for at opretholde eller genoprette international fred og sikkerhed, som det er fastsat i Generalforsamlingens “Uniting for Peace” resolution fra 3. november 1950.
FN’s medlemsstater kan anmode generalforsamlingens præsident om at indkalde en sådan session for at fremsætte passende anbefalinger om kollektive foranstaltninger, herunder opfordring til våbenhvile. I tilfælde af brud på freden eller potentielle trusler om krig kan brugen af våbenmagt være en sidste udvej, hvis det er absolut nødvendigt.
Hvad udløser ekstraordinære nødssessioner?
En ekstraordinær nødssession finder sted hurtigt, når FN’s Sikkerhedsråd er hårdt presset. Dette sker, når en af de fem permanente medlemmer af rådet (Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA) bruger sin vetoret i henhold til FN-pagten for at blokere for et relateret udkast til resolution.
Selvom brugen af vetoret også hurtigt kan overvejes på et almindeligt generalforsamlingsmøde, er ekstraordinære nødsessioner en mulighed for FN’s medlemmer at drøfte presserende spørgsmål om fred og sikkerhed.
Generalforsamlingen vedtog allerede en resolution, med 121 stemmer for, 14 imod og 44 undladelser, i oktober, hvor der blev opfordret til en “umiddelbar, varig og bæredygtig humanitær våbenhvile med henblik på en ophør af fjendtlighederne”.
Guterres til COP28: “Menneskehedens skæbne hænger i vægtskålen”
