Marts 2015 – Klimaforandringsdebatten retter i denne måned fokus på spørgsmålet om sikkerhed. Opmærksomhedsskiftet sker i takt med at en væsentlig milepæl bliver sat i forbindelse med FN’s klimaforhandlingsaftale i Paris ved udgangen af året.
Efter en uges lang forhandlingsrunde i Geneve blev et udkast udformet for 2015-aftalen. Laurent Fabius, tidligere fransk udenrigsminister og vært for klimakonferencen i Paris, advarede mod at verdensfreden, såvel som miljøet, afhænger af dennes succes.
”Uden at lyde for stor i mæglet, så er selve jordens overlevelse på spil”, sagde Fabius den 8. februar i begyndelsen af forhandlingerne i Geneve. “Der er stigende vandstand, forsuring af havene, indvandring der er udløses af klimaændringer, tørker, der er meget alvorlige.”
“Og så er der et aspekt som vi ikke omtaler meget: sikkerhedskonsekvenserne. Hvis klimaet forværres, vil den globale sikkerhed som hele ligeledes forværres – det gælder både immigration og det faktum at vi bekriger hinanden over ressourcer, om det så er over olie eller vand.”
USA slår fast, at klimaforandringer er en sikkerhedstrussel
To dage før Fabius udtalelse, den 6. februar, erklærede den amerikanske regering i sin nye nationale sikkerhedsstrategi, at klimaforandringer er en trussel mod USA’s nationale sikkerhed på linje med terrorisme, masseødelæggelsesvåben og epidemier. ”Klimaforandringer er en akut og voksende trussel mod vores nationale sikkerhed, og den bidrager til et stigende antal naturkatastrofer, flygtningestrømme og konflikter om basale ressourcer, såsom mad og vand”.
Josh Earnest, Obamas talsmand, siger, at præsidenten anser klimaforandringerne for at påvirke langt flere amerikanere end terrorisme gør.
”Den pointe som præsidenten fremstiller, er, at når man taler om (klimaforandringers) direkte indflydelse på almindelige amerikaneres dagligdag.. så er mange flere direkte påvirket af disse i forhold til terrorisme.”
Et studie af DARA fra 2012, viser at 400,000 dødsfald verden over var relateret til klimaforandring. Tallet er estimeret at stige til 600,000 om året frem til år 2030. Til sammenligning viser en undersøgelse fra instituttet for økonomi og fred, at 18,000 døde i forbindelse med terrorangreb i 2013, hvor tallet var på sit højeste og 100,000 døde over undersøgelsens 13 årige periode.
Obama administrationen havde på daværende tidspunkt allerede fokuseret på klimaforandringers sikkerhedskonsekvenser i forbindelse med udgivelsen af forsvarsministeriet rapport ”Klimaforandringers tilpasningskøreplan”.
Forsvarssekretæren Chuck Hagel kaldte global opvarmning for en ”multipel trussel” og konstaterede, at stigninger i vandstandsniveuer og i antallet af vejrfænomener kunne forstærke de eksisterende risici, der udspiller sig i form af alt fra epidemier til terrorisme.
FN’s sikkerhedsråd ophøjede klimaforandringer til et sikkerhedsspørgsmål i 2007, da de debatterede emnet for første gang. I en rapport fra sikkerhedsrådet i 2009 argumenterede generalsekretæren for, at klimaforandringer kan påvirke sikkerheden på flere måder; for eksempel ved at true fødevaresikkerheden, menneskelig sundhed, samt ved at øge menneskelig sårbarhed overfor ekstreme begivenheder.
Klimaforandringer kan også have udviklingsmæssige bivirkninger, ved at underminere staters kapacitet til at fastholde stabilitet.
De kan øge migration, konkurrencen over naturressourcer og domestiske konflikter, som yderligere kan have internationale efterdønninger.
Klimaforandringer kan lede til svindende territorier, som kan påvirke det internationale samarbejde omkring opdelte eller uafgrænsede internationale ressourcer.
Arktis’ gemte skatte
De stigende temperaturer får også indlandsisen i Arktis til at smelte. Dette har øget geopolitisk betydning i regionen. Nye søveje, der forbinder det atlantiske hav til Stillehavet, åbner sig, og resulterer i, at skjulte naturressourcer nu bliver tilgængelige. Op til 30 % af uopdagede gasser og 13 % af olie, kan findes i Arktis. Arktis rummer med andre ord en femtedel af verdens gemte skatte. Disse tager også form af andre vigtige forsyninger som kul, kobber, diamanter, guld, bly og zink.
Indtil videre har Arktis opstillet et eksempel for effektivt internationalt samarbejde.
Alle medlemmer af det arktiske råd, som omfatter USA, Rusland, Canada og nordiske lande har erklæret, at de tilslutter sig til FN’s konvention om havretsloven (UNCLOS).
Lande som Danmark (på vegne af Grønland), Rusland og Canada har alle lagt modstridende krav til ishavet omkring Nordpolen, men har gjort det i henhold til UNCLOS mekanismer. Størstedelen af Arktis energi- og mineral reserver kommer ikke fra det bestridte område, men indenfor landenes 200 sømils økonomiske zoner.
Afrika og Himalayabjergene
Afrika forventer at fordoble sin befolkning fra 1 mia. til 2 mia. i 2050, hvilket vil skabe et betydeligt pres på dets naturressourcer, samt spændinger omkring adgangen til vand.
I 2007 sagde generalsekretæren, at klimaforandringer var en af de afgørende årsager bag borgerkrigen i Darfur – en af Afrikas mest voldelige konflikter på kontinentet.
Lige så alarmerende er de svindende gletsjere i Himalayabjergene. Ifølge de mest pessimistiske estimeringer, vil disse forsvinde indenfor de kommende 20-30 år.
Floder, såsom Ganges, Indus, Mekong, den gule flod, afhænger alle af vandet fra Himalayas gletsjere, som slukker tørsten af millioner af mennesker i Kina, Indien og andre lande i regionen.
Verdens mest befolkede lande, Indien og Kina, deler den samme kilde af friskt vand. Indiens befolkning, som udgør 16 % af verdens samlede befolkningsantal besidder 4 % af det friske vand, mens Kina, hvis befolkning udgør 20 % af verdensbefolkningen, har adgang til 7 % af det friske vand
.
Artiklen indgår i UNRIC’s nyhedsbrev, marts 2015: http://unric.org/da/tidligere-artikler/27244-manedens-nordiske-nyhedsbrev-fokus-pa-sydsudan-klimaforandringer-vestsahara-og-sveriges-stigende-fn-engagement
