Det grønne pas

0
193
FN’s Miljøprogram (UNEP) har lanceret “Det grønne Pas”, som er et website med tips om miljøansvarlig turisme. Intentionen er at skabe bevidsthed hos turister om deres muligheder for at bidrage til en bæredygtig udvikling ved at træffe ansvarlige rejsevalg.

Ifølge UNEP’s direktør, Achim Steiner, boomer den internationale turistindustri. I 2020 kan antallet af internationalt rejsende nå 1,6 milliarder. Dette kan skabe indkomst og økonomisk udvikling til en række turistdestinationer i både rige og fattige lande. Udfordringen er derfor at håndtere denne vækst på en bæredygtig måde. Regeringer spiller en afgørende rolle, men også individer og familier bærer et ansvar, når de rejser.

På det nye website kan turister nu finde tips til at gøre rejsen mere miljøvenlig ved at reducere de fodspor, der sættes både på det fysiske og sociale miljø, når de rejser.  De grønne tips handler om alt fra rejseplanlægning og pakning til rejsen hjem igen. Turister vil opdage, at det slet ikke er så svært at rejse miljøvenligt.

Læs mere om det grønne pas.
Læs også mere på UNEP’s turismeprogram.


UN Photo/Milton Grant