KRONPRINSESSEN AF NORGE UDNÆVNT TIL SÆRLIG REPRÆSENTANT FOR UNAIDS

0
428

GENEVE 11. APRIL:  FNs fælles HIV/AIDS program (UNAIDS) bekendtgjorde idag udnævnelsen af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mette-Marit af Norge til Særlig Repræsentant i kampen for at hindre spredning af HIV/AIDS og for at hjælpe mennesker, der er berørt af sygdommen

Kronprinsessen ønsker at skabe mere opmærksomhed og støtte till unge, der lever med eller er berørt af HIV og vil arbejde for at øge bevidstheden om den stigmatisering, der omgiver mennesker, som lever med sygdommen, sagde FN organet.

Ved udnævnelsen, der fandt sted i Geneve, udtrykte UNAIDS chef Dr. Peter Piot tillid til, at ”Som en stærk forkæmper for unge menesker, der forbliver hårdest ramt af epidemien, vil Kronprinsessen gøre en en forskel i kampen mod AIDS”.

Kronprinsessen besøger UNAIDS-sekretariatet i Genève senere på måneden for at lære mere om UNAIDS arbejde. Der vil hun mødes med Dr. Piot, så vel som medlemmer af ”FNs positive personalegruppe”, der udgør personale fra hele verdensorganisationen, der alle lever med HIV.

Kronprinsessen har længe været involveret i kampen mod HIV/AIDS, blandt andet gennem sit arbejde for det norske udenrigsministeriums direktorat for udviklingssamarbejde i 2003. I januar 2005 gennemførte Kronprinsessen en studietur til Malawi med fokus på HIV/AIDS.