Månedens nordiske profil er Camilla Brückner, blev udpeget som direktør for UNDP’s (FN’s Udviklingsprogram) nordiske kontor i februar 2012, har 22 års erfaring med udviklingspolitik og ledelse i danske og internationale organisationer. Brückner har tidligere været stedfortrædende stabschef og vicedirektør i UNDP’s direktionskontor. Før det var hun ansat i Udenrigsministeriet i 13 år.
Udover det har hun været national ekspert i Europa-Kommissionen og forsker for Center for Europæiske Studier.
Som direktør for det nordiske kontor, som er placeret i FN-byen i København, er Brückner ansvarlig for at udvikle og skærpe samarbejdet med UNDP’s nordiske samarbejdspartnere og vigtigste donorer. Dette involverer både politisk dialog på alle UNDP’s mandatområder, fortalervirksomhed og kommunikation med de nordiske regeringer, civilsamfund, medier og private sektorer.
Hvorfor startede du hos FN?
Jeg har længe været en varm tilhænger af det multilaterale system og har også arbejdet i EU. Min opvækst i et internationalt miljø har uden tvivl været med til at præge mig i den retning. Jeg er overbevist om, at dialog mellem stater og fælles løsninger er vejen frem for bevarelse af fred og sikkerhed og bedre fordeling af verdens goder.
Da jeg som ansat i det danske udenrigsministerium fik mulighed for at blive udstationeret til Danmarks FN-mission i New York var der ingen tøven. Herfra opstod muligheden for at arbejde i selve FN og lære systemet at kende indefra. Som mellem statslig organisation, der konstant skal balancerer mange modstridende interesser, er FN ikke perfekt, men hvis vi ikke havde et FN i dag, ville vi skulle opfinde det. FN udfører utrolig mange vigtige og livsreddende opgaver samtidige med konstant at arbejde for mere bæredygtig udvikling for alle. Det giver en stor personlig tilfredsstillelse at arbejde for noget, jeg tror på.
Hvad har været den største udfordring indtil nu i din FN-karriere?
FN er bygget op omkring demokratiske principper, hvor alle lande har en stemme og retten til at blive hørt. UNDP, som jeg arbejder for, er også en meget gennemsigtig og åben organisation. Det er nogle meget vigtige grundstene, men det betyder også at systemet kan virke tungt og bureaukratisk, fordi det kan tage tid at finde løsninger, som er acceptable for alle, men til gengæld mere bæredygtige. Det kan derfor af og til kræve tålmodighed at få alle med om bord.
Som direktør for UNDP i de nordiske lande, har du at gøre med tre af de fem lande, der er nået FN’s mål med 0,7 % i udviklingsstøtte. Føler du, at udviklingshjælp bærer frugt?
De nordiske lander er meget betydningsfulde partnere både fordi de opretholder 0,7% af BNI-målsætningen for bistand , men også fordi de er stærke støtter til det multilaterale system og interesserer sig for hvilken retning og prioriteter, det skal forfølge. Der er ingen tvivl om, at udviklingsbistand bærer frugt, det er dokumenteret i mange undersøgelser bl.a. af UNU-Wider og evalueringer af uafhængige evalueringsenheder. Udviklingsbistanden har været katalysator for fremgang i mange lande – det er også den historie, vi forsøger at fortælle i kampagnen ’Verdens bedste nyheder’, som føres af et konsortium af NGO’er, det danske udenrigsministerium, FN og private virksomheder.
Ved at støtte lande til at udvikle og gennemføre mere bæredygtige politikker med øgede investering i sundhed, uddannelse og bedre regeringsførelse og ved at overføre erfaringer fra et land til et andet, kan udviklingsbistanden bidrage til at skabe de rette rammer for stabilitet og øgede investeringer. Det kan igen lede til øget vækst, jobs og velfærd og dermed øget fred og stabilitet samtidig med at reducere flygtningestrømme og forbedre levevilkår for flere.
FN i Danmark indviede for nyligt et nyt hovedkontor. Det overraskede mange i Danmark at høre, at København er et af de største samlingspunkter for FN i verden. Hvorfor Danmark?
København er i dag den sjette største FN-by i den vestlige verden (beregnet på antal stillinger). Der er omkring 1250 ansatte i FN-organisationerne i Danmark og i tilknyttede enheder og internationale organisationer repræsenteret i FN-byen. FN-organisationerne peger selv på, at der er mange fordele ved en placering i København. Den højtuddannede arbejdskraft; infrastrukturen; det velfungerende samfund, sikkerhedsniveauet samt placeringen i en ”central” tidszone, der gør det muligt at arbejde parallelt med de primære indsatser i Afrika og Mellemøsten, men også at nå kolleger i Asien og Amerika i løbet af en arbejdsdag. Samtidig er placeringen i København naturlig i forhold til de nordiske lande, der er vigtige og konstruktive samarbejdspartnere og donorer. Endelig hjælper det meget, at den danske stat betaler huslejen for FN-byen.
For Danmark er det til gengæld også en fordel at kunne fastholde tætte og brede kontaktflader til FN-systemet gennem organisationernes placering i København. Danmarks internationale engagement og rolle som central bistandsdonor placerer FN centralt i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Der er også mange andre positive sider af FN’s tilstedeværelse i København: Det skaber arbejdspladser og adgang til udbud, det er fremmende for Københavns image som international storby, men også generelt for Danmarks internationale erhvervsmiljø, for turismen, kulturen osv.
