14.12.2015 – Klimaaftalen i Paris, der blev vedtaget ved slutningen af COP21 lørdag bliver beskrevet som en ”monumental triumf for mennesker og planeten” af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon. ”Den viser vejen til fremskridt i kampen for at gøre en ende på fattigdom, styrke fred og sikre værdige liv med muligheder for alle”.
Verdens ledere har i store træk været enige om at lovprise aftalen, men hvad er dens vigtigste mål og enkeltdele?
Hovedmålet med aftalen er at holde temperaturstigningen i dette århundrede under to grader og at stræbe efter at få temperaturstigningerne ned på 1,5 grader celsius i forhold til førindustrielle tider.
Yderligere har aftalen en målsætning om at styrke landenes evne til at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne.
For at nå disse ambitiøse og vigtige mål vil der blive sørget for passende finansielle overførsler, der gør det muligt for udviklingslande og de mest udsatte lande at gennemføre deres nationale klimaplaner.
COP21 sætter en langsigtet retning – landene vil sørge for, at deres CO2-udledninger topper snarest muligt og vil fortsætte med at indsende nationale klimaplaner, der beskriver deres yderligere målsætninger for klimatiltag.
Aftalen bygger videre på det momentum, som landenes enestående indsats med at indsende 188 klimaplaner vidner om. De vil sørge for en dramatisk nedgang i udledningen af drivhusgasser.
Et vigtigt princip i aftalen er, at fremtidige nationale klimaplaner ikke er mindre ambitiøse end de eksisterende, hvilket betyder, at de 188 klimaplaner er et fundament, som landene kan bygge videre på og højne deres ambitioner efter.
Landene vil opdatere deres klimaplaner hvert femte år og dermed støt øge deres langsigtede ambitioner.
Klimatiltagene vil også blive gjort mere ambitiøse op til 2020. Landene vil både fortsætte med at engagere sig i både tiltag, der skal mindske og afbøde effekterne af global opvarmning. Yderligere vil de arbejde på at definere en klar ramme for, hvordan klimafinansieringen når op på 100 milliarder amerikanske dollars inden 2020.
Dette understøttes af aftalens robuste system, der skal sikre gennemsigtighed i landenes indsatser for at sikre implementering samtidig med, at det giver fleksibilitet i forhold til de forskellige landes muligheder og udgangspunkter.
Christiana Figueres, leder af FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), udtaler: ”Vi har set enestående udmeldinger om finansiel støtte til både klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudledninger fra en lang række forskellige steder både før og efter COP21. I klimaaftalen bliver finansieringen taget op på et nyt niveau, hvilket er altafgørende for de mest udsatte.”
