PaperSmart reducerer papirforbrug ved Rio+20 med 95 procent

0
411
Ved Rio+20 konferencen blev papirforbruget kraftigt reduceret

Ved Rio+20 konferencen blev papirforbruget kraftigt reduceret

Papirforbruget ved Rio+20 konferencen om bæredygtig udvikling var forventet at blive reduceret fra 20 millioner sider papir til kun en million takket være FN’s PaperSmart initiativ. Med næsten 50,000 mennesker, som deltog i konferencen, understregede FN og den brasilianske regering behovet for bæredygtige metoder, som undgår bruget af forurenende stoffer og spild – på linje med målsætningerne for Rio+20.

Normalt ved store konferencer som denne her ville vi have brugt mere end 20 millioner sider papir”, sagde Magnus Olafsson, direktør for møder og udgivelsesområdet i afdelingen for FN’s generalforsamling og konferenceadministration, som står i spidsen for FN’s PaperSmart initiativ. ”Men for Rio+20 forventer vi at bruge mindre end en million.

I et interview understregede Olafsson, at PaperSmart ikke betyder papirløst, og mens der stadig er store mængder papir, som bliver distribueret ved Rio+20, er antallet af papir i omløb langt mindre end ved tidligere konferencer.

I 67 år har vi distribueret meddelelser i medielokalerne. Virkeligheden har vist, at kun meget få personer faktisk tager disse meddelelser med dem, de fleste af dem bliver efterladt, så i slutningen af dagen vil du have en stor bunke af ubrugte meddelelser,” sagde Olafsson og tilføjede at papirmeddelelser også havde den ulempe, at de ikke tillod ændringer online.

Dette er ikke en kamp mod papir, det er mere en kamp mod spild”, understregede han. ”Meddelelserne er tilgængelige i en online portal, og hvis du vil have en papirudgave kan du anmode om det.