FN lancerer videokonkurrence hvor “befolkningsambassadører” kan tale til verdens ledere om kampen mod fattigdom

0
374

FN inviterer med en videokonkurrence folk fra hele verden, især unge til, ved at oploade en film på FN’s youtube kanal, at fortælle verdens ledere hvad kampen mod fattigdom og især 2015-målene betyder for dem. 

“Brug din stemme som verdensborger og fortæl verdens ledere i en kort videobesked, hvad du mener der skal til for at gøre verden til et bedre og mere sikkert sted” står der på konkurrencens hjemmeside, hvor der også er beskeder fra FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon og UNICEF ambassadørerne Angelique Kidjo og Youssou N’Dour

Derudover vil der gennem hele konkurrencen blive up-loaded videoer med blandt andre FN ambassadørerne Stevie Wonder og Prinsesse Haya of Jordan, UNICEF ambassadørerne Lionel Messi og Jackie Chan og UNDP ambassadør Maria Sharapova  

Fra d. 23. juni til d. 23. august kan folk oploade korte videoer hvor de svarer på spørgsmål såsom ”Hvad gøres der i din by, dit samfund eller land for at opnå 2015-målene?” eller ”Hvordan kan det internationale samfund arbejde bedre sammen for at opnå 2015-målene?”

Konkurrencens 6 vindere vil blive offentliggjort under MDG-topmødet i New York i September. Generalsekretæren mødes med vinderne på FN dagen d. 24 oktober.

Kampagnen, der er arrangeret i samarbejde mellem FN’s informationskontor og Youtube, UNDP, FN fonden, fransk TV5Monde, med støtte fra Flip Video, er en del af et FN initiativ der skal fremme brugen af internettet og sociale medier, med henblik på at engagere den nye generation af verdens borgere i vigtige internationale spørgsmål.

Samtidig med denne kampagne har Generalsekretæren præsenteret den årlige MDG status rapport. Den viser at selvom der er fremskridt mod at nå 2015-målene trods den globale økonomiske recession, nås fremskridtene stadig for langsomt og indsatsen for at nå målene må øges hvis målene skal kunne blive opfyldt inden 2015.

2015-målene vil være på dagsordenen for G20-mødet i Toronto, Canada denne weekend og ved et særligt høj-niveau topmøde i FN’s hovedkvarter i New York.

Læs mere på konkurrencens hjemmeside

Deltag i konkurrencen og opload din video her