Sakharovprisen 2014 går til Denis Mukwege, “manden der fikser kvinder”

0
418
Flickr - Internaz 2.0 Generic CC BY-NC-SA 2.0

Flickr - Internaz 2.0 Generic CC BY-NC-SA 2.0

22.10.2014 – I den demokratiske republik Congo voldtages en kvinde per minut – af regeringens tropper såvel som M23–rebellerne. Men midt i denne menneskelige tragedie, findes der også håb. Håbet er personificeret i Denis Mukwege, der er kendt som ”manden som fikser kvinder”.

I dag modtager han en af verdens mest prestigefyldte priser, Sakharovprisen, for sin kamp for menneskerettigheder. Ifølge Europaparlamentets talsmand Martin Schultz blev beslutningen taget enstemmigt, og specielt på grund af hans kamp for kvinders rettigheder.

Mukwege har behandlet kvindelige ofre for voldtægter, gruppevoldtægter og andre former for seksuel vold i årtier. Mukwege gennemfører op til ti operationer per dag.

Gennem systematisk behandling af ofre på sin klinik i Bukavu, som ikke bare indbefatter psykologisk støtte og operationer, men også sundhedspleje og uddannelse for kvinder, har Mukwege hjulpet tusinder af kvinder, kvinder der senere hen har kunne skabe sig selv en bedre fremtid.

”Congos kvinder har samme ret til sikkerhed som alle andre kvinder på vores planet,” sagde Mukwege i en tale for FN’s generalforsamling forrige år.

De andre finalister var Ukraines Euromaidan bevægelse og Leila Yunus, en menneskerettighedsforkæmper fra Aserbajdsjan.

Prisen på 50.000 euro uddelles årligt til menneskerettighedsforkæmpere og for tankefrihed. Prisen blev etableret i 1988 af Europaparlamentet for at ære kernefysikeren og aktivist Andrei Sakharov.

Sidste år gik prisen til Malala Yousafzai, modtageren af årets Nobels Fredspris.

Sakharovprisen bliver overrakt under en ceremoni i Strassbourg den 26. november.

Relaterede artikler

Næsten halvdelen af alle seksuelle overgreb bliver begået på piger, der er femten år eller yngre

Modige colombianske sommerfugle modtager Nansenprisen 2014

Forestil dig en verden, hvor alle er lige