Michael Douglas – nedrustningsforkæmper

0
27
Foto: Den amerikanske skuespiller og FN’s budbringer for fred Michael Douglas (til højre), taler med Maher Nasser fra FN’s afdeling for offentlig informering (DPI). UN photo/Devra Berkowitz.

Foto: Den amerikanske skuespiller og FN’s budbringer for fred Michael Douglas (til højre), taler med Maher Nasser fra FN’s afdeling for offentlig informering (DPI). UN photo/Devra Berkowitz.

Gennem en lang karriere, har Michael Douglas kæmpet mod politiet, kriminelle, regeringer, spøgelser og kvinder der vil skilles. Men han har ikke været med i en eneste krigsfilm. Det har han overladt til sin far, skuespilleren Kirk Douglas. Kirk Douglas spillede hovedrollen i Stanley Kubricks “Ærens Vej” (“Paths of Glory”), som i år har comeback på grund af 100-årsfejringen af starten på Første Verdenskrig.

Kirk Douglas’ image er forbundet med krigsfilmen, men sønnen Michael Douglas’ eneste krigsfilm er “War of the Roses”, en film, som slet ikke handler om krig, men om en bitter skilsmissestrid.

Men langt fra alle af Michael Douglas’ filmroller har været fredelige, han spillede hovedrollen i “Et perfekt mord” (“A perfect murder”) samme år som han blev udpeget som FN-budbringer for fred i 1998.

På baggrund af udpegelsen, hjalp han med at lancere den nye bog “Action for Disarmament: 10 Things You Can Do!” Ved FN’s hovedkvarter i New York på den Internationale Aktionsdag om militærudgifter den 14. april 2014.

Bogen er skrevet for gymnasieelever og studerende på de første år af universitetet, og beskriver praktiske ting unge kan gøre for at sprede FN’s nedrustningsidealer på deres skoler, i deres lokalsamfund eller på et højere niveau.

”Denne bog, er en opfordring til at skabe en verden hvor sympati og fred trumfer våben”, sagde Douglas ved lanceringen af bogen. Ved hans side sad Højkommissæren for nedrustning, Angela Kane, og generalsekretærens udsending for unge, Ahmad Alhendawi.

Michael Douglas sagde til de studerende ved lanceringen af bogen: ”Jeg vil gerne sige til jer, at I har en enorm magt, magt til at tage del i at forandre verden og gøre den til et bedre og sikrere sted at leve.”

Michael Douglas siger, at hans egen opmærksomhed og interesse foremnet, som han nu arbejder med, som budbringer for fred hos FN, skyldes ”en film jeg lavede mange, mange år siden, der hed ”The China Syndrome”, og som handlede om et atomkraftværk, der var ved at nedsmelte. Det gav mig en fornemmelse af hvad der foregik.”

12 dage efter filmens premiere skete den såkaldte Three Mile Island-ulykke, den værste ulykke i de kommercielt anvendte amerikanske atomkraftværkers historie.

”Jeg tog også til Hviderusland [hvor] min far kom fra, og det er i vindretning fra Tjernobyl. Det er nogle af de tidlige grunde til, at jeg engagerede mig … som en budbringer for fred,” sagde Douglas.

Douglas, som var vært for Nobels fredsprisceremonien i 1993, har deltaget i kampagner for nedrustning af kernekraft og på FN’s vegne har han kæmpet mod ulovlige våben og brug af børnesoldater i krigsføring.

”Her ved FN tror vi på, at nedrustning er en del af løsningen”, sagde Kane og tilføjede, at ”elimineringen af Syriens kemiske våbenlagre og den nye Våbenhandelsaftale er to af de største gennembrud indenfor nedrustningsfeltet.”

Ved at vise at ”en verden uden kemiske våben” er af højeste prioritet for FN’s kontor for nedrustning, ønskede hun bogen velkommen, ”ikke bare som en bog, men som en praktisk vejledning”.

Den svenske undergeneralsekretær i FN, Jan Eliasson, kom med et positivt indspil i nedrustningsdebatten, da han i april sagde, at ”der fortsat er håb for, at 2014 bliver året, hvor diplomatiske brobyggere og verdens brandmænd redder dagen.”

Med bogen Action for Disarmament har brobyggerne og brandmændene i det mindste fået en manual for hvordan de kan bekæmpe våbnene, til fordel for værktøj som bidrager til udvikling.