Over en million syrere er flygtet til nabolandet Libanon siden borgerkrigen brød ud i marts 2011. Libanon har en befolkning på 4,5 millioner og hver fjerde indbygger i det lille land, der er en fjerdedel så stort som Danmark og kun lidt større end Sjælland, er herved flygtning.
I forrige uge erklærede FN’s højkommissariat for flygtninge (UNHCR), at over tre millioner syrere er flygtet fra borgerkrigen til et andet land. Yderligere 6,5 millioner er fordrevet internt i Syrien. De fleste af de tre millioner flygtninge er flygtet til nabolandene. I Libanon er der nu 1.1 million syriske flygtninge, mens Jordan og Tyrkiet har taget imod henholdsvis 608.000 og 815.000 flygtninge. Til sammenligning har de to EU lande, der har taget imod flest syriske flygtninge, Sverige og Tyskland, taget imod 62.850 personer siden 2011.
Til trods for den skrøbelige politiske situation i Libanon og landets ringe muligheder for at give flygtninge den hjælp, som de har brug for, har landet holdt grænsen åben for de mange mennesker i nød. Antallet af flygtninge forventes derfor at stige til 1,5 millioner ved udgangen af 2014.
FN har længe udtrykt bekymring for de enorme og stadigt stigende flygtningestrømme og belastningen det medfører for den politiske, økonomiske og sociale stabilitet i Libanon. Den kaotiske situation fører til øgede spændinger mellem libanesere og syriske flygtninge.
UNRIC har snakket med Håkon Kristensen Moe, der har tilbragt sommerferien i en flygtningelejr i Libanon, på grænsen til Syrien, hvor han underviser i engelsk og hygiejne. Kristensen Moe deler FN’s bekymring og mener, at det er nødvendigt at prioritere integration og samarbejde mellem lokalsamfund og flygtninge for at forhindre konflikt:
”Det er essentielt, at flygtninge får bedre tilgang til uddannelse og helbredstjenester, noget som på længere sigt vil bidrage til, at flygtningene kan deltage i det libanesiske samfund på en positiv måde. I øjeblikket sker dette desværre ikke, hvorfor vi ser en negativ udvikling,” siger Moe.
I denne måned startede det nye skoleår i Libanon, men tal fra Refugee Aid viser, at 350.000 flygtningebørn, der burde begynde på skolen i september, står udenfor skolesystemet i Libanon. Moe er derfor ekstra glad for, at han kan bidrage til undervisningen i flygtningelejren og tilføjer, at nogen af de bedste minder fra hans tid i Libanon er fra skoletimerne:
”Jeg har en moralsk forpligtelse til at hjælpe ofrene i en så brutal krig. Jeg ved, at jeg havde sat pris på andres hjælp, hvis jeg selv var i en lignende situation. Mange af børnene arbejder hårdt og intensivt for at lære engelsk. Det er glædeligt at møde mennesker, der på trods af stor modgang, har tro på fremtiden.”
En utryg hverdag
En af episoderne, der har gjort størst indtryk på Håkon Kristensen Boe, var da Islamisk Stat(IS) rykkede ind i en by ikke langt fra flygtningelejren. Enkelte valgte på dette tidspunkt at vende tilbage til Syrien eller til andre steder i Libanon. Han tænker ofte på, hvordan det gik disse mennesker.
”Jeg kunne se frygten i ansigterne på folk. At opleve at situationen er højst usikker, og at mennesker i lejren lever et ustabilt liv, har gjort stort indtryk på mig som er vant til de trygge rammer i Norge.”
Moe fortæller videre, at Libanon ikke har ratificeret Flygtningekonventionen fra 1951, og at lejren han arbejder i, betegnes som en ”uformel teltbosætning”, da den ikke er en FN-lejr. Dette betyder i praksis, at flygtningene i denne lejr lejer land af de lokale bønder. For bønderne er det gunstigere at leje land til de fordrevne end at bruge deres jord på landbrug. Den første dag i måneden går bonden fra telt til telt og kræver leje. Mange flygtninge oplever derfor at pengene ikke slår til.
”Familierne, der bor her, får tildelt ca. 600 kr. af FN hver måned, hvoraf 450 går til at dække boligudgifterne. Dette medfører en vanskelig situation, da der ikke er penge til mad og medicin. Stadig flere familier havner i bundløs gæld, fordi de tager ugunstige lån for at dække disse elementære behov,” konstaterer Moe.
Fremtidsudsigter
Opholdet i Libanon er ved at være slut for Moe, der om et par uger flytter tilbage til Wales, hvor han studerer international politik. Han synes, at det er vemodigt, at han skal tilbage, når de mennesker han har mødt går usikre og kolde vintermåneder i møde:
”Syriske flygtninge har få valg. De styrer ikke deres egen skæbne. Det havde de alle muligheder for, for tre år siden. Det er sørgeligt at tænke på,” slutter Håkon Kristensen Moe.
Andre artikler om Syrien og flygtninge
Trætte, tørstige og traumatiserede yazidier søger tilflugt i Tyrkiet og Syrien
Etiopien er nu det land i Afrika, der modtager flest flygtninge
