Siden den industrielle revolution er naturen blevet betragtet som en ressource, der primært tjener menneskets interesser, og miljøproblemer er blevet betragtet som noget, der kan løses ved hjælp af teknologi. Alligevel mister planeten nu 4,7 millioner hektar skov hvert år – et areal der er større end Danmark. I 2009 udråbte FN’s Generalforsamling den 22. april til International Moderjorddag for at minde os om, at jorden og dens økosystemer giver liv og næring til alle dens arter.
Vores klima er vores fremtid
Naturen lider. Hvis vi ikke tager os af vores planet, vil det ikke være muligt for os at leve på kloden. I en tid, hvor vi har oplevet forskellige klimaudfordringer, er denne påmindelse vigtigere end nogensinde. Jordens gennemsnitstemperatur stiger, gletsjerne smelter, havniveauet stiger, havene bliver varmere og mere sure, og vi oplever mere ekstremt vejr.
Udledningen af drivhusgasser skal reduceres
Vores planet er blevet 1,1 °C varmere på grund af drivhusgasudledninger fra menneskelige aktiviteter. Fortsætter vi med udledningerne, vil temperaturen kun stige. Vi er ikke på vej til at begrænse opvarmningen til 1,5 °C eller endog 2,0 °C, og hver eneste brøkdel af opvarmningen øger risikoen for natur og mennesker. For at bevare en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle skal drivhusudledningerne halveres inden 2030 og reduceres til netto-nul inden 2050. Dette kræver integrering af nye tiltag og foranstaltninger.
Menneskets påvirkning af miljøet
Overforbrug, plastikproduktion, ødelæggelse af rev, forurening, afbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning er nogle af de mange menneskelige påvirkninger, der har udløst klimaændringer, jorderosion, dårlig luftkvalitet og vandmangel. Disse påvirkninger vil blandt andet underminere vores fødevaresikkerhed og vandforsyning, forårsage flere sundhedsproblemer, større økonomisk ulighed, flere konflikter, flere flygtninge og massemigration, skader på naturen og tab af naturlig mangfoldighed.
At se konsekvenserne
Klimaændringerne sker globalt. Konsekvenserne af de farlige ændringer i klimaet og vejret kan dog være forskellige lokalt. Derfor er visse regioner og befolkningsgrupper mere sårbare over for klimaændringer. De lande, der har udledt mindst, betaler den højeste pris. Mange steder har man oplevet ændringer i nedbørsmængderne, hvilket har resulteret i flere oversvømmelser, tørke eller kraftigere regn samt hyppigere og mere alvorlige hedebølger.
Konklusioner fra IPCC-rapport
IPCC’s sjette vurderingsrapport giver et fuldstændigt billede af, hvordan menneskeskabte klimaændringer påvirker vores planet, og hvilke skridt vi kan tage for at imødegå dem. Ifølge denne rapport er der flere effektive måder at reducere drivhusgasudledningerne og tilpasse sig de menneskeskabte klimaændringer på. Generalsekretær António Guterres har udtalt, at vi aldrig har været bedre rustet til at løse klimaudfordringen. Vi må straks skride til handling for at undgå at forpasse vores chance for at opnå en retfærdig balance mellem de nuværende og fremtidige generationers økonomiske, sociale og miljømæssige behov. Vi må stoppe med at føre krig mod naturen.
Den rette indsats nu kan ændre fremtiden
Eksperter mener, at der stadig er tid til at undgå de mest negative resultater ved, så hurtigt som muligt, at begrænse opvarmningen og reducere udledningerne til nul. Regeringer, virksomheder og borgere er alle nødt til at gøre en indsats, især i de avancerede økonomier.
Hver enkelt af os kan bidrage til at begrænse den globale opvarmning. Vores valg betyder noget, og ved at træffe valg, der har mindre skadelige virkninger på miljøet, kan vi være med til at passe på vores planet. Begynd med disse ti tiltag for at hjælpe med at tackle klimakrisen.
