De Forenede Nationers Årtusindeerklæring

Årtusindetopmødet i New York den 6.-8. september 2000

 

Forord

De Forenede Nationers Årtusindeerklæring er et skelsættende dokument ved indledningen til et nyt århundrede. Det blev vedtaget på Årtusindetopmødet – afholdt fra 6. til 8. september 2000 i New York – og afspejler synspunkterne hos 147 stats- og regeringschefer og hos i alt 191 nationer, der deltog i dette største møde nogen sinde mellem verdens politiske ledere.

Erklæringen blev udformet under måneders forhandlinger, idet man tog hensyn til overvejelserne på de regionale høringer og på Millennium Forum, hvor interesserede deltagere havde lejlighed til at give udtryk for deres opfattelser. Jeg er glad for at se, at mange af de forpligtelser og mål, jeg foreslog i min Millennium Report er kommet med.

Min hensigt med at foreslå topmødet var at udnytte den symbolske betydning af årtusindskiftet til at knytte denne begivenhed sammen med menneskers påtrængende behov overalt. Ved at lytte til verdens ledere og ved at læse den erklæring, de vedtog, blev jeg slået af den bemærkelsesværdige overensstem­melse, som viste sig i synet på de udfordringer, vi står over for, og af den vægt de tillagde deres opfordring til indsats.

Lederne har sat som mål at halvere andelen af mennesker, der lever i dyb fattigdom, at sikre rent vand og grundlæggende uddannelse for alle, at slå udbredelsen af HIV/AIDS tilbage og at nå andre udviklingsmål. De har opfordret til styrkelse af FNs fredsbevarende operationer, så at sårbare samfund kan regne med os, når de har brug for det. Og de har bedt os om at bekæmpe uretfærdighed og uligheder, terror og forbrydelse, og om at beskytte og bevare vor fælles arv, jorden, til fremtidige generationer.

I erklæringen har verdens ledere anvist klare retningslinjer for tilpasning af denne organisation til det nye århundrede. De er med god grund optagede af FNs effektivitet. De ønsker handling og fremfor alt resultater. For min del er jeg og mine medarbejdere fast besluttede på at leve op til dette mandat. Men når alt kommer til alt er det lederne selv, der er FN. Det ligger inden for deres magt, og det er derfor deres ansvar, at nå de mål, de har fastsat. Til dem og til dem, der har givet dem magten, verdens befolkning, siger jeg: kun I kan bestemme, om FN skal leve op til udfordringen.

Kofi A. Annan
FNs generalsekretær

 

Generalforsamlingen

vedtager følgende erklæring:

De Forende Nationers Årtusindeerklæring

 I. Værdier og principper

  1. Vi, stats- og regeringschefer, har været samlede i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra 6. til 8. september 2000, ved indledningen til et nyt årtusinde, for at bekræfte vor tro på organisationen og dens pagt som uundværlige grundlag for en mere fredelig, fremgangsrig og retfærdig verden.
  2. Vi anerkender, at vi ud over vore særlige ansvar over for vore egne samfund har et kollektivt ansvar for at opretholde principperne om menneskelig værdighed, lighed og retfærdighed på det globale plan. Som ledere har vi derfor en pligt over for alle verdens mennesker, især de mest sårbare og specielt verdens børn, som fremtiden tilhører.
  3. Vi bekræfter vor forpligtelse i forhold til formålene og principperne i De Forenede Nationers pagt, som har vist sig at være tidløse og universelle. Deres relevans og evne til at inspirere er i realiteten forøget, efterhånden som nationer og folk er blevet stadig mere gensidigt forbundne og afhængige af hinanden.
  4. Vi er fast besluttede på at skabe en retfærdig og varig fred over hele verden i overensstemmelse med pagtens formål og principper. Vi påtager os på ny at støtte alle bestræbelser på at opretholde alle staters suveræne ligestilling, respekt for deres territoriale integritet og politiske uafhængighed, bilæggelse af tvister med fredelige midler og i samklang med principperne om retfærdighed og folkeretten retten til selvbestemmelse for alle folk, der endnu er under kolonial dominans og udenlandsk besættelse, ikke-indblanding i staters indre anliggender, respekt for menneskerettigheder og fundamentale friheder, respekt for lige rettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion og internationalt samarbejde om løsning af internationale problemer af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter.
  5. Vi mener, at den centrale udfordring, vi står over for i dag, er at sikre, at globalisering bliver en positiv kraft for alle verdens folk. For selv om globalisering rummer store muligheder, er adgangen til at nyde dens goder for nærværende meget ulige, og dens omkostninger er ulige fordelt. Vi anerkender, at udviklingslande og lande med overgangsøkonomier står over for særlige vanskeligheder med at svare på denne centrale udfordring. Kun gennem brede og vedvarende bestræbelser på at skabe en fælles fremtid baseret på vor almene menneskelighed i al dens forskellighed kan globalisering således blive ligelig og omfattende alle. Disse bestræbelser må omfatte politikker og forholdsregler på det globale niveau, der svarer        til behovene hos udviklingslande og økonomier under forandring, og som formuleres og implementeres med deres effektive deltagelse.
  6. Vi anser visse fundamentale værdier for at være væsentlige i internationale relationer i det enogtyvende århundrede. Disse indbefatter:
  • Frihed. Mænd og kvinder har ret til at leve deres liv og opdrage deres børn i værdighed, frie for sult og frygten for vold, undertrykkelse og uret. Demokratiske styreformer baseret på deltagelse og folkets vilje sikrer bedst disse rettigheder.
  • Lighed. Ingen person og ingen nation må nægtes muligheden for at nyde godt af udvikling. Lige rettigheder og muligheder for kvinder og mænd må garanteres.
  • Solidaritet. Globale udfordringer må behandles på en måde, der fordeler omkostninger og byrder rimeligt i overensstemmelse med grundlæggende principper om ligestilling og social retfærdighed. De, som lider eller får mindst del i goderne, fortjener hjælp af dem, der får den største andel.
  • Tolerance. Mennesker må respektere hinanden i al deres forskellighed, hvad angår tro, kultur og sprog. Forskelle inden for og mellem samfund bør hverken frygtes eller undertrykkes, men værdsættes som et dyrebart aktiv for menneskeheden. En kultur med fred og dialog mellem alle civilisationer bør fremmes i handling.
  • Respekt for naturen. Forsigtighed må udvises i forhold til alle levende arter i udnyttelsen af naturressourcer i overensstemmelse med forskrifterne for bæredygtig udvikling. Kun på denne måde kan de umådelige rigdomme, naturen giver os, bevares og gives videre til vore efterkommere. De nuværende ikke-bæredygtige produktionsmetoder og forbrugsvaner må ændres til gavn for vor egen fremtidige velfærd og for vore efterkommeres.
  • Delt ansvar. Det ledelsesmæssige ansvar for verdensomfattende økonomisk og social udvikling såvel som for behandling af trusler mod den internationale fred og sikkerhed må deles mellem verdens nationer og bør udøves multilateralt. Som den mest universelle og mest repræsentative organisation i verden må FN spille den centrale rolle.
  1. For at kunne omsætte disse fælles værdier til handling har vi identificeret de hovedmål, som vi tillægger særlig betydning.

II. Fred, sikkerhed og nedrustning

8. Vi vil ikke undlade nogen bestræbelse på at befri vore folk for krigens svøbe, det være sig inden for eller mellem stater, som i det seneste tiår har krævet over 5 millioner liv. Vi vil også søge at eliminere de farer, der udgøres af masseødelæggelsesvåben.

9. Vi beslutter derfor:

  • At styrke respekten for lov og ret i internationale såvel som nationale anliggender og i særdeleshed at sikre, at medlemsstater efterkommer Den internationale Domstols beslutninger i overensstemmelse med FN-pagten i sager, hvori de er parter.
  • At gøre FN mere effektiv i opretholdelsen af fred og sikkerhed ved at give organisationen de ressourcer og redskaber, den behøver til forebyggelse af konflikter, fredelig bilæggelse af stridigheder, fredsbevarelse, genskabelse af fred efter konflikter og genopbygning. I denne sammenhæng tager vi rapporten fra FNs panel om fredsbevarende operationer til efterretning og anmoder generalforsamlingen om hurtigt at overveje dets henstillinger.
  • At styrke samarbejdet mellem FN og regionale organisationer i overensstemmelse med bestemmelserne i pagtens kapitel VIII.
  • At sikre deltagende staters implementering af traktater på områder som våbenkontrol og nedrustning og af international humanitærret og menneskerettigheder og opfordrer alle stater til at overveje underskrivelse og ratificering af Rom-statutten for den internationale straffedomstol.
  • At tage fælles forholdsregler mod international terrorisme og snarest muligt at tilslutte os alle relevante internationale konventioner.
  • At styrke vore bestræbelser på at opfylde vor forpligtelse til at bekæmpe verdens narkotikaproblem.
  • At intensivere vore bestræbelser på at bekæmpe transnational kriminalitet i alle dens forekomster, indbefattende ulovlig handel med og smugling af mennesker samt hvidvaskning af penge.
  • At begrænse skadevirkningerne af FNs økonomiske sanktioner for uskyldige befolkninger, at gøre sådanne sanktionsforanstaltninger til genstand for regelmæssige vurderinger og fjerne de skadelige virkninger af sanktioner for tredjeparter.
  • At stræbe efter udryddelse af masseødelæggelsesvåben, især kernevåben, og at holde alle veje åbne for at nå dette mål, herunder muligheden af at indkalde en international konference med henblik på at klarlægge fremgangsmåder med hensyn til fjernelse af nukleare farer.
  • At tage fælles forholdsregler for at standse ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben, navnlig ved at gøre overførsler af våben mere gennemskuelige og ved at give støtte til regionale nedrustningsforanstaltninger, idet der tages hensyn til alle henstillinger fra den kommende FN-konference om ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben.
  • At opfordre alle stater til at overveje tilslutning til konventionen om forbud mod anvendelse, oplagring, produktion og overførsel af antipersonelminer og om destruktion af disse, samt den ændrede protokol om miner til konventionen om konventionelle våben.
  1. Vi henstiller indtrængende til medlemsstaterne at iagttage den olympiske våbenhvile, individuelt og kollektivt, nu og i fremtiden, og til at støtte den internationale olympiske komité i dens bestræbelser på at fremme fred og menneskelig forståelse gennem sport og det olympiske ideal.

III. Udvikling og udryddelse af fattigdom

  1. Vi vil ikke undlade nogen bestræbelse på at befri vore medmennesker, mænd, kvinder og børn, for de uværdige og dehumaniserende vilkår forbundet med ekstrem fattigdom, som over en milliard af dem for nærværende er underkastede. Vi forpligter os til at gøre retten til udvikling til en realitet for enhver og til at befri hele menneskeheden for nød.
  2. Vi beslutter derfor at skabe et miljø – på det nationale såvel som det globale niveau – der bidrager til udvikling og til udryddelse af fattigdom.
  3. Gunstige resultater med hensyn til at nå disse mål afhænger bl.a. af god regeringsførelse i hvert enkelt land. De afhænger også af god regeringsførelse på det internationale plan og af gennemskuelighed i de finansielle, monetære og handelsmæssige systemer. Vi er forpligtede af et åbent, retfærdigt, regelbaseret, forudsigeligt og ikke-diskriminerende multilateralt handels- og finanssystem.
  4. Vi er bekymrede over de hindringer, udviklingslande står over for i forbindelse med fremskaffelse af de nødvendige ressourcer til at finansiere deres bæredygtige udvikling. Vi vil derfor gøre os al mulig anstrengelse for at sikre et godt resultat af det internationale og mellemstatlige møde på højt niveau om finansiering af udvikling i 2001.
  5. Vi påtager os også at håndtere de mindst udviklede landes særlige behov. I denne sammenhæng byder vi indkaldelsen velkommen af den tredje FN-konference om de mindst udviklede lande, som afholdes i maj 2001, og vil bestræbe os på at sikre et udbytterigt udfald. Vi opfordrer de industrialiserede lande:
  • Til at vedtage, helst når denne konference afholdes, en politik for told- og kvotefri adgang for i det væsentlige al eksport fra de mindst udviklede lande;
  • Til at implementere det udvidede program for gældseftergivelse for de stærkt gældsatte fattige lande uden yderligere forsinkelse og til at enes om at stryge al statslig bilateral gæld i disse lande mod, at de til gengæld demonstrerer deres vilje til at reducere fattigdommen; og
  • Til at give mere rundhåndet udviklingsbistand, især til lande, der oprigtigt bestræber sig på at anvende deres ressourcer til reduktion af fattigdom.
  1. Vi er også besluttede på omfattende og effektivt at behandle gældsproblemerne i udviklingslande i lav- og mellemindkomstgruppen gennem forskellige nationale og internationale tiltag med henblik på at gøre deres situation med hensyn til gæld holdbar i det lange løb.
  2. Vi beslutter også at tage os af de særlige behov i små østater, der er udviklingslande, ved at implementere Barbados-handlingsprogrammet og resultatet af generalforsamlingens toogtyvende ekstraordinære session hurtigt og fuldstændigt. Vi henstiller indtrængende til det internationale samfund om at sikre, at de små udviklingsøstaters særlige behov bliver taget i betragtning ved udformningen af en sårbarhedsskala.
  3. Vi anerkender de særlige behov og problemer hos udviklingslande, der er indlandsstater, og opfordrer både bilaterale og multilaterale donorer til at forøge finansiel og teknisk bistand til denne gruppe af lande for at imødekomme deres særlige udviklingsbehov og bidrage til, at de kan overvinde vanskelige geografiske omstændigheder ved at forbedre deres transittransportsystemer.
  4. Vi beslutter videre:
  • At halvere andelen ved år 2015 af verdens befolkning med indkomster mindre end en dollar om dagen og andelen af mennesker, der lider af sult og ved samme tid at halvere andelen af mennesker, som ikke kan nå frem til eller har råd til rent drikkevand.
  • At sikre at børn over alt, såvel drenge som piger, på samme tidspunkt vil være i stand til fuldstændig at gennemføre grundskolen, og at piger og drenge vil have lige adgang til alle uddannelsesniveauer.
  • Ved samme tid at have reduceret barselsdødeligheden med tre fjerdedele og dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele af den nuværende dødelighed i begge tilfælde.
  • At til den tid have standset og begyndt at reducere udbredelsen af HIV/AIDS, malariaens svøbe og andre store sygdomme, som hjemsøger menneskeheden.
  • At yde særlig bistand til børn, der er blevet forældreløse på grund af HIV/AIDS.
  • I 2020 at have opnået betydelig forbedring af tilværelsen for mindst 100 millioner slumbeboere som foreslået i     “Cities Without Slums”-initiativet.
  1. Vi beslutter også:
  • At fremme ligestilling mellem kønnene og forbedring af kvinders status som effektive måder til bekæmpelse af fattigdom, sult og sygdom og til at stimulere udvikling, som er virkelig bæredygtig.
  • At udvikle og implementere strategier, der giver unge mennesker over alt en reel chance for at finde ordentligt og produktivt arbejde.
  • At tilskynde medicinalindustrien til at gøre vigtige medikamenter mere udbredt tilgængelige og overkommelige i pris for alle, som har brug for dem i udviklingslande.
  • At udvikle stærke partnerskaber med den private sektor og med frivillige organisationer i stræben efter udvikling og udryddelse af fattigdom.
  • At sikre at goderne fra nye teknologier, især informations- og kommunikationsteknologier, i overensstemmelse med henstillinger indeholdt i ECOSOC 2000 Ministerial Declaration er til rådighed for alle.

IV. Beskyttelse af vort fælles miljø

21. Vi må ikke undlade nogen bestræbelse på at befri hele menneskeheden og frem for alt vore børn og børnebørn for truslen om at skulle leve på en planet uoprettelig ødelagt af menneskelige aktiviteter, og hvis ressourcer ikke længere vil være tilstrækkelige til deres behov.

22. Vi bekræfter på ny vor støtte til principperne for bæredygtig udvikling, indbefattet dem der er fastsat i Agenda 21, som man enedes om på FNs konference om miljø og udvikling.

23. Vi beslutter derfor at indarbejde i alle vore miljømæssige handlinger en ny etik for bevarelse og ansvar, og som et første skridt beslutter vi:

  • At bestræbe os på enhver måde for at sikre, at Kyoto-protokollen kan træde kraft, helst i tiåret for FNs konference om miljø og udvikling i 2002 og at indlede den krævede reduktion af udsendelse af drivhusgasser.
  • At intensivere vore kollektive bestræbelser på at sikre styring, bevarelse og bæredygtig udvikling i alle arter af skove.
  • At presse på for at opnå fuld implementering af konventionen om biologisk mangfoldighed og konventionen til bekæmpelse af ørkenudbredelse i lande med alvorlig tørke og/eller ørkenudbredelse, navnlig i Afrika.
  • At standse den ubæredygtige udnyttelse af vandressourcer ved på de regionale, nationale og regionale niveauer at tilrettelægge vandstyringsstrategier, der fremmer både rimelig adgang og tilstrækkelige forsyninger.
  • At intensivere samarbejde om at reducere antallet og virkningerne af natur- og menneskeskabte katastrofer.
  • At sikre fri adgang til information om det menneskelige kromosomsæt.

V. Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse

24. Vi vil ikke undlade nogen bestræbelse på at fremme demokrati og styrke lov og orden såvel som respekten for alle internationalt anerkendte menneskerettigheder og fundamentale friheder, herunder retten til udvikling.

25. Vi beslutter derfor:

  • At respektere fuldt ud og opretholde Verdenserklæringen om menneskerettigheder.
  • At stræbe efter fuld beskyttelse og fremme i alle vore lande af borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for alle.
  • At styrke alle vore landes kapacitet til at implementere demokratiets principper og praksis og respekt for menneskerettigheder, herunder mindretalsrettigheder.
  • At bekæmpe alle former for vold mod kvinder og at implementere Konventionen om udryddelse af alle former for diskrimination af kvinder.
  • At tage forholdsregler til at sikre respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder for migranter, migrantarbejdere og deres familier, at fjerne de voksende udtryk for racisme og fremmedhad i mange samfund og at fremme større harmoni og tolerance i alle samfund.
  • At arbejde kollektivt for mere omfattende politiske processer, der tillader ægte deltagelse af alle borgere i alle vore samfund.
  • At sikre mediernes frihed til udføre deres væsentlige rolle og offentlighedens ret til at få adgang til information.

VI. Beskyttelse af udsatte grupper

26. Vi vil ikke undlade nogen bestræbelse på at sikre, at børn og alle civile befolkninger, der lider uforholdsmæssigt under konsekvenserne af naturkatastrofer, folkedrab, væbnede konflikter og andre humanitære nødsituationer får al mulig hjælp og beskyttelse, så de hurtigst muligt kan genoptage en normal tilværelse.

Vi beslutter derfor:

  • At udvide og styrke beskyttelsen af civile i komplekse nødsituationer i overensstemmelse med international humanitærret.
  • At styrke internationalt samarbejde, herunder deling af byrderne og koordineringen af humanitær bistand til lande, der huser flygtninge, og at hjælpe alle flygtninge og fordrevne med frivilligt at vende tilbage til deres hjem i sikkerhed og  værdighed og med gnidningsløst at blive reintegrerede i deres samfund.
  • At tilskynde til ratifikation og fuld implementering af Konventionen om barnets rettigheder og dens frivillige protokol om børns deltagelse i væbnet konflikt og om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.

VII. Tiltag for at tilgodese Afrikas særlige behov

  1. Vi vil støtte konsolideringen af demokrati i Afrika og bistå afrikanere i deres bestræbelser for varig fred, udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling og derved bringe Afrika ind i verdensøkonomiens hovedstrømning.
  2. Vi beslutter derfor:
  • At give fuld støtte til de politiske og institutionelle strukturer i de spirende demokratier i Afrika.
  • At tilskynde til og understøtte regionale og lokale mekanismer til forebyggelse af konflikt og til fremme af politisk stabilitet og at sikre pålidelig overførsel af ressourcer til fredsbevarende operationer på kontinentet.
  • At træffe særlige foranstaltninger til behandling af udfordringerne i forbindelse med fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling i Afrika, herunder gældseftergivelse, forbedret adgang til markeder, udvidet statslig udviklingsbistand og øgede overførsler af udenlandske direkte investeringer såvel som overførsler af teknologi.
  • At hjælpe Afrika med at opbygge sin kapacitet til at imødegå udbredelsen af HIV/AIDS-pandemien og andre smitsomme sygdomme.

VIII. Et stærkere FN

  1. Vi vil ikke undlade nogen bestræbelse på at gøre FN til et mere effektivt instrument i arbejdet for alle disse højt prioriterede anliggender: kampen for udvikling for alle verdens folk; kampen mod fattigdom, uvidenhed og sygdom; kampen mod uretfærdighed; kampen mod vold, terror og forbrydelse; og kampen mod forringelse og ødelæggelse af vort fælles hjem.
  2. Vi beslutter derfor:
  • At bekræfte generalforsamlingens centrale stilling som FNs vigtigste overvejende, politikudformende og repræsentative organ og at sætte den i stand til at spille denne rolle effektivt.
  • At intensivere vore bestræbelser på at opnå en omfattende reform af sikkerhedsrådet i alle dens aspekter.
  • At yderligere styrke det økonomiske og sociale råd, byggende på dets seneste resultater, for at hjælpe det med at udfylde den rolle, det har fået tildelt i pagten.
  • At styrke Den internationale Domstol for at sikre retfærdighed og lov og orden i internationale anliggender.
  • At tilskynde til regelmæssige konsultationer og koordination mellem FNs hovedorganer i udførelsen af deres opgaver.
  • At sikre at organisationen til tiden og på forudsigelig måde forsynes med de ressourcer, som den behøver til udførelsen af sine mandater.
  • At indtrængende henstille til sekretariatet i alle medlemsstaters interesse at gøre bedst mulig brug af disse ressourcer i overensstemmelse med de klare regler og procedurer, der er vedtaget af generalforsamlingen, ved at følge den bedste ledelsespraksis og benytte tilgængelige teknologier og ved at koncentrere sig om de opgaver, der afspejler medlemsstaternes prioriteringer.
  • At fremme tiltrædelse af Konventionen om sikkerhed for FNs og associeret personale.
  • At sikre større sammenhæng med hensyn til arbejde og mål og bedre samarbejde mellem FN, dets særorganisationer, Bretton Woods-institutionerne og Verdenshandelsorganisationen såvel som andre multilaterale organer med henblik på at opnå en fuldt ud koordineret tilgang til problemerne i forbindelse med fred og udvikling.
  • At yderligere styrke samarbejdet mellem FN og nationale parlamenter gennem deres verdensorganisation, Den interparlamentariske Union, på forskellige områder, herunder: fred og sikkerhed, økonomisk og social udvikling, folkeret og menneskerettigheder og spørgsmål vedrørende demokrati og kønsmæssig ligestilling.
  • At give større muligheder for den private sektor, ikke-statslige organisationer og det frivillige samfund i almindelighed til at bidrage til realiseringen af organisationens mål og programmer.
  1. Vi anmoder generalforsamlingen om på regelmæssig basis at gennemgå de gjorte fremskridt i implementeringen af bestemmelserne i denne erklæring og beder generalsekretæren udsende periodiske rapporter til generalforsamlingens overvejelse og som grundlag for yderligere handling.
  2. Vi bekræfter højtideligt på ny, ved denne historiske lejlighed, at FN er det uundværlige fælles hus for hele den menneskelige familie, gennem hvilket vi vil søge at realisere vor universelle stræben efter fred, samarbejde og udvikling. Vi tilsiger derfor vor uforbeholdne støtte til disse fælles mål og vor faste beslutsomhed på at nå dem.

Resolution A/RES/55/2
8. september 2000