Human Development Report: Ikke nok at nedbringe CO2-udslippene

Konsekvenserne af de globale klimaforandringer rammer allerede store dele af verden hårdt, og vi må gå væk fra kun at tale om en begrænsning af udslippene. Sådan lyder hovedkonklusionen fra UNDPs Human Development Report 2007/2008, som argumenterer for, at verden samtidig må fokusere på tilpasning til klimaforandringerne i de fattige lande. Rapporten udgives umiddelbart før verden samles til forhandlinger på Bali for at diskutere Kyoto-protokollens fremtid

Rige lande investerer kraftigt i boldværk og forsvarsmekanismer mod klimaforandringerne, mens verdens fattigste bliver efterladt til at synke eller svømme. Denne fremgangsmåde er ikke blot opskriften på tilbagegange i den menneskelige udvikling men en opskrift på et mere delt, mindre rigt og mere usikkert 21. århundrede, konkluderer UNDPs Human Development Report 2007/2008.

Rapporten, som bærer titlen: Kampen mod klimaforandringerne: Menneskelig solidaritet i en splittet verden, leverer en stærk analyse af truslen forårsaget af den globale opvarmning. Den pointerer, at klimaforandringerne kan fastlåse verdens fattigste borgere i en nedadgående spiral, som efterlader hundreder af millioner mennesker i en situation med underernæring, mangel på vand, miljømæssige trusler og tab af menneskeliv. Miljøkatastrofer fører allerede nu til fattigdom og ulighed. Opvarmningen vil forstærke katastrofernes indvirkning på verdens fattigste, da klimachok såsom tørke, oversvømmelse og storme vil forekomme oftere og være mere intense pga. klimaforandringerne.

”Klimaforandringerne rammer allerede oversvømmelsestruede Bangladesh og tørkeudsatte områder i Afrika syd for Sahara,” siger rapportens hovedforfatter Kevin Watkins. som tilføjer: ”Hvis vi arbejder sammen om løsningerne, kan vi vinde kampen mod klimaforandringerne. Hvis vi derimod tillader, at vinduet til at finde en løsning lukkes, står vi over for et moralsk og politisk nederlag, som er uset i historien.”

Det er de fattige, som betaler prisen

Det er de 2,6 milliarder mennesker i verden, som lever for mindre end 2 amerikanske dollars om dagen, som er de mindst ansvarlige for de dramatiske klimaforandringer – alligevel er det dem, som betaler den højeste pris. Manglen på dyre sikringsmekanismer til landbrugsområder sørger for, at produktionstabene i Afrika syd for Sahara kommer til at nå 25 procent i 2060, hvis dagens negative udvikling fortsætter. Statistik fra rapporten viser endvidere, at etiopiske og kenyanske børn, som har oplevet en tørke i deres tidligere barndom, har henholdsvis 36 og 50 procent større risiko for at være under- eller fejlernærede fem år efter, ligesom klimaforandringerne også fører til lavere skoleindskrivningsrater.

”I sidste ende udgør klimaforandringer en trussel mod samfundet som helhed. Men det er de fattige, en gruppe uden ansvar for det miljømæssige underskud, som vi løbende opbyggger, der står overfor de umiddelbare og største menneskelige tab,” siger UNDPs øverste chef, Kemal Dervis.

Forud for Kyoto-protokollen udløbsdato
Rapporten udgives på et nøgletidspunkt i forhandlingerne om at opnå en global aftale for perioden efter 2012, som er Kyoto-protokollens nuværende udløbsdato. Forhandlinger, som ifølge rapportens hovedforfatter Kevin Watkins, er en enestående mulighed for at sætte verdens fattiges interesser i centrum af klimaforhandlingerne.

Rige lande må ifølge rapporten udvise lederskab ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser med mindst 80 procent af 1990-niveauet inden 2050, mens rapporten samtidigt advokerer for, at fattige landes tilpasning til klimaforandringerne må være i centrum for ethvert internationalt samarbejde om fattigdomsbekæmpelse. Mere bistand er derfor nødvendig for at finansiere en klimasikker infrastruktur og til at bygningssikre. Herudover skal der ifølge rapporten satses på meteorologisk overvågning af vejrforandringerne og sikres bedre tilgang til denne type af information, ikke mindst i Afrika syd for Sahara. På den måde kan de fattigste lande til en vis grad beskytte sig mod allerede synlige konsekvenser og forhindre, at skrøbelige udviklingsprocesser ikke bremses eller decideret sættes i bakgear.

Læs rapporten her.