29.august, 2013 – Siden atomprøvesprængninger begyndte i midten af det tyvende århundrede, med den første prøvesprængning den 16. juli 1945, har næsten 2,000 fundet sted. Der tages meget lidt hensyn til de ødelæggende virkninger af prøvesprængningerne på menneskeliv, for slet ikke at tale om radioaktivt nedfald fra atmosfæriske test.
Bagklogskab og historien har vist os de forfærdelige og tragiske resultater af atomprøvesprængninger, specielt når de kontrollerede forhold går skævt, og især i lyset af nutidens atomvåben, som er stærke og destruktive.
Begivenheder i verden har givet overbevisende grunde for at afholde Den International Dag mod Atomprøvesprængninger – en dag, hvor oplysende events, aktiviteter og budskaber søger at fange verdens opmærksomhed og understrege behovet for et samlet forsøg på at forhindre yderligere atomprøvesprængninger.
Det internationale apparat til at ende alle former for atomprøvesprængninger er 1996 Comprehensive Nuclear-Test-Ban Treaty (CTBT), som dog stadig mangler at træde i kraft.
FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon har sagt med stor klarhed: “En verden uden atomvåben, ville være et global offentligt bedste af den højeste rang.” Og definerede dermed et forbud mod atomvåben som “livsnødvendigt”. I maj 2010 bandt alle medlemsstater i Treaty on the Non-proliferation of Nuclear Weapons sig til at sigte efter at “skabe fred og sikkerhed i en verden uden atomvåben.”
Den Internationale Dag mod Atomprøvesprængninger, sammen med andre events og aktiviteter, har skabt et globalt miljø med mere optimistiske udsigter mod en verden uden atomvåben. Der har været synlige tegn på fremgang på forskellige fronter, men der er stadig udfordringer.
Det er FN’s håb, at alle atomvåben en dag vil være elimineret. Indtil da, er der et behov for at gennemføre den Internationale Dag mod Atomprøvesprængninger, mens vi arbejder mod at promovere fred og sikkerhed i hele verden.
