GENERALSEKRETÆRENS BUDSKAB PÅ KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

8. MARTS 2006

Temaet for Kvindernes Internationale Kampdag – kvindernes rolle i beslutningstagning – er centralt i forhold til kvinders fremskridt over hele verden, men også for hele menneskehedens fremskridt. Som vi kan læse i Beijing Erklæringen er ”kvinders selvstændiggørelse og deres fulde deltagelse på lige basis i alle samfundets sfærer, inklusiv deltagelse i beslutningstagningsprocesser og adgang til magt, grundlæggende for opnåelesen af lighed, udvikling og fred”.

Det internationale samfund er endelig begyndt at forstå et grundlæggende princip: kvinder er mindst lige så berørt af de udfordringer, som menneskeheden står over for i det 21. århundrede, som mænd er – både i forhold til social og økonomisk udvikling, og hvad angår fred og sikkerhed. Ofte er de endda mere berørt. Det er derfor både rigtigt og nødvendigt, at kvinder, med lige styrke og i lige antal, involveres i beslutningstagning inden for alle områder i samfundet.

Verdenssamfundet er nu også begyndt at forstå, at der ikke findes en mere effektiv politik for at fremme udvikling, sundhed og uddannelse end bemyndigelse af kvinder og piger. Og jeg vil våge den påstand, at ingen politik er mere egnet til at forhindre konflikter eller opnå forsoning oven på konflikter.

Vi har dog resultater, der er værd at hylde, hvad angår kvinders repræsentation over hele verden. I januar nåede andelen af kvinder i nationale parlamenter nye globale højder. Der er nu 11 kvindelige statsoverhoveder eller regeringsledere i lande fordelt på samtlige kontinenter. Og tre lande – Chile, Spanien og Sverige – har nu et lige antal mænd og kvinder i regering.

Men vi har stadig meget arbejde foran os. Udviklingen går stadig for langsomt. Lad os huske på, at i individuelle lande er stigningen i antallet af kvinder i beslutningstagning ikke kommet af sig selv. Snarere er det ofte et resultat af institutionelle og vælgermæssige initiativer, så som fastsættelsen af mål og kvoter, engagement fra politiske partier og vedvarende mobilisering. Det kan også være resultatet af målrettet og fælles tiltag for at forbedre balancen mellem liv og arbejde. Dette er lektioner alle nationer – også de Forenede Nationer – må tage meget alvorligt.

Ved Verdenstopmødet i 2005 erklærede verdensledere at ”kvinders udvikling er alles udvikling”. Lad os på denne Kvindernes Internationale Kampdag igen forpligte os til at demonstrere sandheden bag disse ord. Lad os sørge for, at halvdelen af verdens befolkning indtager sin retmæssige plads i hele verdens beslutningstagning.