Ofte stillede spørgsmål om klimaaftalen i Paris

0
215
Paris Eiffel Tower October 2014 RESIZED

Paris Eiffel Tower October 2014 RESIZED

Hvad er de vigtigste dele af den nye klimaaftale?

Aftalen viser vejen frem til at begrænse den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og måske endda til 1,5 grader. Aftalen indeholder også en mekanisme, der skal øge ambitionsniveauet.

Klimaaftalen i Paris er ambitiøs, dynamisk og universel. Den gælder for alle lande, og den er opbygget til at være en varig løsning. Den sætter en ramme om solidt internationalt samarbejde for at bekæmpe klimaændringer.

Den sender et stærkt signal til markederne om, at det nu er tid til at investere i en økonomi, der udleder færre drivhusgasser. Den har en stærke ramme, der skal sørge for en transparent aftale og skal opbygge gensidig tillid.

Paris er en begyndelse – nu skal aftalen implementeres. Men vi har taget et stort skridt fremad.

Vedtagelsen af aftalen sender en besked til verden, om at alle lande tager klimaudfordringen seriøst. Den er en bemærkelsesværdig sejr for de 196 lande, der deltager i aftalen.

Vil aftalen virkelig komme til at gøre en forskel?

Ja. Der er ingen tvivl om, at den vil gøre en forskel for verden. Aftalen vil hjælpe med at flytte verden imod en mere bæredygtig fremtid.

Aftalen er ambitiøs, og den giver os de værktøjer, som vi har brug for for at gøre noget ved klimaændringerne, reducere drivhusgasudledningerne og tilpasse os konsekvenserne af klimaændringerne. Implementeringen vil vise dette.

Hvad kræver aftalen af landene?

Aftalen kræver, at landene skrider til handling, men anerkender deres forskellige situationer og omstændigheder. Ifølge aftalen er landene ansvarlige for både at tilpasse sig de uundgåelige konsekvenser af klimaændringerne og nedbringe deres drivhusgasudslip.

Landene har indsendt deres nationalt bestemt klimaplaner. De har en forpligtelse til at implementere disse planer, og hvis de gør dette, vil det knække den stigende temperaturkurve nedad.

Aftalen formaliserer ikke blot processen med at implementere de nationale klimaplaner, men har også et bindende krav om at evaluere fremskridtet med at implementere planerne. Denne mekanisme kræver, at landene løbende gør deres planer mere ambitiøse, og den kræver, at de ikke viger tilbage fra deres krav.

Hvad sker der, hvis landene ikke lever op til deres forpligtelser? Vil det kunne håndhæves?

Landene har alle grunde til at handle i overensstemmelse med aftalen. Det er i deres egen interesse at implementere aftalen – ikke blot for at få del i det langsigtede udbytte ved klimatiltag, men også for at vise global solidaritet.

Der er ingen fordele ved at trodse aftale. Det kortsigtede udbytte vil utvivlsomt blive overskygget af de negative reaktioner fra andre lande, finansielle markeder og borgerne.

Aftalen træder ikke I kraft før 2020. Hvad sker der indtil da?

Implementeringen begynder i morgen. For at implementere klimaplanerne skal landene mobilisere deres ressourcer. Det gælder også de 100 milliarder amerikanske dollars i klimastøtte, som udviklede lande har givet tilsagn om og investeringer, der skal sikre færre drivhusgasudledninger.

Landene blev i Paris enige om at skride til handling for klimatiltag, øge finansieringen og støtten og begynde implementeringen af deres klimaplaner. Landene får en mulighed for at opdatere disse planer som en del af en fælles evaluering i 2018.

Vi bliver nødt til at integrere klimatiltagene i implementeringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling og verdensmålene, da fremgang på det ene område er afgørende for fremgang på det andet.

Er aftalen i Paris juridisk bindende?

Klimaaftalen i Paris er et juridisk instrument, der vil føre klimatiltagene fremad. Den er en hybrid af juridisk bindende og ikke-bindende bestemmelser.

Aftalen består af en kerneaftale, der styrer den internationale proces, og som vil binde parterne, mens der er elementer, som ikke er del af den juridisk bindende del af aftalen. Disse dele, for eksempel de nationale klimaplaner, kan være bindende på nationalt niveau.

Udviklingslande understregede behovet for en retfærdig aftale. Er det mål nået?

Ja. Princippet om fælles, men differentieret ansvar er en del af aftalen. Der er en klar forpligtelse for alle parter om at skride til handling ud fra dette princip alt efter de nationale omstændigheder og ressourcer.

Hvordan kan klimaaftalen få os ned på målet om 2 graders temperaturstigning – eller endda 1,5 grader?

Klimaaftalen hjælper os med at undgå, at vi bliver på et ambitionsniveau, der ville gøre målet om kun 2 graders temperaturstigning usandsynligt. I 2018 vil landene få en mulighed for at evaluere deres fælles bestræbelser i forhold til de globale målsætninger, inden de formelt indsender deres nationale bidrag til den nye aftale. Dette vil blive gentaget hvert femte år.

Vi har en aftale, og vi har en mulighed for at nå vores mål. Dette kunne vi ikke sige uden en aftale. Aftalen viser vejen frem til at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader eller mindre. Vi forventede ikke at Paris ville indeholde nok bidrag til at nå dette, men at processen vil vise vejen til at opnå målet. Det er, hvad aftalen giver os.

Det, at 188 lande, har indsendt deres klimaplaner er meget opmuntrende, og de står for næsten 100 procent af de globale udledninger. Den viser, at landene ser Paris som den første del af en længere proces og støtter op om at nå målet.