Den Store Grønne Mur, der krydser Sahelregionen er – modsat tidens grænsemurer – en mur, der forener lande og folk. Og Muren er muligvis også løsningen på de humanitære kriser i det centrale Sahel, som verdens ledere skal adressere ved en konference den 20. oktober.
Danmarks regering arrangerer i samarbejde med den tyske regering, EU og FN en humanitær konference om det centrale Sahel, hvor den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i øjeblikket er under betydelig forværring. Konferencen afsluttes den 20. oktober med et ministermøde, der har til formål at finde løsninger på de sociale, økonomiske og økologiske kriser, som regionen gennemlever.
I Burkina Faso, Mali og Niger udfolder mange kriser sig samtidigt, og de udvikler sig med hastige skridt. Klimaforandringer forstærker de allerede omfattende niveauer af vold, hungersnød, fattigdom og krænkelser af kvinders reproduktive rettigheder i landene. Regionen er – med en opvarmningsrate, der er 1,5 gange højere end det globale gennemsnit i samspil med uforudsigelig nedbør og hyppige oversvømmelser – frontlinje for klimaforandringerne.
I en rapport, der er udgivet i anledning af konferencen, peger FN’s Kontor for koordinering af humanitære anliggender på, at der er behov for vedvarende løsninger til de humanitære kriser. Men frøene for en socialt, økonomisk og miljømæssig bæredygtig løsning er muligvis allerede sået:
Den Store Grønne Mur er et pan-afrikansk projekt, der har til formål at gro træer og dyrke fertilt land på tværs af Sahelregionen, herunder også i Burkina Faso, Mali og Niger, der udgør det centrale Sahel. Muren er en tiltalende løsning på de udfordringer, som ikke alene truer regionen, men hele det globale samfund – særligt klimaforandringer, tørke, sult, konflikter og migration. I modsætning til tidens grænsemurer, er der her tale om en mur, der forener lande og befolkninger.
Grænsemurernes tidsalder
Mennesket har altid bygget murer: fra Jerichomuren, der blev oprejst i det 10. årtusinde f.v.t, Den Kinesiske Mur, der blev grundlagt i det 7. århundrede f.v.t., og Dannevirke, som blev bygget i år 400-500, til Berlinmuren og samtidens grænsehegne, der skal bremse migrationen. Ifølge historiker Gregory Dreicer rejser vi murer med henblik på at definere og afgrænse vores samfund. Murer materialiserer en distinktion mellem ’os’ og ’dem’ ved at definere ’os’ som forskellige fra ’dem’ på den anden side.
Selvom murer ikke er et nyt fænomen, lever vi afgjort i grænsemurens tidsalder. Overalt i verden rejses murer, eller hegn, med det formål at nægte adgang for specifikke befolkninger. Ifølge forsker, Antonio De Lauri, er grænsemurer en symbolsk bekræftelse af nationalstaten og en oversættelse af en form for beskyttelsesideologi, der – om end mere teatralsk end effektiv – fungerer til at skabe social og etnisk differentiering. Muren symbolske betydning er ligetil: murer deler folk og afgrænser territorier.
Historisk set fungerede murer imidlertid ikke som grænsebarrierer, der opdeler folk. Muren havde snarere til formål at beskytte befolkninger samt danne grundlag for vækst og fremskridt. Den pan-afrikanske Store Grønne Mur genoplever murens historiske formål.
Den Store Grønne Mur
Den Store Grønne Mur, der blev igangsat i år 2007, er helt forskellig fra tidens grænsehegn. Den er et pan-afrikansk projekt, der forener lande og folk i formålet om at gro træer og dyrke jorden på tværs af Sahelregionen.
Sahelregionen er frontlinjen for klimaforandringer, og millioner af mennesker i området oplever allerede deres ødelæggende betydning. Vedvarende tørke, fødevaremangel, konflikter over forsvindende naturressourcer og massemigration mod Europa er blot nogle af de mange konsekvenser.
I dag, mere end et årti efter, at de første frø blev sået, er cirka 15% af Muren færdig, og den bringer allerede nyt liv til Afrikas udtørrede områder. Den skaber fødevaresikkerhed, arbejdspladser og en grund til at blive for de millioner af mennesker, der lever langs den. Muren understøtter hele 15 af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, og når den en gang står færdig, vil det være verdens største levende struktur – tre gange så stor som the Great Barrier Reef, koralrevet ved Australiens kyst.
I Burkina Faso, Mali og Niger er omkring 120 samfund involveret og har bidraget til etableringen af et mere end 2.500 hektar langt bælte med mere end to millioner frø og kimplanter sået.
Det fortsatte arbejde med at bygge Muren er dog udfordret af et utilstrækkeligt og uforudsigeligt finansielt grundlag.
Den Store Grønne Mur vinder voksende international interesse for at stå i spidsen for det globale arbejde med at bekæmpe jordforringelser, ørkendannelse, tørke, klimaforandringer, biodiversitetstab, fattigdom, konflikt og fødevareusikkerhed. Muren har potentialer for at danne knudepunkt for løsningen til de humanitære, økonomiske og økologiske kriser, der udfolder sig i det centrale Sahel i øjeblikket, og ministermødet den 20. oktober er en unik mulighed for at fremme denne dagsorden.
Læs mere
- Den Store Grønne Mur: https://www.greatgreenwall.org/
- Den humanitære konference om det centrale Sahel: https://www.unocha.org/centralsahel2020
Læs også
