FN i pengekrise: ”Vi svigter dem, når de har allermest brug for os i Irak”

0
438

Vaccinationskampagne i Irak. Foto: UNAMI

29.07.2015 – ”Katastrofalt” og ”uforklarligt”. Sådan omtaler den øverste FN-embedsmand indenfor humanitære anliggender de seneste nedskæringer af livsvigtige ydelser i Irak, som har direkte konsekvenser for de mere end en million irakiske menneskeliv, der står på spil.

De seneste nedskæringer kommer oveni en bølge af besparelser, som både har påvirket fødevarerationer, vandforsyning, sanitet og hygiejneydelser, såvel som specialiserede programmer for en million kvinder og mere end 1,2 piger, som har overlevet brutale, kønsbaserede overgreb, udtaler FN’s humanitære koordinator for Irak, Lise Grande i en pressemeddelelse i går

”Vi svigter dem, når de har allermest brug for os i Irak”, sagde Grande i Bagdad.

FN’s humanitære partnere efterspørger knap 3.367 millioner kroner for at have nok midler til at stille husly, mad og vand og andre livsvigtige ydelser til rådighed resten af året. Til dags dato er blot 15 procent af dette beløb dækket.

Grande bekræftede i går, at 184 sundhedsydelser er blevet suspenderet grundet det ”lammende” finansieringsunderskud. De manglende midler betyder, at mere end 80 procent af de generelle sundhedsprogrammer, som er støttet af FN’s humanitære partnere, nu lukkes ned.

Cement kar der forsyner 20.000 folk med vand og sanitære forhold. Foto: OCHA / Iason Athanasiasdis”Konsekvenserne er omgående og enorme,” fastslår FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) i pressemeddelelsen. Partnere estimerer, at en million syge mennesker nu står uden lægehjælp.

”Over en halv million børn vil ikke blive vaccineret, hvilket vil øge risici for mæslingeudbrud og poliotilbagefald, og bidrage til en stigning i børnedødeligheden blandt regionens mest sårbare børn,” udtalte hun.

For mindre end to måneder siden, den 4. juni, appellerede FN og dets partnere om akut støtte til de mest udsatte, prioritetsgrupper i regionen.

”Selvom nogle midler er på vej, er det katastrofalt, uforklarligt, at vi er blevet tvunget til at lukke disse programmer ned, nu, hvor så meget er på spil og hvor det internationale samfund spiller en så stor rolle,” sagde Grande.

På blot et år, er antallet af folk som har brug for livsvigtig assistance firedoblet; fattigdomsniveauet i den kurdiske region, som huser mere end en million internt fordrevne, er fordoblet, og omkring 8,2 millioner mennesker estimeres at være i akut behov for humanitær hjælp. Disse indbefatter 2,3 millioner, som lever i de områder, som er underlagt IS’s kontrol, oplyser FN-kontoret.

I takt med at konflikten stiger i intensitet, vil mindst endnu en millioner mennesker have brug for hjælp før udgangen af 2015, for at overleve, vurderer OCHA.