Af FNs Generalsekretær Kofi A. Annan
Det nye menneskerettighedsråd markerer historisk ny start for FNs menneskerettighedesarbejde. Resolutionen som etablerer det nye råd blev vedtaget 15. marts. Rådets fremtid afhænger imidlertid af måden FNs medlemsstater vælge at bruge det på.
Resolutionen følger et forslag jeg fremsatte for næsten et år siden. Jeg erkendte, at den eksisterende Menneskerettighedskommission ikke længere var et organ, som aktivt arbejdede for at fremme og beskytte menneskerettighederne over hele verden, men snarere et forum, hvor stater, der ikke respekterede rettighederne, mødtes for at dække over hinanden.
Forskellene mellem mit oprindelige forslag og den vedtagede resolution har været genstand for megen opmærksomhed, men hovedpunkterne i mit forslag er der ikke blevet ændret ved.
Resolutionen anerkender, helt i følge med min argumentation, at udvikling, fred og sikkerhed og menneskerettigheder er ”grundsøjlerne i FN-systemet… gensidigt afhængige og forstærkende”.
På linje med mit foslag vil hovedorganet, hvor regringerne mødes, nu blive et fuldt fungerende råd, som er valgt af alle FNs medlemmer. Rådets status vil blive revideret inden for fem år, hvilket giver mulighed for, at det kan blive et organ på lige fod med Sikkerhedsrådet og Det sociale og økonomiske råd, og hvor medlemmerne vælges med to tredjedels flertal. I mellemtiden har rådet, i modsætning til den forhenværende kommission, et direkte mandat til at ”fremme effektiv koordinering og fokus på mnenneskerettigehderne inden for alle områder af FNs arbejde”.
I tråd med min anbefaling vil det nye råd mødes regelmæssigt i løbet af året og kan således reagere omgående på overtrædelser af menneskerettighederne ved at afholde særmøder, når mindst en tredjedel af rådets medlemmer anmoder herom. (Kommisisionens procedure for dette var langt mere tidkrævende og krævede desuden flertal).
I stedet for at angribe enkelte land for brud på menneskerettighederne, samtidig med at overtrædelser i andre lande passerer i stilhed, vil det nye råd regelmæssigt evaluere menneskerettighedernes status i alle lande. Det skal ”styres af principper om universalisme, upartiskhed og objektivitet”. Og desuden understreger resolutionen vigtigheden af at ”afskaffe dobbeltmoral og politisering”
Rådets mandat er også pålagt fortsat at bidrage til forebyggelsen af brud på menneskerettighederne. På dette område var Kommisionen udelukkende reaktiv.
Selvom Menneskerettighedsrådet begynder med en ny agenda, er det forpligtet til at opretholde det gamle system med ”specialprocedurer, ekspertrådgivning og klageprocedurer”, der også inkluderer brugen af uafhængige eksperter som specialrapportører samt den vigtige rolle, som ikke-statslige organisationer spiller, som mange frygtede ville blive droppet eller marginaliseret.
Kort sagt har det nye råd mulighed for at kombinere de bedste træk ved det gamle system med nogle meget tiltrængte forbedringer.
Rådets succes afhænger selvfølgelig af dets medlemmer. Det er derfor kun naturligt, at der gives stor opmærksomhed til, hvordan medlemmerne vælges, og om sandsynligheden for, at stater, der overtræder menneskerettighederne, bliver valgt, som det var tilfældet med kommissionens medlemmer.
Generalforsamlingens præsident, som ledte forhandlingerne om den nye resolution med stor dygtighed og tålmodighed, konkluderede, at der ikke var nok støtte blandt medlemsstaterne til at kræve to tredjedels flertal, sådan som jeg har foreslået eller til eksplicit at ekskludere nogle kategorier af stater. Ved at opgive disse to punkter var det muligt for ham at opnå godkendelse af en række andre omdiskuterede punkter.
Rådets medlemmer skal vælges ”direkte og individuelt ved hemmelig afstemning af et flertal af Generalforsamlingens medlemmer. Med andre ord betyder det at landene ikke blot vælges til rådet, fordi der mangler modkandidater fra deres region, som det var tilfældet med kommisionen. Der bliver en separat afstemning for hver af de individuelle kandidater, og enhver stat, der ikke støttes af 96 lande – et absolut flertal af alle FNs medlemmer, ikke kun de, der er til stede og stemmer – kommer ikke med i rådet. Regionen må i så fald opstille en ny kandidat.
Derudover er medlemmerne er forpligtet til at ”opretholde de højeste standarder i arbejdet med at fremme og beskytte menneskerettighedrene” samt at underkaste sig den periodiske evaluering i løbet af deres periode. Hvis et medlem begår grove og systematiske overtrædelser af menenskerettighederne i løbet af deres medlemsperiode, har Generalforsamlingen mulighed for at suspendere dem (noget de ikke kunne over for kommissionens medlemmer).
Intet matematisk stykke – ikke engang kravet om to tredjedels flertal – kan garantere medlemsskab, eller modsat, af en given stat. Dette er derimod politiske beslutninger. Det er op til FNs medlemmer og verdensoponionen at overtale nok stater til at stemme på en rigtig måde. Rådet kan blive en betydelig forbedring i forhold til den tidligere kommission, hvis nok mennesker bekymrer sig om menneskerettighederne og gør en betydelig diplomatisk indsats. Jeg nærer et stort håb om, at alle medlemsstater, inklusive USA, som historisk har spillet en førende rolle i etableringen og brugen af FNs menneskerettighedsorganer , vil hjælpe med at få det nye råd til at fungere.
