Svensk peacekeeper for fodbold i Sydsudan

0
207
UN-southsudan-sudan-blue-beret-peacekeeper
Billede med holdkaptajnen fra Team Cobra, et af pigeholdene i Naivasha IDP-lejren. Foto: UNMISS

I februar 2022 modtog den 42 årige, svenske politibetjent Sandra Bylund et afgørende opkald. Siden 2020 havde hun vidst, at hendes ansøgning om deltagelse i en feltmission i udlandet var blevet godkendt. Nu fik hun at vide at rejsen skulle begynde kun én måned efter. I marts landede hun i Juba i Sydsudan og endte i Wau Field Office i den vestlige Bahr el Ghazal-stat.

UN-southsudan-sudan-blue-beret-peacekeeper
Integrated Dynamic Air Patrol (IDAP) med en gruppe nysgerrige lokale. Foto: UNMISS

Sandra var på vej fra ti år som svensk politibetjent, senest som politihundefører i politidistrikt Skaraborg, til et sted i Sydsudan, hvor et politikontor bogstaveligt talt kan være ‘skyggen af et træ.’ Sandra blev en af de 90.000 fredsbevarende FN-soldater, der i øjeblikket gør tjeneste i tolv FN-operationer verden over. Hun skulle til et af de steder, hvor der var mest brug for international fred og sikkerhed, nemlig til UNMISS i Sydsudan.  

– Jeg længtes efter udfordringer og personlig udvikling, og det sker kun uden for komfortzonen. Sydsudan er et af de fattigste og farligste lande. Hvis jeg skulle rejse væk, ville jeg gerne være der, hvor der faktisk er brug for mig. Jeg sagde ja med det samme, siger Sandra Bylund.  

70 procent under 30 år

UN-southsudan-sudan-blue-beret-peacekeeper
Integrated Dynamic Air Patrol (IDAP) med andre UNMISS-afdelinger hjælper med at monitorere menneskerettigheds-krænkelser i området.
Foto: UNMISS

Den 8. juli 2011 oprettede Sikkerhedsrådet FN’s mission i Republikken Sydsudan (UNMISS). Efter næsten et årti med konflikt og på trods af bestræbelserne på at gennemføre fredsaftalen kæmper Sydsudan fortsat med sporadisk vold, kronisk fødevareusikkerhed og ødelæggende oversvømmelser, hvilket ofte påvirker det humanitære arbejde markant. Sydsudan befinder sig fortsat i en alvorlig humanitær krise.  

Sydsudan er verdens yngste land og erklærede sin uafhængighed fra Sudan den 9. juli 2011. FN’s Generalforsamling optog Republikken Sydsudan som det 193. medlem af FN den 14. juli. Sydsudan bliver ofte kaldt verdens yngste nation, hvor 70 procent af befolkningen er under 30 år gammel.  

Skyggen af et træ

Som feltofficer observerer Sandra og hendes kolleger, monitorerer, tager noter og rapporterer om sikkerhedssituationen, som Sandra kalder “uforudsigelig”. Der, hvor hun arbejder, er der udgangsforbud fra kl. 19.00. Hovedopgaven er at støtte og uddanne den lokale politistyrke med henblik på at opbygge deres kapacitet, men også at være til stede blandt de lokale indbyggere for at observere udfordringerne i deres dagligdag og indsamle oplysninger om sikkerhedssituationen.

UN-southsudan-sudan-blue-beret-peacekeeper-truck
“Man tager, hvad man kan få”: træning med SSNPS (South Sudanese National Police). Uden et klasseværelse er skyggen under et træ og patruljevognen det bedste alternativ. Foto: UNMISS

– Der er store udfordringer inden for det lokale politi, forklarer Sandra. Kontoret kan bogstaveligt talt være ‘skyggen af et træ’, og fængslet kan være ‘en kæde på jorden.’ Og antallet af analfabeter er højt blandt politifolkene. Men selv om mit arbejde som politibetjent i Sverige på mange måder adskiller sig fra mine kolleger i Sydsudan, er det tydeligt, at grundlaget er det samme. Vi er alle afhængige af at udvikle et godt forhold til det omkringliggende samfund for at kunne udføre vores opgaver. I polititermer kalder vi det community policing. Vi er nødt til at opbygge stærke relationer med lokalsamfundet for at kunne handle proaktivt og udvikle løsninger på de umiddelbare underliggende forhold, der forværrer eller fører til sikkerhedsproblemer. 

Børn i desperat nød

UN-southsudan-sudan-blue-beret-peacekeeper-football-fotbollarna
De første fodbolde uddeles til Asma, Community Watchgroup leder i Naivasha IDP-lejren
Foto: UNMISS

Det arbejde, man udfører som feltbetjent på denne mission, er ikke udøvende, hvilket Sandra personligt fandt udfordrende. Ikke at få lov til at handle, tage stilling eller aktivt ændre forholdene eller situationen var noget, hun oplevede som frustrerende. Den humanitære krise i Sydsudan er til stede på alle mulige måder. Børn uden forældre eller uden anden social sikring, fattigdom og hungersnød og den situation, som det sætter folk i. Mange børn går slet ikke i skole, deres arbejde om dagen er at hente vand, tigge på gaden eller udføre andre opgaver for at holde familien i live.  

– Jeg kommer fra en sådan overflod”, forklarer Sandra. Vi skal bare dreje på vandhanen, og så er der vand. I dette område er der folk, der ikke har noget. Det er, som om rampelyset aldrig er nået frem til befolkningen i Sydsudan. De dækkes sjældent af medierne, der er katastrofal hungersnød og fattigdom. 

Der er i øjeblikket 1.446 UNPOL-medarbejdere udsendt i 10 regioner i hele Sydsudan. Af disse tilhører 847 eksisterende politienheder, 561 er individuelle politibetjente, mens 38 er fængselsbetjente. I 2011 blev det rapporteret, at Sydsudan var i krig med mindst syv væbnede grupper i 9 af de 10 delstater, og at titusindvis af mennesker var fordrevet. Landets første valg som en suveræn stat skal afholdes i december næste år. 

Fodbolde til hundredvis af spillere

Sandras etårige mission nærmer sig nu sin afslutning, og hendes flybillet hjem var planlagt tidligere på måneden. Men der er en helt usædvanlig grund til, at hun bliver endnu en måned. Da hun følte, at hun ønskede at handle på den humanitære krise uden for sin arbejdstid, gjorde en kvinde i en flygtningelejr, Asma Abubak, opmærksom på et særligt krav. 

– Denne kvinde fortalte mig om børn, der var stærkt deprimerede og havde brug for lidt afveksling. De plejede i det mindste at have et lokalt fodboldhold, men da de manglede udstyr, havde de ikke spillet i over syv måneder. Så jeg tog til det lokale marked og købte udstyr til holdet. 

Fodbolde til et hold på 34, voksede langsomt til fodboldhold med hundredvis af aktive spillere, hvilket holdt dem ude af problemer og kriminalitet. Sandra talte med venner og kolleger hjemme i Sverige. De meldte sig frivilligt til at hjælpe økonomisk, og Sandra samlede langsomt omkring 6.000 dollars ind og serverede udstyr til over 650 fodboldspillere i forskellige aldre. 

– At hjælpe disse unge fodboldspillere var at hjælpe på et praktisk plan, siger Sandra, der selv ikke har nogen erfaring inden for fodbold. 

Klare resultater

UN-southsudan-sudan-blue-beret-peacekeeper-child-football
Små og store tilskuere i Naivasha IDP-lejren. Foto: UNMISS

Indtil den nye dato for hjemrejsen, den 15. april, er Sandra blevet bedt om at sørge for, at FN overtager projektet med fodboldspillerne og sikrer det i fremtiden. Efter at hun har udarbejdet det, hun sigter mod at blive “den bedste rapport nogensinde”, skal hun omhyggeligt vælge en person, der skal stå for projektet “med det rette engagement og det rette hjerte”. Hendes fritidsprojekt med at købe fodbolde, trøjer og andet udstyr til de unge i Sydsudan har allerede vist klare resultater i samfundet. 

– Dette projekt har haft meget praktiske resultater. I dag kan samfundsledere i Naivasha IDP-lejren se en reduktion i asocial adfærd, færre teenagegraviditeter, og projektet betragtes som et alternativ til vold. Jeg ønsker at gøre en forskel. I lande som dette er der ingen sundhedspleje, ingen velfungerende grundlæggende service, udviklingen går endda i den forkerte retning, og det er befolkningen, der betaler prisen. 

En Sandra før og efter

UN-southsudan-sudan-blue-beret-peacekeeper-peace-begins-with-me-woman
FN peacekeeping. Foto: UNMISS

Sandra endte med at købe trøjer og fodboldtøj, men hun mente, at det ville overskride hendes budget at købe fodboldsko til alle, fordi antallet af spillere fortsatte med at vokse. For at motivere nye kvindelige spillere besluttede hun at gennemføre “positiv forskelsbehandling”. Hun sagde, at hun ikke ville købe flere sko, men at pigerne var en undtagelse. Alle nye pigespillere ville få sko. Dette var noget hun troede ville resultere i misundelse, men drengene accepterede det. Hun er i tæt kontakt med holdets trænere og vil fortsætte med at være det. 

Sandra Bylund er tydeligt lettet over, at hendes fritidsfodboldprojekt vil blive videreført. Nu, hvor hun snart tager tilbage til Sverige, siger hun, at hun har lært så mange ting om sig selv. Modstand, personlig udvikling, hvordan der er en Sandra før og efter hendes mission i Sydsudan. Sandra har endnu ikke forladt sin nuværende mission, men hun tror, at hun en dag bliver nødt til at forlade sin komfortzone igen og tage af sted på en anden mission. 

– Denne oplevelse har åbnet mine øjne på så mange måder, og jeg vil aldrig nogensinde kunne lukke dem igen. 

UNMISS, FN’s mission i Sydsudan, er en del af FN’s fredsbevarende mission. I 75 år har FN’s fredsbevarende styrker arbejdet på at redde og ændre liv i verdens mest skrøbelige politiske og sikkerhedsmæssige situationer. 

Siden 1948 har mere end to millioner uniformerede og civile personer hjulpet lande med at gå fra krig til fred og fremskridt. 

Desuden er den 6. april International dag for sport for udvikling og fred. Det er en lejlighed til at anerkende den positive rolle, som sport og fysisk aktivitet spiller i samfund og i menneskers liv over hele verden.