Frygt og had i Israel og Palæstina

0
178
Politi under protester. Foto: Ryan Rodrick Beiler/Shutterstock.com

Politi under protester. Foto: Ryan Rodrick Beiler/Shutterstock.com

11. juli 2014 – Jerusalem/Tel Aviv/Gaza: Med flere dræbte i israelske luftangreb på Gaza og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon der advarer, at situationen er “på en knivspids”, er forholdet mellem palæstinensere og israelere ved at gå i opløsning.

Nogle palæstinensiske arbejdere udtaler, at de er blevet bortvist, imens en atmosfære af had og frygt får folk til at undgå at gå på arbejde, bruge offentlige transportmidler eller endda fra at forlade deres hjem.

For nylig modtog Sami, en palæstinenser i midt-20’erne et opkald fra den jødisk bestyrede forretning i Vestjerusalem, hvor han har arbejdet i flere år.

“De… sagde jeg ikke måtte komme igen, fordi jeg er araber. Jeg har ikke arbejdet i to uger”, sagde Sami, som bor med sine forældre, flere af sine ni søskende og hans to små døtre i en overfyldt lejlighed. På samme måde fik 16-årige Mohammad at vide, at den restaurant han arbejdede på i Tel Aviv ikke længere havde brug for hans hjælp.

Siden kidnapningen af tre israelske teenagere for flere uger siden, er forholdet mellem palæstinensere og israelere i byen blevet mere og mere problematisk. Teenagerne blev fundet døde sidste uge nær byen Hebron på Vestbredden, hvilket igangsatte såkaldte hævnangreb af højreorienterede jødiske bosættere. I de følgende dage blev den 16-årige Mohammed Abu Khdeir angrebet og dræbt – angiveligt brændt levende. Begivenhederne udviklede sig, og den israelske regering begyndte at bombe hundreder af mål i den østlige enklave af Gaza, efter at militante affyrede raketter henover grænsen.

Yezid Sayigh, som arbejder ved Carnegie-centret for Mellemøsten siger, at situationen er mere ustabil end den har været i flere år. “Der har været polariseret klima i Jerusalem og på Vestbredden”, sagde han, og tilføjede: “Ud fra det der er sket de sidste to-tre uger, regner jeg mere at Vestbredden bliver mere og mere anspændt.”

I det israelske samfund stiger frygten også. Med tårer i øjnene, fortæller Ayelet, en ung mor fra byen Omer nær grænsen til Vestbredden, hvor bange hun er for, at hendes to små børn skal komme til skade. I weekenden protesterede en gruppe af palæstinensere få minutter fra hendes hjem. “De dækkede deres ansigt til, og kastede med molotovcocktails mod biler, der kørte ind i nabolaget”, sagde hun og tilføjede, at hun overvejede at flytte. “Jeg har fået nok. Der er ikke sikkert i Omer; det har der aldrig været. Hver gang [palæstinenserne] synes, at de er blevet krænket, protesterer de voldeligt… Hvorfor gør regeringen ikke noget?”

Hvad der nu kommer til at ske er langt fra sikkert. Daniel Lévy, leder af Mellemøsten og Nordafrika-programmet ved det Europæiske Råd for internationale relationer og tidligere rådgiver for den israelske regering, siger, at selvom han håber, at volden stopper i løbet af de næste par dage, gør den anspændte situation det svært at forudsige.

“Vi er stadig i en eskalerende cirkel mere end det modsatte er tilfældet… Det kan blive meget værre, men jeg tror vi taler dage, mere end uger [før det bliver roligt igen]. Det der bekymrer mig er, at imens vi er i en periode af spændinger, hvis der sker noget alvorligt [som drabet på Abu Khdeir eller de israelske teenagere], kan det eskalere hurtigt.”

Kilde: IRIN, artiklen repræsenterer ikke nødvendigvis FN’s holdninger.