24.06.2015 – Verden bliver nødt til at fuldt ud anerkende de rettigheder som tilhører ofre for menneskehandel, konstaterer FN’s særlige udsendinge for menneskehandel, Maria Grazia Giammarinaro, i en nyligt udgivet rapport.
En smuglet person er en person som krydser grænser ved hjælp af en smugler, som betales for at fremskaffe den fornødne dokumentation, såsom visa og pas. Menneskehandel derimod, er karakteriseret ved at et menneske gøres til offer for udnyttelse, ofte seksuel, eller slaveri, tvangsarbejde eller endda organhandel.
Forvirringen omkring disse begreber har farlige politiske konsekvenser, og ikke alle tilfælde er sorte eller hvide.
”Ikke alle migranter gøres til genstand for menneskehandel. Dog bliver en signifikant andel af de migranter som bliver ofre for menneskehandel ikke anerkendt af de nationale myndigheder,” udtalte en ekspert i hendes seneste rapport til Menneskerettighedsrådet, selvom de er berettiget til beskyttelse jf. internationale konventioner. I rapporten minder Giammarinaro medlemsstaterne om deres ansvar i at skabe politisk kohærens mellem anti-menneskehandels, migrations og asylpolitikker.
”En meget større andel af migranterne er i stor fare for at blive gjort til genstand for menneskehandel, særligt de som er tvunget til at forlade deres land grundet konflikter, vold, forfølgelse, tortur eller andre menneskerettighedsovergreb eller ekstrem fattigdom,” advarede den særlige udsending.
”Folk som indgår i migrationsprocesser eller som bliver smuglet, bliver ofte udnyttet eller bliver til offer for menneskehandel under deres rejse, i transit eller ved rejsemålet, grundet deres sociale sårbarhed,” fortsatte hun. Migranter frarøves ofte deres ejendele under rejsen og udsættes for umenneskelig behandling under deres ophold i transit-lande. Dette berører ofte kvinde og piger, som voldtages og udnyttes seksuelt. Sandsynligheden for at migranter bliver udnyttet, er særdeles høj i landbrugssektoren, byggeri, husligt arbejde, turistindustrien, eller i prostitution, berettede eksperten.
Giammarinaro fastslog, at kampen mod menneskehandel, tvangsarbejde og slaveri ”er vanskeliggjort af kriminaliseringen og tilbageholdelsen af migranter, sammen med restriktive politikker på migrationsområdet”.
Menneskerettighedseksperterne understregede, at regeringer bør være klar over, at folk som flygter fra konflikter ikke blot er en international byrde, men at disse mennesker også flygter fra menneskehandel.
