12.7.2016 – FN’s Fødevareprogram (WFP) intensiverer nu sin søgen efter innovative løsninger til at fremme udryddelse af sult ved at lancere en Innovation Accelerator, som skal identificere og støtte nye, dristige løsninger på de humanitære og udviklingsmæssige udfordringer, sådan som de er beskrevet i De Globale Mål for Bæredygtig Udvikling.
Med base i München bringer Innovation Acceleratoren interne WFP-medarbejdere sammen med eksperter og iværksættere fra privatsektoren og civilsamfundet, hvor de i holder arbejder med forskellige udvalgt ideer i perioder fra tre- til seks-måneder.
“Hver dag arbejder WFP og vores partnere for at opfylde akutte behov for fødevarebistand hos verdens fattigste, men mest udholdende mennesker, der bor i de mest udsatte steder på kloden.” sagde WFP’s direktør Ertharin Cousin.
Verden har gjort store fremskridt og har siden 1990’erne reduceret antallet af mennesker, der lider af sult med 200 millioner. Alligevel er der stadig 795 millioner mennesker, der ikke har nok mad til at leve et sundt og aktivt liv. Innovation Acceleratoren kan bidrage til at nå verdensmål nr. 2 og udrydde sult inden 2030.

Innovation Acceleratoren er støttet det tyske ministerium for økonomisk samarbejde og udvikling, Tysklands udenrigsministerium og det bayerske statsministerium for Fødevarer, Landbrug og Skovbrug. Med 12 projekter fra WFP’s globale operationer, i sin nuværende portefølje, vil Innovation Acceleratoren både få gavn af og bidrage til Münchens stærke samfund for innovation og start-ups.
(Baseret på pressemeddelelse fra WFP)




