Eurokrisen påvirker ungdomsarbejdsløshed i hele verden

0
471
Youth

Youth

Ifølge en ny rapport fra FN udgivet i dag vil ungdomsarbejdsløshedsraten stige på globalt plan i takt med, at effekterne fra eurokrisen spreder sig fra udviklede økonomier til udviklingsøkonomier

”Ironisk nok forventes ungdomsarbejdsløsraten kun at falde i de udviklede lande i de kommende år, men dette følger den største stigning i ungdomsarbejdsløshed i alle regioner siden starten af krisen”, siger Ekkehard Ernst, hovedforskeren bag et nyt studie fra FN’s Internationale arbejdsorganisation (ILO).

Rapporten forudser, at ungdomsarbejdsløsheden i udviklede økonomier vil falde gradvist fra 17,5 procent i år til 15,6 procent i 2017, hvilket er langt højere end satsen på 12,5 procent registreret i 2007 før krisen ramte.

En stor del af den forventede nedgang i ledigheden skyldes ikke forbedringer på arbejdsmarkedet, men snarere det, at et stort antal unge forlader arbejdsstyrken helt på grund af modløshed, bemærkede ILO i en pressemeddelelse og tilføjede, at de unge modløse ikke medregnes i arbejdsløshedstallene.

Ifølge ILO har unge mennesker tre gange højere sandsynlighed for at blive arbejdsløse end voksne og over 75 millioner unge over hele verden er på jagt efter et arbejde. Arbejdsagenturet har tidligere advaret om en ”arret” generation af unge arbejdstagere, som står over for en farlig blanding af høj arbejdsløshed, øget inaktivitet og usikre ansættelsesforhold, såvel som lave lønninger i udviklingslandene.