Historisk klimaaftale underskrives i morgen

0
419
Paris Agreement UN Photo

Paris Agreement UN Photo

21.4.2016 – I morgen d. 22. april, er FN’s generalsekretær Ban Ki-moon vært, for en særlig underskriftsceremoni af Paris-aftalen angående klimaforandringerne. Et rekordstort antal statslige ledere forventes, at deltage i ceremonien, der markerer det første skridt mod at sikre, at aftalen træder juridisk i kraft så hurtigt som muligt.

At få startet klimaindsatsen, så hurtigt som muligt, er afgørende. Hvis der ikke gøres noget, vil en masse af de fremskridt, der er gjort under de seneste på års udvikling, være forgæves.

For at undgå dette, skal verden transformere sin energi, industri, transport, fødevarer, landbrug og skovbrug til mere bæredygtige metoder for at sikre, at vi kan begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 grader. I december 2015, blev Paris-aftalen vedtaget, som et vigtigt første skridt for verdenssamfundet, hvor alle lande forpligtede sig til, at træffe foranstaltninger, der imødegår klimaforandringerne.

Dette er et enormt fremskridt, siger Christiana Figueres, eksekutiv sekretær for FN’s rammekonvention om klimaændringer. I de seks år, der er gået, siden hun blev udnævnt i kølvandet på det “katastrofale” klimamøde i København i 2009, siger hun, vi “kommer fra det umulige til det ustoppelige”, med en “bemærkelsesværdig” dedikation til Paris-aftalen .

På det tidspunkt troede ingen, at vi nogensinde kunne få en global klimaaftale. “Faktisk” siger Figueres, “gjorde jeg heller ikke”. Heldigvis blev de 195 regeringer, der accepterede Paris-aftalen i december, og de 162 lande, der er indstillet til, at underskrive aftalen i morgen, som også er den internationale dag for moder jord, modbevist.

Klima- og energiminister, Lars Christian Lilleholt, underskriver aftalen og deltager ved ceremonien på vegne af Danmark. 

ParisAgreement Logo Final DANISH Small