Fremtidens udvikling handler ikke kun om penge

0
421

Foto: Flickr Kanna Muthuraman / Creative Commons.

10.07.2015 – Hvordan skal verden finansiere kampen mod global fattigdom og sult? Det vil verdens ledere diskutere i næste uge, når de mødes i Addis Abba i Etiopien i næste uge.

Der kommer nemlig FN’s tredje konference for udviklingsfinansiering til at løbe af stablen fra den 13. til den 16. juli. 

Foto: Flickr / CIFOR Creative CommonsDagsordenen på konferencen er bred og der er rigtig mange ting, som skal diskuteres: Hvem betaler for udviklingen og hvordan? Hvilken rolle skal den private sektor spille? Hvem skal monitorere finansieringen? Hvor stor en andel af udviklingen skal betales af henholdsvis nationale og internationale ressourcer?

I år er afgørende for menneskehedens fremtid. Mødet i Addis er det første af en række topmøder, der vil finde sted i efteråret. Addis er samditigt et kritisk møde, fordi det skal sætte kursen for fordelingen af økonomiske ressourcer, der kan gøre de nye bæredygtige udviklingsmål for de næste 15 år, til virkelighed.

Konferencen kommer nemlig til at munde ud i en mellemstatslig aftale, som kommer til at styre implementeringen af FN’s udviklingsdagsorden, som fortsætter hvor 2015-målene slap. Uden en aftale der fastsætter finansiering og ressourcer, forbliver målsætningerne ord uden betydning. Konferencen er derfor toneangivende for hvordan de nye bæredygtige mål skal omformes fra handling til realitet.

 Mennesker er nøglen til udvikling

Formanden for FN’s internationale fond for jordbrugsudvikling (IFAD), Kanayo Nwanze, påpeger imidlertid, at der er “ting, du kan ikke købe for penge. Lederskab, en fungerende retsstat, og en atmosfære, der fremmer investering.” Nwanze opfordrer verdens ledere til at udbrede deres udviklingsperspektiver og se udover rene finansielle ressourcer og traditionel bistand på Addis-konferencen.

På trods af 2015-målenes store fremskridt lever alt for mange mennesker i fattigdom og sult. Tre fjerdedele af dem bor i landdistrikter, hvor landbruget er deres levebrød. ”Det handler derfor ikke bare om penge. Nøglen til en bæredygtig fremtid uden sult og fattigdom er menneskerne selv”, fastslår Nwanze, og betoner behovet for at støtte disse befolkninger, så de kan medvirke til at realisere udviklingsdagsordenen.

Foto: FN